Sidste dag i Bymarken..

Denne solopgang skal vi ikke se mere.. I morgen går det løs med selve flytningen. Her i Bymarken er alt splittet ad, der står ca. 100 kasser rundt omkring, de sidste panikkasser lukkes i aften og i morgen tidlig.

Håndværkerne har været på overarbejde i lejligheden, de er næsten blevet færdige. Alt er ikke gået helt så smertefrit, som vi kunne ønske, og det muliges kunst er taget i brug flere gange.

Desværre har Hasses 12 år gamle hofte, valgt præcis disse dage til at gøre kraftigt opmærksom på sig selv. Han fik en ny hofte i 2001, hofteskålen er ved at være slidt igen, men han havde håbet, den lige kunne holde til næste år. Sådan bliver det ikke, han er nu på stærk smertestillende medicin, har svært ved at gå, og kan og må ikke løfte noget. Det er bestemt ikke verdens mest optimale situation lige nu, og det frustrerer ham selvfølgelig voldsomt.

I dag kommer Lisette og hjælper mig med at gøre rent i lejligheden, Benja kommer derned og fikser det sidste strøm, vi når det hele.. fordi vi skal.. :-)

Hit med mit overblik..

Hvem er løbet med mit overblik..?? Jeg vil ha’ det igen før min hjerne laver en total nedsmeltning. I nat lå jeg vågen et par timer og forsøgte at få det hele på plads i hovedet, det er et forbandet dumt tidspunkt, at forsøge på den slags.. Snedkeren blev ikke færdig i onsdags, ØV.. han manglede nogle beslag til skabet i soveværelset, så han kommer igen på fredag. Gulvmanden er gået i gang, og vi har valgt at  betale ham ekstra for at arbejde i weekenden, hvis bukserne holder bliver han færdig mandag eller senest tirsdag. Køleskab, vaskemaskine, tørretumbler, vinduespudser, VVS’er og snedker skal alle sammen ind i lejligheden på fredag. Forhåbentlig kan vi lokke en tømrer og en murer derned onsdag eller torsdag, der skal ekstra skabe op, og sættes fliser over vask og kogeplade i køkkenet. Hvis de også først kan komme fredag, bliver der godt nok crowded i lejligheden på fredag. Når de alle sammen er færdige, skal lejligheden gøres ren, den bærer tydeligt præg af, at ha’ været en byggeplads i rigtig lang tid.

Her i Bymarken er vi begyndt at tømme skabe og fylde kasser, flyttemanden har lovet at sætte 70 store flyttekasser af i denne weekend, han har også lovet at komme kl. 9.00 søndag i næste uge og flytte hele bunken ned i lejligheden, jeg håber han holder hvad han lover.

Ja ja nu tænker du måske, at vi har hele denne weekend til at pakke kasser.. Nej det har vi ikke, Emil holder fødselsdag i morgen, og søndag skal vi til navngivningsfest for Isabella.

Så PLEASE.. hvis du har set mit overblik og min tro på at vi nok skal nå det, ligge og flyde et eller andet sted, så vil jeg gerne have det igen.

Lørdagsjob..

Vi fortsatte med projekt loft-tømning fra morgenstunden, det var tungt og beskidt arbejde, men det skulle gøres.. Det meste røg dirkete i ud-bunken til KARA.. Loftet er tømt, nu står kasserne i stuen og venter på en marskandiser.. :-)

Ingen nemme løsninger..

Vi ER gået i gang med at tømme loftet, og der dukker mange sjove ting op. Meget ryger direkte i ud-bunken, men ind i mellem finder vi guld.. eller.. sølv er nok mere dækkende i forhold til den pose sort bestik, der også dukkede op.. :-)  Billedet snyder, det var virkelig anløbet, sort og beskidt, men det lignede sølvtøj, det skulle “bare lige” gøres rent. Jeg hader at pudse sølvtøj, så køkkenskabet indeholdt et par nemme løsninger.

En Sterling sølv rens, som godt nok ikke lugter ret godt, men den plejer at være enormt effektivt, man putter bare sølvtøjet ned i væsken, efter et par minutter hiver man det op igen, og det sorte er pist forsvundet.. Det virkede ikke særlig godt, bestikket var alt for anløbet.

Så prøvede jeg med Kalcineret soda, sølvpapir og varmt vand, et vidundermiddel som også plejer at virke.. Noget af det sorte forsvandt, men det var stadig ikke godt nok. Nu kunne jeg selvfølgelig ha’ puttet det hele tilbage i en pose, og ventet på at min mor dukkede op og forbarmede sig over det sorte sølvtøj, men det gjorde jeg ikke. Jeg besluttede mig for at de nemme løsningers tid, var et overstået kapitel.. i hvert fald i dag ;-), og så gik jeg ellers i gang med at pudse sølvtøj.  Har jeg forresten fortalt jer, at JEG HADER AT PUDSE SØLVTØJ, og alligevel irriterede det sorte bestik mig så meget, så jeg kastede mig ud i at pudse det. Nu pudser jeg også lige min glorie.. holddaop hvor er det blevet flot. Jeg er ovenud tilfreds med mig selv lige nu.. :-)

Pakkehysteri..

