19. november 2014

Gipsafstøbninger og kunstauktion..

Vi havde generalforsamling i vores kunstforening i går. Inden generalforsamlingen havde foreningen inviteret til en rundvisning i Vestindisk Pakhus, hvor Den Kongelige Afstøbningssamling bor. Da den bestilte omviser ikke dukkede op, sprang direktøren selv ind og gav os en forrygende morsom og inspirerende rundvisning i pakhuset med de ca. 2000 gipsafstøbninger af alverdens kendte og ukendte skulpturer. P1010991afstøbningerI midten herover er han i gang med en skøn fortælling om to store gips fingre samlingen har fået foræret. Fingrene er vist lidt af et scoop at have i samlingen, de er en nøjagtig kopi i fuld størrelse af to af Frihedsgudindens fingre og indgår som et led i projektet ”We The People” (2010-2013), der er navngivet efter den første sætning i den amerikanske uafhængighedserklæring.

Det er den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo der har sat fokus på begrebet frihed, ved at kopiere Frihedsgudinden med 3D laserscanning og derefter har han genskabt skulpturen i fuld størrelse. Begge fingre er blevet brugt til at forme de kobberplader på, der skulle blive til de færdige hænder. Danh Vo’s Frihedsgudinde er ikke samlet og skal ikke samles. De mange stykker er fordelt over hele verden. Projektet har vundet stor international anerkendelse og har gjort Danh Vo til et stort navn i kunstverdenen. IMG_4679

Efter rundvisning, generalforsamling og mad var der auktion over årets indkøbte værker. Selv om jeg kun har været med i foreningen det sidste år, og dermed ikke har ret mange kunstpenge at byde med, var jeg heldig at komme hjem med dette dejlige maleri af Marie-Louise Landén. IMG_4684

12 kommentarer:

  1. Så er der jo noget ved det! Det er altid bedre med en entusiastisk og engageret guide.
    Hvad forestiller billede 2? Det kan jeg altså ikke gennemskue :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville egentlig ha' skrevet kort om alle billederne i den collage, men jeg løb ud af tid.. :-)
      Billede 1 øverste række: Et Tyrehoved, afstøbning fra Akropolismuseet, kopieret og bemalet af Anne Marie Carl-Nielsen (gift med komponisten Carl August Nielsen)
      Billede 2: Afstøbning af en old gammel tempelhund der manglede en hale, halen er for kort tid siden siden fundet af en dansk kunststudernede, der vil lave et gips-hunde-opstilling med 50 afstøbninger af hunden.. med hale.. :-) - Hans plan var 100 hunde, indtil han opdagede hvor svært og hvor lang tid det tager at lave en enkelt afstøbning.
      Nederste række 1: En gylden venus med malerklatter og en jordklode.. Glemte at spørge hvilken historie der var bag den opstilling.
      2: En af Friheds gudindens fingre i naturlig størrelse
      3: Et kig til en diskos kaster

      Slet
  2. Jeg vidste ikke lige, at der findes en kongelig gipsafstøbningssamling. Så blev jeg så klog. Tillykke med det herlige billede :-)

    SvarSlet
  3. Det lyder ganske fornøjeligt. Jeg synes nu, at den finger er skræmmende stor. Til gengæld kan jeg rigtig godt lide dit billede. Farver og glæde - og det er slet ikke så tosset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er voldsom stor den finger. Jeg er også meget glad for billedet, og det er hængt op.. :-)

      Slet
  4. Jeg er gået forbi samlingen, men har ikke være indenfor. Dejligt at vinde et billede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du har lidt tid til overs en dag, så stik hovedet indenfor, der er gratis adgang og mange fine motiver derinde.

      Slet
  5. Held i uheld, med den omviser - det lyder som en sjov og interessant oplevelse. Dejligt maleri er det så til låns eller eje?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var virkelig vores held at det blev ham der måtte vise os rundt.

      Maleriet er mit, kunstforeningen køber de forskellige værker og vi medlemmer får x-antal kunstpenge at byde med for hvert år man er medlem (og betaler sit månedlige bidrag til foreningen). Alle årets indkøb sættes på auktion, og selv for ret få kunstpenge kan man være heldig at erhverve et eller andet stykke kunst. Man kan selvfølgelig også vælge at spare penge op nogle år, og på den måde forøge sine chancer for at få fat i de eftertragtede værker.
      Det er jo ikke verdens dyreste kunst vi har på auktion, i år var der vist 35-40 værker og alt i alt havde foreningen vist brugt mellem 60 og 70.000 på indkøb.

      Slet
  6. Sikke en fantastisk oplevelse - det er et sted jeg gerne vil udforske :-)

    SvarSlet