25. februar 2016

Den gamle rundremise i Roskilde..

Vi havde dejligt besøg af Ellen og John i lørdags. Efter kaffen og på trods af vejret kørte vi en tur ud på Musicon. Det er nogle år siden de to har været derude, og der sker noget nyt hele tiden. Efter Ragnarock og Musicon var vi egentlig kolde nok til at tage hjem, men bilen rundede lige et hjørne af Roskilde, ingen af os havde besøgt før.. IMG_9571IMG_9555Den gamle rundremise.. IMG_9556Jeg troede det hed en cirkelremise, men google lærte mig et nyt ord, det er en rundremise, den er gammel, den er vist nok fredet og en del af Danmarks jernbanemuseum i Odense. IMG_9557Jeg kan ikke rigtig finde nye informationer om remisen, såh.. om der stadig er jernbaneentusiaster der reparerer og bygger damplokomotiver, aner jeg ikke. Remisen ser ikke umiddelbart ud til at være et overrendt område, men det er heller ikke specielt overgroet.. IMG_9562Der lå kul rundt omkring og den gamle vandpost ser stadig ud til at kunne bruges. IMG_9565

23. februar 2016

RAGNAROCK..

Ragnarock - museet for pop, rock og ungdomskultur, det er vores kommende rockmuseums nye navn. Museet er klar til åbningen d. 30. april, jeg glæder mig til at komme indenfor. IMG_9546IMG_9547IMG_9545IMG_9549Hvis du skal ud på Musicon og opleve Ragnarock, må du ikke snyde dig selv for en tur rundt på det store rå område. Her er der højt til himlen, der er plads til kreativitet og rod, til farver og mudder og til legebørn i alle aldre. IMG_9533IMG_9540IMG_9535IMG_9534IMG_9536IMG_9538

21. februar 2016

Ismand..

IMG_7271ellers råber vi ISMAND.. :-)

19. februar 2016

Det er længe siden..

der kørte tog her.. IMG_7181IMG_7180I min barndom kørte der mange tog på disse skinner mellem Vojens og Flyvestation Skrydstrup. Togene var fyldt med værnepligtige der hang ud af vinduerne og vinkede til os unger der legede på baneskråningerne – nej selvfølgelig måtte vi ikke lege der, men vi var ikke så skarpt overvåget som børn er i dag. Der blev også fragtet ufattelig mange biler ud til FIATS klargøringscentral, som lå tæt på flyvestationen.

Skinnerne og baneskråningerne var en af vores yndlingslegepladser, vi lagde skidt og skrammel på skinnerne for at se hvor fladt det kunne blive når et tog kørte over, eller om vi kunne afspore toget…!!!! (det lykkedes heldigvis aldrig), vi brugte skinnerne som broer over de veje vi byggede mellem skinnerne , vi byggede huler ind i skråningen. Når vi kunne høre toget var på vej, krøb vi ind i hulen og sad der omgivet af bævrende grus. Hverken hegn, vores forældre eller togpersonalet kunne holde os væk fra sådan en spændende legeplads.

I dag er der hverken legende unger eller tog på strækningen, hundeluftere og grantræer har taget over.

18. februar 2016

16. februar 2016

Der er trods alt grænser..

for hvor mange timer jeg kan fordrive med shopping i Næstved.. Selv om Næstved er en ganske fin by, så bliver det ikke nemmere at få tiden til gå en dag hver anden uge dernede i Næstved. I går var jeg for første gang heldig med vejret, det var koldt, men solen skinnede og himlen var blå. IMG_7222I denne uge er der vinterferie på Sydsjælland, derfor var Næstved museum undtagelsesvis åbent på en mandag, det samme var Boderne v. Sankt Peders kirke, hvor man kan se glas og keramik fra Holmegaard og Kähler. IMG_7212POESIIMG_7216

Verdensberømt street art i Næstved - Gavl Farvergade 7 ud mod Bredstrædeparkeringen.IMG_7220Flg. er klippet fra sn.dk:

Tyske Loomit har i mere end 30 år været en af graffitiens absolutte frontfigurer i Europa, og hans værker kan ud over i Næstved også ses i byer som Moskva, New York og Rio de Janeiro. Den verdensberømte street art kunstner fra München med det borgerlige navn Mathias Köhler er født i 1968, har malet siden 1983 og har levet af sin kunst siden 1989. Hesten på væggen refererer til gardehusarerne, som i mange år holdt til i Næstved, mens papegøjen er med, da den indgår i firmalogoet hos væggens ejermand.

