10. maj 2010

En dejlig morgen..

Sikke dog en dejlig morgen at stå op til, blå himmel og sol.. temperaturen taler vi så ikke lige om.. :-)) Efter en weekend med rusk og blæst, kulde og regn trænger, mangler, savner, længes, sukker vi efterhånden mere end meget, efter sol og varme.

Det er en kort arbejdsuge med de glæder og frustrationer det giver. Glæde fordi vi snart har fri igen, og frustration fordi der lige nu er under er 3 arbejdsdage til at blive klar til vores kongres som starter på mandag. Selvfølgelig er vi klar når kongressen åbner mandag over middag, men det bliver lidt hektisk de næste dage, med tjek og dobbelttjek af lister og pakning af kasser med diverse IT udstyr. Med alle de sidste øjebliks aftaler, bestillinger, ændringer der nu engang er, når ca. 300 mennesker skal være væk fra kontorets trygge rammer og rent IT mæssigt fungere som hvis de stadig sad på deres pind, fra mandag til torsdag i næste uge.

Jeg har heldigvis fået lov selv at vælge og sammensætte mit “DreamTeam” her fra IT afdelingen, 3 super dygtige og kompetente IT’ere, de ved hvad der skal til, de har prøvet det før, de er fagligt dygtige, de er professionelle og de forstår hvad det vil sige at være på kongres at få tingene til at lykkes og noget til at ske, alt sammen med godt humør og et glimt i øjet. Jeg er glad og tryg med det hold og ved at når vi torsdag i næste uge pakker ned efter mange mange timers arbejde, så har vi armene i vejret. Jeg ved også at, på trods af god planlægning og et dreamteam, så vil der helt sikkert opstå udfordringer undervejs, som vil få adrenalinet til at suse, og som vil kræve hurtig handling og is i maven, samtidig med at vi rykker sammen og bekæmper ilden på den brændende platform. Jeg glæder mig skisme til næste uge, og jeg glæder mig også til den er overstået.. :-)) IMAGE_014

3 kommentarer:

  1. Oi...du har spennende tider foran deg Inge. Men du har oversikten ser jeg og med et dreamteam i ryggen, vil dette går kjempebra:) Noen utfordringer vil det alltids være men de får dere ta på strak arm:) Skjønner følelsen av å glede seg til det er i gang men samtidig til det er overstått:)
    Fortsatt kaldt her..lite som spirer, enn så lenge får jeg nyte blomster hos deg:)
    Ha en topp dag, lykke til:)
    Knus til deg:)

    SvarSlet
  2. Det er godt at du er klar over den mekanisme med gode fagfolk, som ved, hvad der skal til og som alligevel vil komme ud for overraskelser. Det er en væsentlig ting ved alle nye (og halvgamle) IT-teknikker, at der er fejl eller mangler, noget, som leverandøre somme tider bevidst har overset fordi "det er der jo ikke nogen der bruger!"

    SvarSlet
  3. Ja det håber og tror jeg på Guri, og jeg er rigtig godt hjulpen med det team i ryggen.
    Du må ha' en dejlig eftermiddag, knus til dig :-)

    Det er jeg Donald, der sker altid et eller andet uforudset, af mange forskellige årsager.
    God dag til dig

    SvarSlet