Det bliver ikke kedeligere..

sagde Jarnvig i morges, da han skulle fortælle om dagens vejr. Han har ret, det er gråt, vådt og trist derude..

Jeg trænger til at se på noget der er knap så kedeligt, derfor er her er et par skud fra sommerens Hollandsferie.

Zeehondencrèche i Pieterburen..

Seal Rehabilitation and Research Centre / SRRC i Pieterburen er en vuggestue, børnehave og plejestation for sælunger der af forskellige årsager er blevet skilt fra deres mødre. Pieterburen ligger lidt nord for Groningen, hvor vi boede de sidste 3 nætter inden vi returnerede til DK efter en skøn uge i Holland. I 1971 fandt og plejede Lenie't Hart sin første sælunge i et zinkbadekar, i dag er SRRC et stor og velrenommeret plejecenter for forladte sælunger fra Vadehavet, der er karantæne områder til de nyankommne sælunger, der er intensiv pleje til de helt nyfødte, der er bure og bassiner til mange sælunger. Mange er så små at de ikke selv kan spise, de får flaske, derefter trænes de til at spise fisk der puttes ind i munden på dem, og til sidst skal de selv tage og spise fisken mens de er i vandet. Sidste instans for alle ungerne er genudsætning i Vadehavet. Da vi betalte entre, fortalte den unge hollandske medarbejder os helt uopfordret at der var en dansk frivillig på centret.. Vi var et stort spørgsmålstegn, ingen af os går rundt med et dannebrogsflag i panden. Vi havde tiltalt hende på engelsk, og så ringe mente vi alligevel ikke vores engelske var.. :-) Forklaringen var at hun talte og forstod svensk, og hun havde hørt os tale sammen udenfor.. Efter kort tid kom en unge dansk pige hen til os og præsenterede sig, hun var der på et 3-måneders ophold, og ville rigtig gerne fortælle os lidt om plejestationen. SRRC er ikke et stort og prangende center, hvor de træner og holder sæler for publikums skyld. Det er en professionel plejestation for sælunger og syge sæler, sælerne skal under ingen omstændigheder gøres tamme og menneskevante, de skal lære at overleve og klare sig selv, inden de sættes tilbage i deres rette element. Man kan heldigvis godt være “uheldig” at besøge centret, hvor der kun er meget få unger. Uheldigt for os der gerne vil se de små unger, men heldigt for ungerne at de ikke har mistet kontakten til deres mødre og dermed er nødt til at starte livet på en plejestation. Udover pleje og genudsætning bidrager centret også med undervisning og forskning, sæler er tegn på et sundt hav, som de siger på SRRC.

De Karmel B&B i Gouda..

Vi kørte jo til Holland uden at have bestilt overnatning nogen steder, vi satsede på at gøre som vi oftest gør.. Finde den by vi vil bo i, gå ind på det lokale turistbureau og bede dem hjælpe os. Vi var lidt spændte på om taktikken også ville fungere midt i højsæsonen. Vi boede tre forskellige steder dernede, først et par dage i Haarlem, derefter en tur til Gouda og de sidste dage boede vi i Groningen i det nordlige Holland. Vores taktik virkede upåklageligt, vi fik super god hjælp af personalet på turistbureauerne. Damen i Haarlem var ikke helt så service minded som i Gouda og Groningen, hun anviste 4 – 5 forskellige hoteller i midtbyen, og så gik vi selv rundt og talte med dem, da hotellerne lå i nærheden af bureauet omkring byens store torv var det en nem og overskuelig opgave. I Gouda og Groningen var der ekstra god service, begge steder gik de søde damer meget aktivt ind i at hjælpe os, de fandt ledige værelser via internettet, de ringede og bad om “Last Minute priser”, de reserverede værelser til os, det eneste vi selv skulle gøre, var at gå hen og se de reserverede værelser, og lave den endelige aftale med overnatningsstedet. I Haarlem ville de have et lille beløb for et A4 kort over midtbyen, de to andre steder havde de gratis og fine kort vi bare fik udleveret.

Både i Haarlem og Groningen boede vi på hoteller, men i Gouda fandt turistbureauet et B&B med to ledige værelser midt i den gamle by. Det viste sig at være et gammelt klassisk 3-etagers byhus midt på gågaden. Ejeren boede i stueplan, Hasse og jeg fik Art Deco etagen og Lene og Per flyttede ind på Omas loft. Det var en super oplevelse at bo i De Karmel B&B. 2 sjove og fede værelser med hver deres bad og toilet og værten lavede den lækreste morgenmad til os. Alle billeder er fra det sjove og fine gamle hus.

Øl, øl øl..

Det er ikke kun Lene og jeg som shopper, når vi er på tur. I Den Gouwen Aar i Gouda fandt vores søde mænd sørme også deres indre shopping gen frem..

