30. november 2012

Kalenderen påstår, det er et år siden..

For kort tid siden skrev jeg, at der var gået 10 år.. i dag er det så pludselig blevet til 11 år siden, vi sagde JA til hinanden. P1000498Det føles stadig som den helt rigtig beslutning vi tog dengang i 2001, så vi er enige om at snuppe et år mere. :-)

I dag er også dagen, hvor den første sne dukkede op her på matriklen, heldigvis slet ikke nok til at nogen skal ud og skubbe det væk. P1000500

29. november 2012

Der bygges bro..

mellem Nyhavn og Christianshavn..

Dette billede er taget torsdag i sidste uge.. IMG_1351det her er fra i dag.. IMG_1401

28. november 2012

Vi var også i Zoo..

Dengang for mange år siden, da jeg boede og arbejdede i Aalborg, var der gratis adgang til Aalborg Zoo om vinteren.  IMG_6634Portene stod åbne, man kunne bare gå ind.. bedst af alt, man måtte have sin hund med derind. Om søndagen tog jeg tit hunden med i bilen og kørte ind til Zoo for at gå en tur rundt i haven. IMG_6685Det var rigtig sjovt at have hund med derind, mange af dyrene var meget interesserede i det dyr som gik rundt udenfor hegnet og fulgte efter os så langt som hegnet gav dem mulighed for.  IMG_6674Engang vi kom forbi isbjørnegrotten, rejste en af dem sig op og hamrede en kæmpe pote i glasset i øjenhøjde med os.. Jeg er sikker på at det var et morsomt syn da hunden og jeg helt synkront hoppede en halv meter op og tilbage fra den store hvide bamse, som meget gerne ville lege med en schæferhund. IMG_6661I dag må man stadig have hund med derind, men der er ikke længere gratis adgang til haven. IMG_6637

27. november 2012

Historien bag lyset under Limfjordsbroen..

I torsdags havde jeg et indlæg om den flotte lysinstallation under broen i Nørresundby. Jeg spurgte om nogen af jer kendte historien bag lyset… og det gjorde I jo selvfølgelig. IMG_6815Marianne kendte nogen hun mente vidste noget om lyset, hun sendte mig denne kommentar.. 

Så fandt jeg et svar - via Kristian - http://christofferveng.dk/blog/lyskunst-pa-brolandingen-i-nørresundby

Anni fra Aalborg skrev også en kommentar..

“Her går jeg og har gået i flere år hver onsdag, men i dagslys og har aldrig vidst at det lydmæssigt er så spændende et sted om aftenen, jeg forsøger at opklare sagen.
Vh Anni fra Aalborg”

I dag har jeg fået en ny kommentar fra Anni, som har undersøgt sagen og fortæller følgende..

“Som lovet er her lidt om baggrund- som arkitekt Bodil Henningsen fra Aalborg kommune har sendt til mig –:

Belysningen på Brolandingen i Nørresundby er opsat ifm området blev renoveret, tilbage i 2007. Ved nyindretningen var der særligt fokus på at skabe en stemningsfuld belysning - dels for at fremhæve den flotte brokonstruktion, men også for at gøre området generelt mere rart og trygt at færdes i - i mørketimerne.

Lyset i nicherne er opsat så der er kolde farver mod vandet og varmere mod bebyggelsen på land.

I kan læse mere om projektet på kommunens hjemmeside (link nedenfor) – her er bla. også en flot præmierings-plakat, projektet incl. belysning er nemlig blevet præmieret for nogle år tilbage.
http://www.aalborgkommune.dk/Om_kommunen/Byplanlaegning/Arkitektur/praemering/Sider/2008-Brolandingen.aspx

1000 tak til både Marianne og Anni for at følge op på mit spørgsmål om baggrunden for belysningen. Det her er blogland når det er bedst.. :-)

26. november 2012

Hvorfor mon..

den ligger der.. IMG_7209IMG_7210Nåhhh… måske derfor.. :-)

25. november 2012

En dejlig lørdag..

.. hos Annemarie og Jimmi i deres skønne nye hjem.. IMG_7215IMG_7212Jeg forstår virkelig godt, at de begge stortrives i både hus og omgivelser. Det gjorde vi også.. IMG_7230Kære venner.. Tusinde tak for en dejlig dag. IMG_7205En lille tur i nærområdet afslørede, at Virum og Roskilde har mere til fælles end nogen af os var klar over.. :-)

23. november 2012

Nyt password..

image

Tak for mail HO.. :-)

22. november 2012

Under broen..

IMG_6804på Nørresundby-siden lyser alle regnbuens farver om aftenen. IMG_6813En aften fik jeg et glimt af et spændende farvespil som måtte undersøges lidt nærmere. IMG_6808Under de nordligste brofag er der gennemgange, som formentlig engang var mørke og skumle. IMG_6809Jeg synes det er en fed lys-løsning der er valgt her..

Hvis nogen af jer kender historien bag det her, så sig endelig frem. Jeg har uden held forsøgt at Google mig frem til baggrunden for denne spændende lys installation.

21. november 2012

Mårup kirke..

Lene efterlyser emner til blogindlæg, jeg kunne desværre ikke hjælpe hende, min hjerne var helt blank både på hendes vegne og på egne vegne.. i forhold til blogindlæg.. :-) Når jeg ikke føler, jeg sidder og brænder med et blogindlæg, kigger jeg mine billeder igennem for at finde inspiration.

