23. december 2009

Done...

Et kilo råmarcipan og ½ kilo nougat plus noget god mørk chokolade, er lavet om til 8 af "Inges-marcipan-jule-brød". Det er ikke første gang i denne december, jeg har lavet brød, de forsvinder som dug for solen. Men pyt, de er så nemme, skiver af marcipan og skiver af nougat lægges sammen, overtrækkes med mørk chokolade.. MUMS det er noget vi kan li' her i Bymarken.

Nogle af brødene skal erstatte den traditionelle kransekage nytårsaften. Jeg skal bare lige regne ud, hvordan jeg kan sikre mig, at der stadig er brød, når vi rammer d. 31. december.... Jeg har forsøgt at tage billeder af brødene, men det gik ikke, de så altså slet ikke så lækre ud som de er, så i stedet er her et billede af en rigitg dejlig jule-nisse-kurv, jeg fandt på torvet her i byen midt i december. En ældre mand stod og solgte konens hjemmelavede jule ting, og jeg kunne ikke stå for den her kurv.


Nu har butikkerne heldigvis lukket, det betyder at vi er færdige med at købe julegaver. Vores bidrag til juleaften, mandelgaven, er landet her på matriklen. Den blev købt i Politikens boghandel. i mandags, og hold da op, hvor var vi mange der ville handle netop der, den aften. Jeg trak nr. 803 og de 3 søde mennesker bag disken var i gang med at betjene nr. 757.... min tålmodighed blev virkelig testet til den absolut yderste grænse; men jeg kom igennem og havde den hemmelige gave med mig ud og hjem.

Vi har JULEFERIE nu YEAHHH der er så skønt, ingen af os skal på arbejde før d. 4. januar. Jeg glæder mig helt vildt til at holde fri i mange mange dage, til at være sammen med familien i morgen og juledag, til 2. juledag hvor vi sætter kursen mod vores lille hus i skoven hinsidan, til nytårsaften i fantastisk selskab, og til alt det vi gider de næste mange dage.

Rigtig glædelig jul herfra Bymarken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar