5. januar 2010

Hvor er der mange..

smukke vinter-sne-billeder, når man kigger rundt på de forskellige blogge. Jeg er virkelig imponeret over hvor gode I er til at tage billeder derude i blogland. Jeg vil også ud og tage smukke sne-billeder... men det bliver ikke rigtig til noget for mig. Enten er der ikke rigtig noget sne, eller det der er, er ikke så smukt mere, og når jeg endelig lander her på matriklen på sådan en almindelig tirsdag, ja så er det buldrende mørkt, og det var det sådan set også da jeg forlod stedet i morges.

Nu er det altså ikke fordi jeg håber på snestorm her i området, i hvert fald ikke på hverdage, hvor jeg skal med DSB ind til København hver dag, men i weekenden... ja der kunne der da godt falde lidt nysne, bare 10 cm please..., og hvis jeg kan ønske en bitte lille ting mere, så ønsker jeg mig også høj blå frost himmel... det kunne jeg godt bruge på lørdag, ja jeg kunne, så vil jeg nemlig også ud og lege med kameraet og prøve at tage lige så smukke vinter-sne-billeder som jer.

Indtil da, vil jeg vise jer hvor smukt der kan være i vores svenske skov, eller meget tæt på samme... i oktober 2009
Billederne er taget i vores smukke lokale dyrepark, hvor vi ofte går en tur og nyder at opleve alle de nordiske dyr i noget der er meget tæt på deres naturlige levesteder.

2 kommentarer:

  1. Ja snebilleder MÅ der tages.....Mens vi venter på forår og farver

    SvarSlet