blå himmel.. kølig hvidvin og frokost i solen.. golf.. Lad bare foråret rykke ind.. jo før jo bedre, jeg er SÅ klar.. :-)
28. februar 2014
27. februar 2014
Selvforkælelse..
Hen over vinteren har jeg prioriteret, at forkæle mig selv med et “Japansk Lifting” behandlingsforløb. 10 gange har jeg lagt mig ned og nydt den dybe og intensive ansigtsmassage. Jeg havde ingen forventninger om, at det ville ændre noget specielt på hudens ældningsproces, men det har givet mig 10 x lækker afslapning og velvære. Jaqueline tog nogle billeder da vi mødtes første gang i oktober, og sidste gang i onsdags.. Det var altså sjovt at se de to sæt billeder, jeg er bestemt ikke endt med smuk og glat ungpige hud, men billederne viser alligevel en ret overbevisende opstramning af huden i ansigtet..
Nu vil jeg se, om jeg kan finde tid og penge til at holde det ved lige.. :-)
26. februar 2014
25. februar 2014
24. februar 2014
I går og i dag..
Det var de gule, der var på banen i går aftes.. i aften var var det de røde, som fik spilletid.. Jeg elsker det farvespil vi kan se både morgen og aften i disse dage.
23. februar 2014
Gilleleje i magsvejr..
Solen skinnede og himlen var blå, det var tid og vejr til en tur nordpå. Denne sidste vinter-weekend, var der forårsstemning i Gilleleje.. Vejen hjem gik via Rågeleje, Ramløse og langs Arresøen sydover.. Her er det Pøleås udløb i Arresøen.. Vi sluttede en dejlig tur med en fin solnedgang v. Jyllinge havn..
22. februar 2014
Emil på tur..
Vi kørte en tur med Emil i eftermiddags, en tur op til Salvadparken. Vi har aldrig været der før, men Ellen og John har anbefalet stedet, og den anbefaling kan vi fint give videre.. Her er vand, sten og smuk natur. Emil var ret ligeglad med det smukke, han synes det var sjovere at finde sten på stranden og kaste dem ud i vandet.. ..og med at plukke siv, smide det i vandet på den ene side af broen, og kravle op på den anden side og se sivene komme sejlende..
Den gamle leg holder stadig vand.. :-)
21. februar 2014
Spammer GO HOME..
Jeg gider ikke slette flere dumme spamkommentarer..
Jeg er godt og grundigt træt af spamkommentarer. De bliver godt nok fanget i Bloggers indbyggede spamfilter, og kommer aldrig ud på bloggen, men jeg får en mail hver eneste gang, der kommer en kommentar. De sidste par dage har jeg således fået mere end 100 af disse tåbelige engelsksprogede kommentarer.
Der er forskellige muligheder for at begrænse spamkommentarer. Jeg prøver nu med den næstmindst restriktive, og ændrer således at det kun er registrerede brugere, der kan lægge en kommentar. Hvad det præcis betyder, er jeg ikke helt sikker på, men jeg håber det “bare” betyder, at man ikke kan sende en anonym kommentar mere, og at alle jer der kommenterer med e-mail adresse og / eller en URL, stadig kan lægge kommentarer. Hvis du sidder derude, og ikke kan kommentere som du plejer, gider du så ikke sende mig en mail om det. Min mailadresse står under billedet af en afslappet Inge, øverst til venstre.. :-)
20. februar 2014
Alamen hylede..
og selv om vi alle var enige om, at den nok var falsk, så skal vi gå ud, og afvente nærmere ordre.. Mens der blev tjekket indendøre, kunne vi stå ude og holde øje med byggeriet på Kvæsthusmolen.. På projektes hjemmeside, fandt jeg dette billede af, hvordan det forhåbentlig kommer til at se ud engang..
19. februar 2014
Palmebyen Elche..
Hvis man kan lide palmer, er det oplagt at besøge Elche (Elx), byen ligger lidt sydvest for Alicante. Vi kørte en tur derop en dag i ferien, og vi blev belønnet med palmer i rigt mål.
Rejsejournalist Jesper Møller skriver i Kristelig Dagblad denne artikel om Elche..
Jeg har lånt et par afsnit fra artiklen, den fulde artikel kan du læse, hvis du klikker på ovenstående link.
“Byen Elche i det sydlige Spanien er kendt for at huse Europas største palmelunde. Elche, ligger i provinsen Costa Blanca i det sydlige Spanien, byen er kendt som ”palmebyen”. Elche huser Europas største palmeskov, og uanset hvor man befinder sig i byen, er der udsigt til palmer.”
