3. marts 2016

Ingefærshot a la moi..

eller måske skal jeg bare kalde den for “Inges ingefærshot”. IMG_7289Mange siger, at ingefær er sundt, nogen påstår endda, at ingefær kan slå kræfceller ihjel, den påstand vil jeg nu tillade mig at tvivle lidt på, men jeg er ikke i tvivl om, at ingefær er sundt og godt for mange ting, og i værste fald ikke gør nogen skade. Derfor er vi hoppet med på “et dagligt ingefærshot” vognen. Jeg har efterhånden lavet ingefærsaft nogle gange, og jeg har eksperimenteret lidt med ingredienserne. Jeg har prøvet med ingefær, citroner og rørsukker, med ingefær citroner, appelsiner og rørsukker, og med ingefær, citroner, æbler, rørsukker og honning. Det er den sidste vi bedst kan lide, den er frisk og ikke alt for skarp i smagen.

100 gr. ingefær i skiver - jeg skræller ikke ingefær, men skærer grimme pletter af

3 æbler i både – vinter / madæbler er de bedste

2 citroner i skiver – gerne økologiske så skrællen kan komme med

1 spsk. rørsukker

1 liter vand

Koges i 30 minutter, sluk for varmen og lad det stå til det er næsten afkølet. Si frugten fra og rør 1 stor spsk. honning i før det hældes på en flaske og stilles i køleskab.

Sammen med vores daglige halve grapefrugt drikker vi også et shot ingefærsaft hver morgen, og vi føler os meget sunde, når vi sidder med hver sit champagneglas og hilser en ny dag velkommen.. :-)

16 kommentarer:

  1. Det er også ingefær, der kan give sved på panden, når man spiser karry. Det er vanddrivende :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vanddrivende på samme mpde som chili.. :-)

      Slet
  2. Hm, måske skulle jeg prøve, jeg har ellers besluttet at det kan jeg ikke lide (uden at smage det) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde jeg også Lene, men jeg syntes jeg ville være solidarisk med Hasse, som gerne ville prøve det, og det er altså lige før det smager godt.. :-)

      Slet
  3. Det lyder spændende. Hvor meget er en shot? Ca. 1 dl. i et champagneglas?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej ikke så meget, max 1/2 dl eller lidt mindre.

      Slet
  4. Det er ikke 'lige før' for den smager rigtig godt, din shot, og der skal sandsynligvis virkelig voldsomme mængder til, før indtagelsen af ingefær går hen og bliver skadelig. Men det er stærkere, end mange tror, så det kan nemlig godt give sved på panden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var ret god den du smagte, den "kogning" vi er i gang med lige nu, er ikke helt så blød i smagen. Du har ret ingefær er meget stærk. :-)

      Slet
  5. Den smager garanteret godt, din shot! Vi er også hoppet på ingefærvognen, men er ikke så avancerede og spiser den bare rå. Skrællet, skåret i små stykker og drysset på A38 sammen med muslien om morgenen. Det smager dejlig friskt, og jeg vil efterhånden nødigt undvære det. - Og så satser vi øvrigt på, at det er godt mod ømme led :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. I er seje og spiser ingefæren helt rå, det er jeg ikke vild med, men måske det skal prøves en dag. :-)
      Som jeg hører det, er ingefær godt mod næsten alt.. :-)

      Slet
  6. Gad vide om ingefær også virker mod psykiske lidelser? :-) Opskriften ser lækker ud. Jeg vil også prøve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jikmåske Hanne.. Tænker ikke det skader. :-)

      Slet
  7. 'Af alle de ting der ikke virker på forkølelse er cognac klart at foretrække.'

    Inge'færshots det lyder rigtig godt. Ligesom Ginger Ale kan være godt med whisky. Ting der smager godt eller sætter en op kan ikke skade vel?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe.. selvfølgelig er det Inges'færshot. :-)
      Min mor påstår at cognac og fløde aldrig har ødelagt noget, men jeg klarer ikke cognac om morgenen. ;-)

      Slet
  8. Jeg kan især lide jeres twist med champagneglassene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe.. du har også været udsat for det. :-)

      Slet