Cirka 600 forskellige øl at vælge i mellem, det var svært og hårdt arbejde at vælge.. :-)

Ostesangen..

Kender I Sebastians Ostesang fra Skatteøen..?? Den sang poppede op flere gange mens vi var i Holland..

Ost, jeg vil ha ost
jeg må ha ost
Ost, jeg vil ha ost
jeg må ha ost
ost, ost, ost, ost, ost
jeg må ha o-hooost

Holland er et fladt cykelland, ca 38% af landets areal ligger under havniveau, store dele af Holland består af polder, som er inddæmmet og tørlagt hav beskyttet af diger og omkranset af kanaler. Holland er landet hvor hashhandel er legaliseret, hvor man kan gå direkte fra gaden og ind i en Coffeeshop, en slags café som lovligt sælger cannabis til at ryge eller spise som kager. Holland er også et af verdens førende ostelande, et land der producerer og sælger enorme mængder ost, det er grunden til overskriften og linjerne fra Ostesangen øverst. :-) Både i Amsterdam og Haarlem besøgte vi store flotte ostebutikker, vi smagte os vej gemmen masser af god hollandsk ost, både de unge, milde og bløde, de gamle, stærke og hårde, og ost med alverdens forskellige smagsstoffer.

Vi var heldige at være i Gouda en torsdag hvor der er ostemarked. Samtidig med at markedet er gjort attraktivt for os turister, er det stadig et marked, hvor der handles ost i store mængder, hvor køber og sælger giver håndslag når de er enige om prisen og noterer handlen i deres små bøger. Det var rigtig sjovt at opleve. Vi købte ingen af de helt store runde oste, men vi havde flere forskellige mindre oste med hjem, og selvfølgelig fik vi da også ostefondue.. endda mere end en gang.. :-)

Amsterdam i regnvejr..

Vi havde hørt, at det var både dyrt og besværligt at have en bil med inde i Amsterdam, derfor valgte vi at følge motorvejen udenom byen og køre til Haarlem, hvor vi fandt et par værelser på Grand Hotel Amrâth Frans Hals, et godt og mega centralt beliggende hotel med en stor p-kælder lige under hotellet. Desværre havde hotellet ikke en fornuftig aftale med p-firmaet, så vi endte med at betale 65€ for 2 døgns parkering i Haarlem, det synes jeg godt nok er lige i overkanten. Hvis Volvoen havde været lidt mindre, kunne vi måske ha’ snuppet en deleplads.. :-)

Der tager kun et kvarters tid med toget fra Haarlem til Amsterdam og togene kører hvert 10. minut, så det var hurtigt og nemt at tage på sightseeing i den hollandske hovedstad. Den dag vi valgte at besøge Amsterdam regnede det stort set hele dagen, men med en paraply og en vished om at ingen af os ville dø af lidt vand fra oven kastede vi os ud i byen. Vi tog selvfølgelig den obligatoriske kanalrundfart, hvor vi havde første parket til et væld af husbåde i alle afskygninger..

Skikken eller rettere uskikken med at sætte kærligheds hængelåse på broerne er også ret udbredt i Amsterdam.. Jeg synes det er en sød og sjov ide, men det har taget overhånd, og de mange hængelåsene pynter ikke.

På sejturen så jeg de her langbenede gæs eller ænder, er der nogen af jer der har et bud på arten..??

Hasse ville have en kop kaffe, men der var ingen af os andre som havde lyst til kaffe og kage lige der.. :-)Vi var til gengæld meget nemme at lokke med ind på en af Amsterdams ældste barer Cafe Hoppe.. Her var sand på gulvet, højt til loftet og god og rigelig øl.

Set i Holland..

En flydende by..

Vi ville en tur til Gouda, og vi ville se lidt andet af Holland end motorvejene på vej derned. Derfor satte vi GPS’en til undgå motorveje og køre korteste rute, det har vi før haft stor fornøjelse af, som regel tager det noget længere tid, men vi kommer på små veje vi ikke selv ville ha’ fundet og valgt. Vi blev ledt af små snørklede veje, gennem landsbyer og skove forbi marker og kanaler. Desværre var vejret ikke rigtig til sightseeing, det øsede ned det meste af turen, men da vi nåede til Reeuwijk-Dorp måtte jeg altså ud i regnen og tage billeder. Det så ud som om hele området var et stort flydende stykke land. Der var kanaler og vand overalt. Husene lå på hver deres lille ø hvor en bro fra vejen til øen gjorde dem landfaste. Nogle marker var kæmpe kasser på pæle.. Hortensiaer, åkander og andemad fyldte kanalerne, det var virkelig utrolig flot og anderledes, det kan bestemt ikke have været helt billigt at anlægge veje, piloterer og bygge huse i det område.