Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag

11. januar 2011

Bymarken boller..

..altså vi bager morgen boller :-)

Bente fra Blogkvinder40+ spørger om vi vil dele en god opskrift på brød. Det vil vi gerne her i Bymarken, når jeg skriver vi, er det ikke vi mig, men vi Hasse der er bagermester her i huset.

Hasse bager vores daglige morgen boller, opskriften er her..
  • Knap 1 kilo hvedemel
  • 6 dl. lunken vand, hvor gæren er opløst i
  • 50 gr. gær
  • 2 spsk olie
  • 50 – 60 gr. græskarkerner
  • Salt
  • Evt. lidt flydende honning
Alt hældes i MissPopeye, der ælter i 10 –15 minutterP1000766Dejen hæver ½ til 1 time.. til den kigger op over kanten af røreskålenP1000664Dejen deles og formes til 18 – 20 boller, som efterhæver i ca ½ time. Pensles med mælk og bages v. 200 gr. i 10 – 12 minutterbollerNår bollerne er kølet af puttes de i plastikposer og lægges i fryseren.

Hver morgen tager vi 3-4 boller ud af fryseren, sætter dem i mikorovnen i 30 – 40 sek og derefter på brødristeren.. Voila friske lune morgen boller hver eneste dag. :-)

23. november 2010

Madpakkeboller…

P1000766Miss Popeye arbejder i dag, det gør hun et par gange om ugen. I dag er det madpakkeboller til Hasse der produceres.

Opskrift… tja.. 6 dl. lunt vand, gær, lidt af dit, lidt af dat og lidt af hvert, alt i alt ca. 900 gr. mel og kerner, hæld det hele i skålen, start Miss Popeye, lad hende arbejde et kvarters tid, hæve, hæve hæve, form boller, hæve hæve, ind i ovenen i 10-12 minutter ved 200 gr. = 18 – 20 boller til madpakken, næste gang er det morgenmadsboller.. den eneste forskel er at i dem, kommer vi ikke så meget groft mel, og ikke noget rugmel.

Det er der sørme ingen ben i.. :-)

14. november 2010

Bare lige og burde kunne…

Jeg burde tage mig sammen og bare lige koge de rødbeder.. sådan har jeg tænkt de sidste 3 uger, når gang mine øjne gang på gang er faldet på den pose rødbeder der bare ligger og ligger..

Kender I de 2 vendinger.. “Vi mangler bare lige..” og “Man burde kunne…”

I forbindelse med alle vores forskellige it-projekter, høres og bruges de 2 vendinger alt for ofte.. Der er sjældent noget der er bare lige.. og hvis noget er næsten færdig, vi mangler bare lige… så er det ikke klar til produktion endnu, også selv om vi da bare lige burde kunne klare de sidste par småting, og så få frigivet produktet…hov hov for pokker, jeg er vist bare lige røget ud af et sidespor, det var rødbederne jeg kom fra..;-)

P1000663Mine forældre kom her ved middagstid, de havde ikke været her mange minutter, før min mor, den skønne effektive kvinde, havde sat en gryde vand over, og rødbederne var i kog. Det VAR ski bare lige at gøre det.. Nu står der 3 glas ny syltede rødbeder og køler på terrassen, 2 plader boller er på vej i ovnen, der vises Formel 1 fra Abu Dhabi på fjerneren, Bumle og Hasse kæmper om stolen, det er ren inde-råhygge-søndag her i Bymarken.P1000664

2. juli 2010

Fuldkornsrugbrød…

Vi druknede ikke i rugbrødsdej, den anden dag. Efter 24 timers hævning var 3 brød klar til at komme 2 timer i ovnen. Resultatet blev godt, det dufter godt og det smager fantastisk. Vi har taget surdej fra til næste omgang hjemmebagte rugbrød.IMG_5920

30. juni 2010

Der er stadig gang i Miss Popeye…

Vi… øhhh som i Hasse bager stadig en masse skønne morgenmads boller til os. I dag er det blevet til en flok boller, som er færdige, huset dufter af nybagt brød.. Uhmmmm.IMG_5910Vi havde jo også en portion surdej stående i køleskabet, og opskriften lå bare og ventede på, at vi skulle få købt de knækkede kerner og rugmel og hvad der ellers lige manglede. I går lykkedes det at huske de sidste ingredienser. Surdej og 1 kg kerner blev rodet lidt sammen og overhældt med vand. Det har stået siden i går aftes og trukket og vokset og gæret. Den største margrethe skål var i brug, men den var ski ikke stor nok til at al melet kunne være der. Det helt store dejfad måtte findes frem. Hold da op hvor var der meget rugbrødsdej. Vi har 3 forme at komme dejen i, den har nu hævet i 3 timer.. og dejen har  næsten nået kanten.IMG_5912 jeg frygter lidt for hvor meget det kan nå at hæve, inden det skal bages i morgen eftermiddag.