Det kan måske virke en anelse hysterisk, at vi allerede er begyndt at stresse over sortering og nedpakning her i Bymarken, der er jo 4-5 uger til vi skal flytte. Men vi flytter, fra et hus med god opbevaringsplads i kælderen og på loftet, til en lejlighed med færre m2, 2 små kælderrum og intet loft. Meget af det der er opbevaret her i huset, er ikke ting vi bruger, det er her kun, fordi det er muligt. Det meste bruger vi ikke, meget har vi ikke rørt eller tænkt på siden det blev sat væk. Nu har vi lovet hinanden, at det skal være slut, vi vil ikke slæbe ting med, som vi ikke haft rørt i flere år. Der skal sorteres, smides ud og ryddes op, og det er den proces vi bliver ved med at skubbe foran os.. eller rettere BLEV ved..

Nu er vi gået i gang i kælderen. Reoler og skabe er så småt ved at blive tømt, vi sorterer med hård hånd. Det første læs er kørt på genbrugspladsen, og et læs mere står klar.. Bøger, overtøj, sko, støvler, sejlertøj og gamle redningsveste er sorteret fra. Det har været rigtig fedt at have plads til det hele, men vi vil ikke slæbe det med os mere..

Der er mange tanker og meget nostalgi, når man står og overvejer om noget skal med eller ud.. Selvfølgelig er der en del, vi ikke umiddelbart bruger, som kommer med videre, ting og bøger vi bare ikke nænner at skille os af med. Men det skal være vigtigt at beholde noget, for at vi gør det.. Jeg har altid haft mere end svært ved at smide bøger ud, jeg havde mange bøger med, da jeg flyttede sammen med Hasse. Bøger som ingen har rørt siden de blev sat i dobbeltrækker på hylderne dengang.. Det var lidt svært at smide de første par bøger i UD-kassen, men det blev nemmere og nemmere efterhånden som jeg øvede mig.. :-)

Nogen sagde engang..

at når kvinder fjerner sig mere end 10 meter fra køkkenet, kan det betragtes som flugtforsøg.. :-) Det princip bruger vi ikke, køkkenet er drengenes domæne..  og de gør det rigtig godt alle 3.. 

Nu er det ganske vist..

Torben har solgt Bymarken.. Papirarbejde og fortrydelsesret er et overstået kapitel, vi har nu en bagkant på, hvornår lejligheden senest skal være indflytningsklar.

Fra den 1. december er vi ikke husejere i Roskilde længere, vi skal ikke klippe hæk, ordne have, skovle sne, stable brænde og alt det andet der følger med hus og have. Vi kan sidde på altanen i lejligheden og nyde kigget til domkirken og fjorden..

Om vi glæder os..?? Også i den grad.. :-)

Åbent hus og kæmpe karper..

Søndag over middag havde mægleren bedt os være ude af huset, så han kunne holde åbent hus i Bymarken. Heldigvis stod han ikke og blomstrede helt alene, der dukkede interesserede købere op, om nogen af dem også er så interesserede, at de vil i forhandling med os, vil tiden vise.  Vi kørte en tur ud i det blå-grå-disede søndagsvejr. Ved Gundsølille nord for Roskilde skulle der være fornuftige muligheder for at spotte et storkepar med 4 unger, vi så reden, men storkene så vi ikke noget til.

På vej tilbage til Roskilde kom vi forbi Super Koi, og blev enige om at kigge indenfor. Egentlig er vi ikke specielt interesserede i havebassiner, springvand og fisk, men for pokker hvor blev vi positivt overraskede. Det er et fantastisk sted, med karper i alle størrelser, farver og prisklasser. Hvis man vil indrette haven med sten og vand, er der oceaner af inspiration at hente i Super Kois store udstillingsområde. Vi gik rund mellem små bække, vandfald og klukkende kilder, her var masser af muligheder for at “lave billeder” af blødt vand. Jeg prøvede, men uden stativ kan jeg ikke holde kameraet i ro længe nok..

Super Koi på Koldekildevej er helt sikkert et besøg værd, selv om vi hverken skal have fisk eller vand på altanerne, så skal vi helt sikkert forbi Super Koi igen.

Til salg..