12. februar 2016

20 år – det er da noget..

IMG_718520 år i samme virksomhed, det var godt nok ikke med i mine fremtidsplaner, da jeg trådte ind af døren på Vimmelskaftet d. 1 februar 1996. Jeg skulle bare lige samle lidt erfaring inden for IT området.. eller indenfor EDB som det hed dengang, inden jeg skulle videre. Sådan blev det ikke, jeg kom videre, men det blev i den samme virksomhed.

Jeg har nu arbejdet i IT verdenen i 20 år, og sikke en udvikling der er sket i den tid. Jeg har været med til at implementere flere nye systemer og produkter indenfor ESDH, Intranet, e-mail og internet osv. Vi er gået fra almindelig fastnet telefoner til IP-telefoni, pt. er vi ved at udfase de fysiske IP-bordtelefoner. Alle vores brugere skal vænne sig til at Skype for Business ikke bare er til chat og onlinemøder, det bliver også deres telefon. Vi er flyttet fra vores gamle skæve hus i Vimmelskaftet til et større gammelt og næsten lige så skævt hus hernede ved havnen. Vores kongresser er blevet digitaliseret, til den næste kongres i maj vil de delegerede modtage materiale und alles via en kongres app på deres iPad, og ikke som en e-mail..

Der er stadig masser af opgaver og udfordringer i min del af arbejdsverdenen, og heldigvis også mange skønne kollegaer og gode grin.

10. februar 2016

Familien var i skoven..

Sofie og Emil elsker gynger. I vores lokale skov er der flere af slagsen, nogle er så store, så hele familien kan gynge sammen.. IMG_7157andre er bare et par kæder og et bredt stykke gummi monteret om en gren højt oppe i et stort træ.. imageIMG_7172Det var en dejlig eftermiddag i skoven :-)

8. februar 2016

Storebæltsbroen set nedefra igen..

IMG_9507Vi har været i Jylland i weekenden, på vej hjem holdt vi pause v. Knudshoved. Jeg har før vist billeder fra brofagene set nedefra, og nu gør jeg det igen.. Denne gang i en smule bedre vejr end sidst. IMG_9524Jeg er facineret af det katedralagtige look man har, når man står oppe under vestbroen og ser mod Sjælland, og billedemæssigt synes jeg den rå beton fungerer godt sammen med det grønne vand. IMG_9518

4. februar 2016

Til julefrokost i Wallmans..

IMG_7070I lørdags var vi til en lidt forsinket julefrokost i Wallmans Cirkusbygningen. IMG_7068Underholdningen begyndte allerede udenfor Cirkusbygningen, hvor 3 sangere underholdt til dørene blev åbnet, og så gik det ellers slag i slag, med 4-retters menu til 600 mennesker samtidig med at showet blev afviklet fra scene, mellem bordene, under taget og fra et mindre podie foran os.. IMG_7073IMG_7085IMG_7091IMG_7101IMG_7111IMG_7120IMG_7132IMG_7140IMG_7148Wauuuu for en oplevelse, vi sad perfekt i forhold til scenen, maden var super lækker og showet var SÅ godt. De unge mennesker kan både servere, synge, danse og nogle af dem er super dygtige akrobater. IMG_7149Vi blev underholdt og bespist til den store guldmedalje, der var ingen slinger i valsen, alle ved bordet fik mad samtidig, og maden havde den temperatur retten krævede. Det eneste sted hvor kvaliteten ikke var / er i top, er mine billeder derfra, men de er alle taget med mobiltelefon og i halvmørke, og så bliver det bare ikke bedre..

Det hele var imponerende velorganiseret. Det er bestemt ikke sidste gang jeg siger ja tak til Wallmans dinnershow.