Jeg dykkede ned i billederne fra vores jyllandstur i sidste uge, og tricket virkede også denne gang.. :-)IMG_6794På et tidspunkt kørte vi forbi et skilt hvorpå der stod – Mårup kirke – Hold, stop, stands, vend bilen og kør tilbage.. er det ikke den kirke der er ved at forsvinde i havet..?? Jo, det er det nemlig. Hvis I følger linket på Mårup kirke kan I både se hvordan den så ud engang, og læse lidt om kirkens historie.

I dag er der ikke meget af kirken tilbage, og det sidste ligger meget tæt på kanten. Hvis I vil nå at se Mårup kirke, skal I ikke vente ret mange år.  IMG_6785Fra kirken kan man se nogle sommerhuse, hvor ejerne må have meget urolige drømme når hav og vind kommer buldrende fra vest.. IMG_6790Naturen er godt nok barsk derude.. IMG_6786

20. november 2012

Søndagsarbejde..

Emil og farfar henter donkraften, IMG_7141 IMG_7143Emil samler den.. næsten..  IMG_7145og hjælper med at skrue hjulene af. IMG_7147Det var sort arbejde at være “lille hjælper”, da fars bil fik vinterhjul på i søndags.. :-)

19. november 2012

Jul i Nyhavn..

Hmmmm.. her vender man ryggen til arbejdspladsens baghave ganske kort tid, og straks rykker “nogen” ind med juleriet.  P1000464 Jeg har lige holdt efterårsferie, i min kalender er der længe til jul, solen skinner, her er ingen sne.. P1000469 P1000470 Er det ikke voldsomt tidligt at begynde på julen.. :-)

18. november 2012

Emil gør det..

.. er en sætning vi hører mange gange når Emil er her IMG_6419og når Emil ser at farfar kan tænde og slukke støvsugeren ved at træde på den, kan Emil også gøre det.. :-)IMG_6437Emil gør det.. i dag, og vi glæder os.. :-)

17. november 2012

Er det mon et rumskib..

der er landet på den jyske hede.. ??IMG_6850Næhh ved nærmere eftersyn viste det sig at være et kraftvarmeværk i Viborg.. IMG_6852IMG_6856

16. november 2012

Solen er ved at gå ned..

IMG_6978.. og ferien er slut. Den blev bestemt ikke som vi havde regnet med, vi har ikke været i Spanien, vi har ikke spillet golf og vi har ikke været sammen med de godeste venner i deres skønne hus ved den røde saltsø, det er rigtig træls, men sådan skulle det ikke være denne gang.

Til gengæld har vi langt om længe fået styr på stuen, og vi har haft en skøn uge i Jylland, jeg føler bestemt ikke jeg har spildt 2 ugers ferie, der er sat mange gode oplevleser ind på glædeskontoen.

SOS har heldigvis allerede lovet, at de dækker vores afbestilte flybilletter Når pengene ruller ind på kontoen og Hasse får OK til at flyve igen, tror jeg de skal veksles til et par nye flybilletter..

15. november 2012

En ildsjæl udi blomsterløg..

Jeg er vild med mennesker der brænder for noget. I Tarp lidt uden for Esbjerg mødte vi en ægte ildsjæl, da vi holdt ind for at købe en buket blomster til Randi. IMG_6873Mens ejeren bandt en smuk buket, fik vi lov at kigge ind i de store velholdte drivhuse.. IMG_6858Her var alverdens forskellige blomsterløg, så langt øjet rakte.. IMG_6868Jeg gad altså godt besøge Grøntbørsen igen, når alle løgene begynder at skyde og sætte blomster. IMG_6871Ud over blomster og planter, solgte han også frisk dansk frugt og grøntsager, næste projekt han havde i støbeskeen, var at sælge frisk fisk fra Hvide Sande. IMG_6880Hvis ikke der var så langt fra Roskilde til Tarp, ville vi helt sikkert besøge Grøntbørsen jævnligt.

14. november 2012

Mere Fanø..

Vores køretur på stranden endte helt i syd, vi skulle ned og se Æ Kåver, Sønderhos nyopførte sømærke / vartegn på Kåverbjerget. IMG_7022Undervejs mødte vi en ravfisker, som var på vej ud for at høste havets guld.. IMG_6987Her har Hasse fundet et nyrestaureret GI punkt på Kåverbjerget.. IMG_7000Udsigten fra Æ Kåver ind over Sønderhos hustage.. IMG_6996Sidste stop på turen var Sønderho havn, hvor det sidste lys farvede himlen dyb mørkeblå..  IMG_7054Vi valgte strandvejen fra, da vi skulle hjem til Nordby, der er for få gadelygter på stranden, og vi havde ikke specielt meget lyst til at køre fast i mørket derude på stranden. :-)

Det var en fantastisk smuk tur Randi og Finn tog os med på, at vejret også viste sig fra sin allersmukkeste side, gjorde ikke oplevelsen ringere.

Fanø i sol og næsten vindstille..

Min bror tog  tidligt fri i mandags, og var med samme færge som os. Vi ankom til Fanø i det smukkeste solskinsvejr. Efter en hurtig frokost pakkede vi en kaffekurv og kørte en tur sydpå. Randi og Finn havde udvalgt et par steder på øen de syntes vi skulle se.. IMG_6906Vi kørte på stranden ned mod Sønderho, når bussen kan køre der kunne Volvoen også.. :-)

Turens første mål var Pælebjerg, Fanøs højeste punkt (21 m). Her er den mest fantastiske udsigt over ø og hav.. IMG_6943IMG_6948IMG_6972IMG_6975