7. august 2013

En lille havfrue..

men ikke Den lille havfrue.. :-)P1010132P1010131 P1010134Jeg har fundet et par artikler på nettet om denne havfrue.. Nedenstående er kopieret fra Politikens kultur sektion d. 8. maj 2009.

Det Kongelige Bibliotek præsenterede en bronzekopi af Anne Marie Carl-Nielsens Havfrue fra 1921, der nu står på havnefronten ved Den Sorte Diamant – eller Havfruegrunden, som området hedder på gamle kort over København.


Skulpturen har været gemt væk i magasinerne på Statens Museum for Kunst siden begyndelsen af 1970’erne, men den fortjener ifølge Det Kongelige Bibliotek en langt mere fremtrædende plads.

Det får hun nu i anledning af Det Kongelige Biblioteks udgivelse af 11-binds værket med komponisten Carl Nielsens samlede breve. Hans kone skabte den i en periode, hvor deres ægteskab var i dyb, dyb krise.


Langt større kunstværk
Og ifølge redaktør for Carl Nielsen Brevudgaven, John Fellow, så er er Anne Marie Carl-Nielsens Havfrue et langt større kunstværk end sin berømte søster og langt mere tro mod historien om havfruen, siger han.

»Det burde være den, der stod ude på Langelinie og ikke den mere kitschagtige skulptur, som Edvard Eriksen lavede. Den passer også bedre til H.C. Andersens eventyr, hvor havfruen er 15 år gammel på tærskelen mellem uskyldig pige og voksen kvinde. Anne Marie Carl-Nielsen går tilbage til kilden og laver en rigtig havfrue med spæde lemmer og ufærdige bryster. Den kendte Lille Havfrue på Langelinie er derimod en moden kvinde på et par og tredive, og kigger man rigtig godt efter, kan man næsten se, at hun også har født«.

Smag og behag er forskellige, jeg glæder mig over at der er plads til flere havfruer ved Københavns havn. :-)

16 kommentarer:

  1. Jeg har aldrig brudt mig om irret bronze, så det er måske derfor, denne ikke siger mig så meget. Jeg kan dog godt se idéen i at være tro mod H.C. Andersens historie, og du har helt ret i, at det er positivt, at der er plads til flere havfruer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg foretrækker den lille havfrue ved Langelinie, synes hende her ser noget underlig ud i hovedet..

      Slet
  2. Selvfølgelig er der plads til havfruerne... bare tænk på alle dem der står i souvenirbutikkerne :-)

    I øvrigt.. mon det hedder født eller gydet når det er havfruer? Eller hedder det mon frøken? Havpige har lissom ikke helt samme klang...

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja, godt de ikke alle skal stå ved havnen.. :-)

      Jeg tror de gøder når havmødre får havyngel.. :-)

      Slet
  3. Jeg var slet ikke klar over, at Anne Marie Carl-Nielsen har lavet en havfrue - hvor er den smuk. Sjovt nok læste jeg for ganske nylig Carl Nielsens erindringer, og det var spændende læsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det anede jeg heller ikke Madame, jeg har ikke været bag om Diamanten før.. :-)

      Slet
  4. Jeg kan nu også bedre lide langelinjeudgaven netop pga. det fiskeagtige hoved - tro mod HC eller ej :-) - selv om jeg synes det er godt gået af John Fellow, hvis han kan se, at en bronzemodel har født ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er rigtig godt gået at JF kan se, at en broncefigur lige har født.. ;-)

      Slet
  5. Super-lækre billeder, Inge :D .....og spændende havfrue!

    SvarSlet
  6. Hun kan få plads i eet af mine mareridt, hende der, sympatisk er hun ikke at se på. Men du har da helt ret, der skal være plads til det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan tænkte jeg også da jeg så hende.. mere et mareridt end en drøm.. :-)

      Slet
  7. Jeg synes nu også, at hun er lidt gusten at se på. Hende vi alle kender er altså favoritten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder også mest af den nordligere havfrue.. :-)

      Slet
  8. Der skal vel være plads til alle havfruer, der kan jo ikke være så mange af dem. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal der.. jeg ved ikke om der er flere. Men indtil jeg så den her, troede jeg kun der sad en ved Kbh's havn.

      Slet