31. juli 2010
Far og søn…
I morgen er det 1 år siden vi fejrede den skønne Helenes 40 års fødselsdag i Roklubben, det var et festfyrvækeri af glade og feststemte familie og venner, der sang, optrådte og dansede for Helene. I eftermiddag har Helene og HO kaldt til grill og hygge hjemme i haven, det plejer ikke at være kedeligt, så vi vender undertrøjen, kridter skoene, sadler op og rider mod Himmelevs fineste glaspalads. Tillykke med fødselsdagen i morgen Helene… :-))
30. juli 2010
Vi kom i gang…
..med at lægge gulv i Lou og Sands nye lejlighed i går aftes. Lejligheden de lige har købt, er en tidligere 3-værelses og 1-værelses, der for flere år siden blev sammenlagt. En ældre dame har boet der i mange år, hendes stil er ikke helt den samme som de unge ønsker. Bl.a. skal der lægges nyt gulv i hele lejligheden. I går aftes startede vi i det kommende soveværelse, vi fortsætter i eftermiddag og på søndag. Arkitekten har tegnet og regnet på størrelsen af jernbjælken der skal ind og erstatte muren ud til det lille gamle køkken. Den tidligere 1-værelses lejlighed bliver et stort køkken med plads til masser af leg, hygge, snak, god mad og samvær. Heldigvis er der et køkken mere i lejligheden, som kan bruges indtil murer og elektrikker er færdige.
Anita og Bent har bygget vægge, nu er børneværelset ikke mere et gennemgangsrum… Ja ja.. det skrider skam fremad… :-))
29. juli 2010
ABC i ord og billeder – Panda
I Beijing Zoo så vi Pandabjørne. Ikke bare de små røde pandaer, men også de store sort-hvide bamser. Billederne er ikke specielt imponerende, de er taget med et af de første Canon Ixus modeller på markedet. Zoomet i kameraet var ikke overvældende og kvaliteten af billederne heller ikke som dem jeg tar’ i dag. Men man kan da se det er Pandaer.. :-)) Vi landede om morgenen i Beijing lufthavn og var hamrende trætte, på vej til hotellet stoppede bussen ind ved Beijing Zoo, og alle blev gennet ud af bussen og ind i Zoo, og direkte ned til Pandaerne. Efter et kort foto besøg der, smuttede vi tilbage i bussen og kørte til hotellet. Jeg husker ikke, at vi så andre dyr end Pandaerne.Et stykke af den kinesiske mur
Det er den eneste gang vi har deltaget i sådan en guidet tur. 9 dage med et hårdt presset og travlt program fra morgen til aften, vi så og oplevede en masse, som dårligt nåede at bundfælde sig, før vi skulle videre til næste sted. Vi var et selskab på en 20 – 30 mennesker der blev ført rundt i og omkring Beijing.
18 minutter igen…
…til jeg kan lukke telefonen for i dag.. kaste mig på jernhesten og drage mod Hovedbanegården, og hvad sker der så lige her… ???
Regndråber på skråvinduet bag mig – en kølig vind smyger sig ind omkring mig.. hmmm jeg kan vist se frem til en våd tur om lidt
28. juli 2010
Tak Leif…
I søndags fik jeg så lige det sidste skub… og i kælderen fandt Hasse den her..Nu kan man se mig MED cykelhjelm her i København.
Samtidig har jeg lagt min cykel-rute-vane om herinde. Jeg plejer at tage toget til Nørreport og cykle derfra. Men det irriterer mig voldsomt, at toget ofte holder på Hovedbanen i 5-10 minutter inden det fortsætter til Nørreport. Nu står min cykel på Tietgensbroen v. Hovedbanegården, og jeg cykler derfra og herned til Sankt Annæ Plads. Den ændring forkorter min transport med 10 minutter hver vej = 20 minutter i alt pr. dag… Hmmm jeg må i tænkeboks for at finde ud af hvad jeg skal bruge al ekstra den tid til… :-))
Jow da… Leif, jeg er jo ikke en NATO-pige… (No Action Talk Only) – jeg skal bare ha’ det ind med skeer nogle gange.. :-))
G’morn grrrrr…
Jeg er træt, natten er for kort når vækkeuret ringer 05.30.
Ja ja.. jeg kunne da bare gå tidligere i seng om aftenen, men sådan virker det desværre ikke for mig. Af en eller anden grund kan jeg ikke huske morgen-træthedsfølelsen om aftenen, jeg kan heller ikke huske at jeg lovede mig selv at gå tidligt i seng…
Det føles dumt lige nu!!
Jeg hiver lige mig selv op ved hårrødderne.. om 1 time - efter 2 x cykeltur og 1 x togtur, så er jeg på mærkerne igen og klar til at ta’ livtag med dagens udfordringer og glæder.
I må ha’ en dejlig dag derude i verden.. :-)
27. juli 2010
Løse rygter…
Jeg tror kun det er rygter.. altså…
- at det skal blive køligere
- at den varme sommer synger på sidste vers
- at der skal til at komme vand ud af himlen
- at vi skal ha’ fundet regntøjet og de lange bukser frem igen
- at jeg skal ha’ strømper på igen.. adrrrr og fy da føj..
- at jeg skal ha’ en jakke på når jeg cykler til toget om morgenen
Vi har jo haft sol, varme og sommer i…, ja i… hmmmm så langt tilbage jeg kan huske lige nu.. eller vil huske :-), så det er nok kun løse rygter, tror du ikke også det…???
26. juli 2010
I sommerlandet...
Efter lørdagens havearbejde, skulle der ikke bare slet ikke ydes i går.. kun nydes…Et par af mine gode gamle venner var i deres sommerhus i Rørvig, og havde inviteret os op i sommerlandet. En skøn eftermiddag og aften i herligt selskab og en tur på stranden for at gøre plads til aftensmaden. Kattegat viste sig fra en af sine smukke sider, med skumsprøjt og grønt vand. Surfere, kajakroer og kite-surfere legede i bølgerne, og mågerne hang stille i luften…
25. juli 2010
Her tilbringe vi mange timer…
Her drikkes mange kopper kaffe og læses en masse gode bøger, her drikkes god rødvin og maser af vand, her grilles i lange baner, rigtig mange måltider sommeren igennem nydes her. Verdens situationen bliver vendt og drejet, for til sidst at blive sat på plads. Her skrives en del blogindlæg, de stille morgener og lune aftener nydes her, her giner vi meget og græder når vi vil det. Her er rum og plads til leg, glæde og alvor, venner og familie samles her, vi sover herude når det bliver for varmt inde
Her stortrives vi, her gearer vi ned efter en lang arbejdsdag og lader op til en ny…
24. juli 2010
Ikke til salg mere…
Done, done og mere done.. vi nåede rundt, hækken er klippet hele vejen rundt, fortovsbredden er fordoblet, vi kan igen komme ud og ind af indkørslen, terrassen har fået en make over, fliserne er renset og fejet, det sidste læs hækaffald er på traileren og skal bare køres væk i morgen. Hold da op en hel dag i haven, det er ikke hverdags kost her på matriklen og vi er rigtig godt tilfredse med os selv...:-) Louise og Anders kiggede forbi til lidt frokost og en lur på græsset..og det her var lykken for lidt siden… :-))