Nu er vi kommet lidt tættere på den sidste sommer her i Bymarken, det håber vi i hvert fald. Vi har købt en lejlighed her i Roskilde, og huset bliver sat til salg. De sidste par uger har et ungt par haft forkøbsret, men de har nu meldt tilbage, at de ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Derfor har vi nu lavet en aftale med en ejendomsmægler, i dag har her været en fotograf for at tage billeder, på torsdag kommer et par mænd, som skal lave el-, energi- og tilstandsrapporter, og derefter skal der såmænd bare dukke nogle seriøse og interesserede købere op, der skal laves lidt forskelligt i lejligheden inden vi vil flytte ind, her i huset skal vi i gang med at sortere og vælge til og fra. Noget skal med, men en del skal ikke med, det bliver helt sikkert både sjovt, spændende, hårdt og træls, men jeg tror på at det ender godt i løbet af efteråret.. :-)

Jeg lider af sløvsind..

her i blogland, men i den virkelige verden er der fuld fart på over hele linjen.

I IT afdelingen er vi i gang med en mindre organisationsændring og en stor fysisk rokade. Den slags giver en del turbulens, nogle kolleger er glade og nogle er knap så glade, for nu at sige det mildt. Jeg er en af de glade, jeg har længe været træt, af flere af de arbejdsopgaver jeg havde, jeg var begyndt at kede mig, og det er ikke en sund arbejdstilstand for mig. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med de nye og spændende opgaver, det eneste minus er, at udsigten fra min nye pind ikke er helt så fin, som der hvor jeg sad før, men jeg får nok ikke tid til at sidde og kigge ud alligevel.. :-)

Ugen, der er slut lige om, bød også på en “gratis” fridag, firmaet er lukket Grundlovsdag, jeg kunne altså snildt vænne mig til en arbejdsuge med fri hver onsdag.

Ungerne fyldte haven om eftermiddagen, Emil har jo længe været meget begejstret for farfars græsslåmaskine, men han har ikke været interesseret i at den skulle startes, den larmede alt for meget. I onsdags kom der nye boller på den suppe, nu ville han have den startet, og efterhånden fik han lokket alle til at hjælpe ham med at klippe græs. Jeg er sikker på, at naboerne var godt trætte af, at den maskine blev startet og stoppet hele tiden, men Emil elskede det, og vi fik slået græs flere gange.. :-) 

Græsset var langt..

og det regnede skomagerdrenge.. men det stoppede ikke Emil.. Når han har besluttet sig for at slå græs, så bliver der slået græs.. Skulle jeg ha’ stoppet ham..?? jamen det kunne jeg jo ikke, så var jeg også blevet våd.. :-) Godt der var tørt tøj i tasken.. :-)

Havehjælp..

Vi havde hjælp i haven i fredags.. Farfars græsslåmaskine var lidt for svær at starte, men så er det jo godt man har sin egen .. som starter med det samme.. :-)

Da Emil var færdig med at slå græs, gik han på en meget vellykket sneglejagt. Efter at jeg havde fået vist, at der var snegle inde i alle husene, blev de pænt sat tilbage i naturen.. :-)

Kun en tåbe..

frygter ikke haven.. Set i det lys, var vi tåber i går.

Terrassen og haven fik en forårs-overhaling. Alle potter blev tømt og fyldt igen, den evige kamp mod skvalderkål og mælkebøtter blev skudt i gang.. Jeg fatter ikke, at vi kaster os ud i den kamp hvert eneste år, vi har aldrig vundet den.. :-) Hvis alt falder på plads, så bliver det sidste sommer her i Bymarken, men det ved vi meget mere om i løbet af et par uger.

På fototur i haven..

Jeg gik en tur i haven for at fange foråret, og jeg fangede humlebier, skvalderkål, valmuer og mange små blå violer i plænen.. Der var også allerede en del mælkebøtter, perlehyacinter, lupiner og skillaer.. Lyngen er gået helt amok i solen, forglemmigejen kæmper med hækken om lyset og vi fejrede foråret på terrassen med et glas rødvin.. :-) Vinterfrakken er skiftet ud med forårsjakken, som endda blev transporteret hjem i cykelkurven..

Jamen er det da ikke bare dejligt..

Hvor blev tiden af..

Vores opvaskermaskine begyndte at strejke for et par uger siden, den varmede ikke vandet, den tørrede heller ikke mere.. Opvask i koldt vand kender de fleste af os vist resultatet af. Alt tydede på at varmelegemet i dyret var gået i stykker. Vi overvejede et kort øjeblik at få fat i en reparatør, da vi begge mente, at den ikke var ret gammel.. Ved nærmere eftertanke viste det sig at maskinen var næsten 12 år gammel.. Hvor pokker er den tid forsvundet hen..?? Vi har jo næsten lige købt den.

Nu er der indkøbt og tilsluttet en ny opvasker, og “den næsten nye maskine” er kørt på genbrugspladsen.