og jeg har sat mig i arbejdstolen igen.. Vi har haft en vidunderlig ferie, først i Sverige, et par dage hjemme på Sjælland og de sidste par uger i Jylland.
Jeg havde på forhånd drømt om en længere periode med sol og sommer, og jeg må sige at min drøm gik i opfyldelse.
3 uger i skønt og stabilt dansk sommervejr når det er allerbedst. Jeg elsker den danske sommer, når den arter sig som den har gjort i vores ferie i år. Et par timer hist og pist med lidt varm sommerregn, og ellers blå himmel og temperaturer der ligger på 20+, der er ingen klager over sommervejret fra min side i år.. :-)
Jeg har heller ingen klager over de aktiviteter og oplevelser vi har fået ferietiden til at gå med.
Golf, samvær og hygge med familie og venner har haft høj prioritet i vores sommerferie, men der har også været tid og rum for 2-somhed og lidt kultur.
Alt det og meget mere, vil I måske komme til at høre og se lidt mere til det næste stykke tid her på bloggen.. :-)

