Viser opslag med etiketten sol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sol. Vis alle opslag

20. marts 2015

Vi behøver vist ikke..

frygte afbrændte øjne og andre solformørkelses skader her i Roskilde..IMG_5915Jeg kan se på DR2 at månen dækker solen helt lige nu på Færøerne, og at man skulle ha’ været i Gedser for at se formørkelse i Danmark. Her i byen er hverken sol eller måne til at få øje på, her er gråt i gråt.. IMG_5914DSB havde skinneproblemer i morges, en række tog var aflyst og nogle kørte måske. Jeg har ingen vigtige møder i dag, så jeg lod andre kæmpe om pladserne i de få tog der kørte til København. Jeg har heldigvis mulighed for at arbejde hjemmefra, den mulighed udnytter jeg i dag, og når jeg nu alligevel var oppe og klar til at tage af sted, kunne jeg lige så godt begynde at gnave af bunkerne fra morgenstunden. Det gav så mulighed for at holde en lille pause og gå en tur ned til havnen og skyde et par grå billeder..

15. oktober 2014

God og godt brugt ferie til salg..

IMG_3243Man kan ikke just påstå jeg har overrendt blogland de sidste par uger, hverken med kommentarer eller indlæg, men nu vil jeg se om jeg kan komme lidt på banen igen.

 IMG_3249IMG_3288Vi har holdt den dejligste efterårsferie sammen med gode venner under Spaniens skønne varme sol, hvor jeg både fik tæerne i Middelhavet og hele kroppen i poolen. IMG_4298IMG_4296IMG_4288IMG_3190Vi har selvfølgelig spillet golf på nogle af de dejlige baner der er dernede, herover er det Las Colinas en tidlig morgen lige før solen brændte rigtig igennem og gjorde dagen til nok en varm og solrig en af slagsen.

IMG_3182Nu er vi tilbage i efterårsramte Danmark, men jeg tænker der kommer flere sol-og-varme-billeder fra mig de kommende dage.

24. juli 2012

Det er blevet rigtig sommer..

IMG_0736Jeg klager ikke over at sol og sommer har fundet Danmark, hvis jeg skulle klage over noget som helst, så er det at jeg ikke har taget ferie i denne uge, men det gider jeg heller ikke klage over..  IMG_0740Jeg vil bare nyde at vejret er blevet så varmt og dejligt, og så vil jeg snart skynde mig hjem, så jeg kan nå at komme en tur ud på banen i det skønne vejr.. :-) IMG_0734Håber du nyder det skønne vejr..

1. maj 2012

Åhhh en herlig dag..

Fri fordi det er den 1. maj.. i dag er det godt at være ansat i en fagforening. P1020035Solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen, jeg har sågar været i haven og fået fjernet en smule af det ukrudt der vælter op af jorden. IMG_0142Jeg har ikke været ude og svinge med fanerne, jeg har svinget med golfkøllerne i stedet for. Der var mange mennesker på banen i dag, men der var et fornuftigt flow derude, en smule ventetid i sol og varme betyder jo ingenting.. IMG_0053Ingen af kameraerne har været ude i dag, så jeg har dykket i april måneds billeder, og fundet et par stykker I vist ikke har set før.. :-)

12. januar 2012

Sne i går, sol i dag..

Den anden dag viste jeg billeder af sne og kulde, for balancens skyld må det så blive sol og sommer der kommer på bloggen i dag.. IMG_4242Billederne er fra november, hvor vi var en tur i Torrevieja. En del af tiden gik med at spille golf, men der var også tid til hygge og afslapning i det gode vejr.. IMG_4256IMG_4166

Det var lidt fra sol og varme, sådan bliver det vist ikke i dag, det ligner mest af alt regn og slud.. Hvis ellers en drillebil arter sig vel og ikke bliver kørt i en havn undervejs, så får vi besøg her i Bymarken i eftermiddag.. :-) Og det er jo ikke så ringe endda, på sådan en våd torsdag.

27. juli 2010

Løse rygter…

Jeg tror kun det er rygter.. altså…IMAG0301

  • at det skal blive køligere
  • at den varme sommer synger på sidste vers
  • at der skal til at komme vand ud af himlen
  • at vi skal ha’ fundet regntøjet og de lange bukser frem igen
  • at jeg skal ha’ strømper på igen.. adrrrr og fy da føj..
  • at jeg skal ha’ en jakke på når jeg cykler til toget om morgenen

IMAG0302Vi har jo haft sol, varme og sommer i…, ja i… hmmmm så langt tilbage jeg kan huske lige nu.. eller vil huske :-), så det er nok kun løse rygter, tror du ikke også det…???

3. marts 2010

Sol i Nyhavn...

Solen skinner, himlen er blå, is og sne er stort set væk.. Folk og fæ dukker ud af hulerne og misser med sarte øjne op mod solen, og vi tænker alle... jeg skulle ha' haft solbriller med på sådan en dejlig forårsdag :-))