21. marts 2017

Det er altså svært at forstå..

..at Hasse er syg. IMG_2815Han føler sig ikke syg, han ser ikke syg ud, han spiser godt og taber sig ikke.. Hvis man ikke vidste bedre, ville man overhovedet ikke tænke en eneste sygdomstanke sammen med ham. IMG_2808Vi var til samtale på onkologisk afdeling i går, og undersøgelserne viser desværre noget andet end det vi selv kan se.. På trods af 10 ugers hård kemo, stiger antallet af tumormarkører, CT-scanning viser at metastaserne vokser både i størrelse og antal. Kemobehandlingen er stoppet, den har ikke haft den ønskede effekt. IMG_2819Lægen kontakter Herlev, for at undersøge om immun terapi kan komme i spil, desuden kontakter de Rigshospitalet, for at høre om muligheden for at Hasse kan komme med i en Fase 1 behandling. Vi venter igen, og nyder at han på trods af alvorlig sygdom, har det rigtig godt i øjeblikket.

Billederne er fra weekendens arbejde med Marthas træværk, uha hvor bliver det godt, når hun igen er i vandet, og det bliver tid for tøffeture på fjorden. IMG_1875

17 kommentarer:

  1. Det er klar tale, du her skriver om. Jeg håber for jer at det er muligt at forholde sig til livet (sådan ser det ud på billederne), når tiden er til det, og til sygdommen på andre tider, når tiden er til det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jørgen, jeg håber vi formår at forholde os til både liv og sygdom i den rækkefølge det dukker op.. Mit generelle mantra er at krydse broerne når de er der, det vil jeg forsøge at holde fast i.

      Slet
  2. Ja ... jeg må nok sige, at han - I begge, for den sags skyld - tager det utroligt flot. Vi ville heller ikke have fået tanken om sygdom i går, da I var hos os. Dyb respekt fra vores side for den tilgang til så alvorlig en sygdom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen.. og tak for en hyggelig eftermiddag. :-)

      Slet
  3. Sikke de hygger sig med bådarbejdet. Det er nok godt at have en god hobby og gode venner, når tallene siger, at man er syg.
    Mange tanker og krydsede fingre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er godt at have noget og nogen der kan adsprede en lidt. Tak skal du have Conny :-)

      Slet
  4. Det gør mig ondt at høre, at Hasse er syg. Jeg håber, immunterapien kan gøre noget for ham. Men det er godt, at han har det godt trods sygdommen. Gid _det_ må fortsætte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henny, vi håber meget at han kommer gennem nåleøjet og kan få tilbudt immun terapi.

      Slet
  5. Kære Inge og Hasse. Hvor gør det mig ondt, at tallene og metastaserne ikke viste bedring, for du ser jo netop så godt ud, Hasse, at det er svært at forstå. Jeg håber at du får lov til at få immunterapi. Knus Lene og mange tanker herfra Jørn og Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er hurtig respons fra Herlev, Hasse er blevet ringet op fra Herlev i dag, vi skal til samtale allerede i morgen.. Det er en kæmpe lettelse at de i det mindste vil se ham derinde. Tak for tanker og knus til jer begge. :-)

      Slet
  6. Sådan noget møg. Meget andet er der vist ikke at sige til det. Eller? For det er jo - trods de dystre beskeder - dejligt, at Hasse har det godt. Også jeg vil krydse fingre for grønt lys fra enten Herlev eller Riget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep, det er noget møg.. dine krydsede fingre har haft hurtig virkning, Herlev har allerede indkaldt Hasse.. :-)

      Slet
  7. Shit! Men et godt mantra du har. Det vidner om styrke, og det er der brug for. Lykke til!

    SvarSlet
  8. Ja det er rigtig meget øv, at det ikke har virket.. men som jeg skrev til Lenes kommentar, så er der gode nyheder fra Herlev, vi skal ind og tale med dem i morgen.

    SvarSlet
  9. De gange vi gar været sammen, har vi været imponeret over den måde I tackler det på. Udover det, kan kun komme med slidte gamle fraser, som du helt sikkert er bekendt med, der fremgår jo også af dit mantra. Under kommentarerne kan jeg læse at det foreløbig er gået som I har ønsket, ud fra de muligheder I har, og vi sender de bedste ønsker i jeres retning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Pia, vi gør vores bedste.. :-)
      Ja Hasse er nu udtaget til immun terapien, og den starter på fredag.

      Slet