17. juni 2010

Fuldkornsrugbrød…

En kollega kom forbi og stillede et bæger med surdej, han sendte mig samtidig nedenstående opskrift på rugbrød… For mange år siden var jeg hardcore rugbrødsbager, men af en eller anden grund gik det i stå og min surdej blev ikke brugt og forsvandt op i surdejs himlen. Nu har jeg fået fat i den samme opskrift som dengang og en surdej der virker.. I næste uge skal vi ha’ friskbagt rugbrød, håber jeg..

500 gr. Skåret eller hel hvede eller speltkerner
500 gr. skåret eller hel rugkerner
500 gr. hvedemel
500 gr. rugmel
Salt
Evt. honning/sirup
En klump (en stor kopfuld) surdej puttes i kernene, det hele dækkes med koldt vand fra hanen.
Tjek indimellem at der er væde over kernerne.
Kernemassen står 1 dag  ( - måske 2 dage til surdejen har sat gang i lidt gæring og syrning – jo længere de står, jo syrligere bliver brøddene – det er dit valg).
Derefter røres 500 g. hvedemel og 500 gr. rugmel i massen, der tilsættes 3 store t-skefulde salt og evt. et par spiseskeer flydende honning eller sirup.
Dejen skal ligne en ret stiv grød
En stor kop surdej tages fra til næste bagning
Resten af dejen kommes i forme der hæver ca. 24 t.
Prik dejen med en gaffel
Efter hævning pensles brødene med olie
Bages 2 - 2 ¼ time ved 180 - 200° nederst i ovnen.
Efter bagning pensles med vand eller mælk, de bagte brød skal stå lidt i formen, men tages ud, mens de stadigt er lune.
Rugbrødene puttes i plastik poser mens de stadig er lune, det holder på fugtigheden i brødene.
Surdejen er over 100 år gammel, og skulle efter sigende komme fra Norge.
Portionen rækker til 3-4 rugbrød alt efter størrelsen på formene

24. marts 2010

Knækket kode...

Annette skriver at hun har knækket koden, og det skal jeg da lige love for at hun har. Sikke noget fantastisk godt brød vi fik bragt i går.
godt brød
uha det var godt... Fru E. får 6 kageruller for det her brød. Dyppet i god olivenolie og balsamico eddike udgjorde det næsten et måltid.
Vi siger tak for godt brød.

13. februar 2010

det ligner ikke et rugbrød...

Nej det ligner mere et grovbrød, men fint er det altså.
Det sidste billede er aftensmad på vej. Kødsovs a'la Bymarken, kødet er lige under alt det sunde, der skal bare drejes lidt rundt i gryden...

Miss Popeye arbejder...

Mor og far tog en hurtig beslutning i torsdags og i går landede de her i Bymarken. Der er heldigvis ikke langt fra tanke til handling for dem, så nu står den på afslappet familiehygge i weekenden. Windows7 DVD'en til fars 80 års fødselsdagsgave var kommet, nu er han sluppet af med Vista skildpadden, Office2007 er lagt på, alt er trimmet og tjekket. Den bærbare fødselsdagsgave er langt om længe komplet og 100% klar til brug.

Miss Popeye blev sat i arbejde fra morgenstunden, hun har æltet dej til rugfler og grovboller, og mens begge dele hævede færdig, kørte vi en tur ud i Roskilde hallerne, hvor Nyt til bolig og familie messen er i fuld gang. Krydderier, nøddekerner, 2 par øreringe plus et par gratis greenfee billetter er båret hjem


Rugfler og boller havde vokset sig store og flotte, mens vi var væk, og efter lidt tid i ovnen var der nybagt brød og ost, uhhhmmmmm det gled ned som en lille foræring.

Mor, Hasse og Miss Popeye var ikke at stoppe, i løbet af nul tid var der hentet mere gær, og nu står der igen noget og vokser under et viskestykke. Rygterne siger at det er rugbrød de har gang i, jeg venter og ser og smager..