19. februar 2016

Det er længe siden..

der kørte tog her.. IMG_7181IMG_7180I min barndom kørte der mange tog på disse skinner mellem Vojens og Flyvestation Skrydstrup. Togene var fyldt med værnepligtige der hang ud af vinduerne og vinkede til os unger der legede på baneskråningerne – nej selvfølgelig måtte vi ikke lege der, men vi var ikke så skarpt overvåget som børn er i dag. Der blev også fragtet ufattelig mange biler ud til FIATS klargøringscentral, som lå tæt på flyvestationen.

Skinnerne og baneskråningerne var en af vores yndlingslegepladser, vi lagde skidt og skrammel på skinnerne for at se hvor fladt det kunne blive når et tog kørte over, eller om vi kunne afspore toget…!!!! (det lykkedes heldigvis aldrig), vi brugte skinnerne som broer over de veje vi byggede mellem skinnerne , vi byggede huler ind i skråningen. Når vi kunne høre toget var på vej, krøb vi ind i hulen og sad der omgivet af bævrende grus. Hverken hegn, vores forældre eller togpersonalet kunne holde os væk fra sådan en spændende legeplads.

I dag er der hverken legende unger eller tog på strækningen, hundeluftere og grantræer har taget over.

14 kommentarer:

  1. Hyggeligt med sådan en lille erindringstur.
    Når man tænker på, hvad vi udsatte os selv for - og hvor lidt jeg også overvågede Charlotte, så kan jeg godt få temmelig ondt af nutiens børn - de skulle bare vide, hvad de går glip af!
    Jeg er dog en anelse chokeret over, at I legede med tanken om at afspore toget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er utroligt hvad vi har overlevet.. Uhhh det med afsporingen er jeg ikke så stolt af. :-)

      Slet
  2. Man kan se på træernes højde, at det er et par år siden, der kørte tog.

    Vi legede ved banelegemet nær jernbanebroen over Limfjorden. Det var også en slags uplejet natur midt i byen og derfor spændende. Fantasien havde gode kår. Der var en del vildkatte, som blev fodret af to ældre kvinder i uformelige, mørke frakker. Når ungerne så dem, råbte de "Kattemoræfullidaw", og der gik en del år, før jeg forstod meningen. Ak ja, børn er hjerteløse i deres uvidenhed ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja fantasien havde gode kår i vores barndom, eller i hvert fald andre kår end i dag. Børn kan være ubarmhjertelige, mon ikke de to karredamer var klar over at I "bare" var børn, der ikke helt havde styr på betydningen af hvad I råbte. :-)

      Slet
  3. Svar
    1. Ja det var vi vist ind i mellem. :-)

      Slet
  4. Enhver forælders skræk ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nok godt vores forældre ikke vidste alt.. :-)

      Slet
  5. Det var dengang børn fik lov at bruge fantasien og legede sammen udenfor. I dag er det hele afløst af iPads.

    Det må have spændende at sidde i hulerne i baneskråningerne og høre toget køre forbi.

    Jeg forstår godt, du ikke er så stolt af det med afsporingerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi syntes det var spændende, og vi tænkte overhovedet ikke over hvad der kunne ske, hvis de skrøbelige huler styrtede sammen med os inde i dem.

      Slet
  6. Barndomserindringer er ikke det værste man har ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er det bestemt ikke.

      Slet
  7. Mange ting var bare ikke så farlige, da vi var børn (i meget gamle dage). Togafsporing har dog aldrig været en del af mine barndomslege ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var de nemlig ikke.. :-) det lykkedes os heldigvis aldrig, og der stod altid en togmand ude på siden af toget, når det lansomt kørte gennem vores legeplads.. :-)

      Slet