“Et af de bedste steder at opleve palmerne i Elche er i byens store offentlige park, Parque Municipal. Fordelt på de 60.000 kvadratmeter er der ud over bænke, springvand og legepladser tusindvis af palmer, hvoraf den højeste er 32 meter og over 200 år gammel.”
“95 % af palmerne i Elche er daddelpalmer. Da daddelproduktionen toppede, var der henved en million palmer i byen, og i dag ligger tallet et sted mellem 200.000 og 250.000. Populært sagt er der en palme for hvert indbygger i Elche.”
“Palmelundene i Elche er helt unikke for både Spanien og Europa, og derfor blev de i år 2000 optaget på Unescos Verdensarvsliste.”
17. februar 2014
Strømper til mig..
og ikke bare almindelige sorte købestrømper, men et par super fede norske Annette-strikkede uldstrømper. De er varme, de er bløde, de er smukke og de er SÅ lækre, jeg er en glad og heldig kvinde med varme tæer.. :-) 1000 tak søde Annette..
16. februar 2014
E.N.D.E.L.I.G..
Den sidste flyttekasse er slået sammen.. det sidste læs flytteoverskud er kørt på KARA. Billeder og spejle er hængt op.. Vi er kommet på plads her i stuen til venstre. Der mangler jo altid lige det sidste, men det gjorde vi såmænd også altid i Bymarken, så PYT MED DET.. Efter mere end 3 måneder med flyttekasser både her og der, er det vildt dejligt, at slippe af med de sidste af slagsen..
14. februar 2014
Morning Has Broken..
Cat Stevens fortolkning af Eleanor Farjeons smukke tekst, summede i mit hoved, da jeg nåede Nyhavn i morges..
Morning has broken, like the first morning
Blackbird has spoken, like the first bird
Praise for the singing, praise for the morning
Praise for the springing fresh from the wordSweet the rain's new fall, sunlit from heaven
Like the first dewfall, on the first grass
Praise for the sweetness of the wet garden
Sprung in completeness where his feet passMine is the sunlight, mine is the morning
Born of the one light, Eden saw play
Praise with elation, praise every morning
God's recreation of the new day
13. februar 2014
En lille omvej..
Forrige weekend var vi en tur i Sønderjylland. Da vi kørte hjem søndag, var vejret så flot, at vi besluttede os for, at køre over Munkebo og Kerteminde på vej tilbage til Sjælland.
Vi kørte ud til det gamle Lindø værft, hvor vi håbede lidt på, at vi kunne komme ind og se de store flydedokker. Det var desværre overhovedet ikke i spil. Alt var hegnet ind, og selv om Mærsk har lukket værftet, ser det ud til, at der er mange andre virksomheder, som bruger det gamle værft. Alt var hegnet ind, og der var adgang forbudt. Et enkelt sted kunne vi køre helt ud til vandet og en lille strand, hvor vi kunne følge en flok slæbebåde, som var i gang med at bugsere et pænt stort skib ind til værftet.
Inden vi spiste frokost på Tornøes Hotel i Kerteminde, skulle vi lige hilse på Amanda.. Det var på Langebro, på vej over til Amanda, jeg opdagede mig selv.. :-)
12. februar 2014
Det lysner både ude og hjemme..
Solen står op omkring det tidspunkt, hvor jeg lander i København. DMI siger at dagen er tiltaget med 2 timer og 26 minutter, det er virkelig mærkbart.
Der er stadig lidt dagslys tilbage når jeg kommer hjem om eftermiddagen. Dagslys som kan bruges til at pakke de sidste kasser ud. Efter ca. 2½ måned har vi endelig fået leveret og monteret de sidste skabe i køkkenet og reolerne i stuen. Køkkenet er nu ved at være helt på plads. I stuen står stadig et par kasser, men de kommer væk i løbet af denne uge. Det bliver som juleaften, at pakke de sidste kasser ud.. :-)
11. februar 2014
Hvem mon bor der..
Jeg ved det ikke, men jeg gætter på, at det er et legebarn.. :-)
Der stod hverken børnehave eller museum på døren, alt tydede på, at det er et privat hjem.
10. februar 2014
Køkkenhjælp..
Emil er vild med bearnaisesovs, han behøver såmænd hverken kartofler, grøntsager eller kød til sovsen.. Den bliver ikke ringere af, at man (næsten) selv har lavet den.. :-)