8. december 2015

Reaktion og aktion..

1000 tak for alle jeres varme tanker og søde ord, det varmer og glæder os begge to.

Vi var til samtale på onkologisk afdeling i Næstved sidste tirsdag. Kræften har udviklet sig hurtigt, og forslaget fra lægen var at komme i gang med behandling med det samme. Hasse valgte at sige ja tak til det behandlingstilbud der blev foreslået. Prognosen for at standse kræftens udvikling er god, de kan ikke fjerne eller helbrede kræften, men de kan bremse den i en periode. Hvor længe det kan holdes i ave, er der ingen bud på, det afhænger af hvordan han responderer på behandlingen. Han har fået lagt et permanent venekateter under huden på brystkassen, og torsdag begyndte første omgang kemo. Nu skal han i behandling hver 2. uge 4 eller 6 gange, afhængig af hvordan han reagerer på det. Efter 3 gange kemo bliver han scannet igen, og så håber vi, det tunge skyts har gjort gavn.

Alle der har været gennem noget tilsvarende, ved hvor hårdt det er, at få hægtet en alvorlig sygdomsdiagnose på sig. Pludselig er man den nabo det ramte. Vi synes, hverken det er forståeligt eller fair, at Hasse pludselig er blevet så syg, men vi er så småt ved at lære at leve med det. Det kan jo ikke være anderledes.

Jeg tænker sygdommen som en yderst uvelkommen gæst, der har taget permanent ophold i vores tilværelse. Vi kan ikke gøre noget som får uhyret til at forsvinde, så vi er nødt til at lære at leve med det. Vi skal have det bedste ud af et liv med sådan et bæst. Vi er begge ret afklaret med situationen, som den er lige nu, og vi har valgt at fokusere og samle på gode timer og gode dage, dem er der heldigvis stadig flest af.

Min arbejdsplads er fyldt med varme hænder og rummelighed, vi har en stærk og god familie og vi har skønne venner, det er fantastisk som alle er rykket sammen og er der for os, det sætter vi uendelig stor pris på. Ind i mellem er det lige til at tude af glæde over. IMG_6630

32 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå, Hasse/I tager imod det tilbud der er - hvad skulle I næsten ellers... Lad os endelig håbe, at Hasse responderer godt på kemokuren. Kemo er jo hårdt for kroppen, men når man i udgangspunktet er sund og rask skulle det nok kunne gå.

    Vores kordegn ovre i kirken fik her i efteråret konstateret brystkræft og har været igennem et langt forløb, da det har bredt sig til en lymfe og knogler. Øv jeg synes "alle mennesker" rammes af den møgsygdom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var godt, jeg tænker også det var det mulige valg. Det lyder ikke rart med jeres kordegn, gid den møgsygdom gik til.

      Slet
  2. Det er godt - ja, uvurderligt - med en forstående arbejdsplads, en god familie og ditto venner - og alligevel står man på en måde mutters alene med det. Det lyder underligt, men mon ikke I begge forstår, hvad jeg mener?
    Vi håber med hele vores styrke på, at Hasse responderer som ønsket på kemoen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret Ellen, og du kan tro jeg forstår.. Tak, det SKAL han gøre.

      Slet
  3. Kære Inge, hvor er det godt, at I har en stor familie og gode venner til at støtte jer i denne svære situation. Mange varme tanker til jer.

    SvarSlet
  4. Jo, man er grundlæggende alene som menneske og det bliver særlig tydeligt i krisesituationer, hvor man pludselig rykkes ud af hverdagens liv og ind i en surrealistisk virkelighed. Men som jeg læser det, har I gudskelov mange gode støtter omkring jer og jeg synes også det lader til, at I selv har taget et godt, fast greb om situationen. Det er positivt, så lad os håbe at Hasse responderer lige så positivt på behandlingen. De bedste ønsker og tanker herfra til jer begge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Ditte, det føles underligt at man kan "vænne" sig til sådan en situation, og det kan man nok også kun til en vis grænse. Men vi gør hvad vi kan for at leve et fornuftigt og godt liv, også selv om livet skubber lidt hårdt til os.

      Slet
  5. Sent i aftes nåede jeg til din blog for lige at læse op - og sikket budskab. Jeg er ked af det med jer, jeg er chokeret med jer og jeg synes at det er dybt uretfærdigt det her. Ikke at det er mere retfærdigt andre steder, men... åhh for pokker.. håber du forstår hvad jeg mener.
    Jeg er tom for kloge ord men glædes over at der er mennesker omkring jer der støtter hvor I har støtte behov

    Jeg glædes over at den gæst der hedder kræft ikke overtog den plads hvor glæden boede før. Det er stærkt at beslutte sig til at der skal være plads til begge. Den ene omend ganske uvelkommen.

    Vi tænker på jer og håber alt det bedste...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg forstår.. :-)
      Kræften skal ikke have lov at ødelægge mere end den gør i forvejen.. Der skal være plads til gode timer og glæde.
      Tak skal I have.

      Slet
  6. Midt i al elendigeden er det rart at vide, at der er så mange der er klar til at lægge øre til hvis det er nødvendigt, men også for at prøve at rive en væk fra de tanker der vel uundgåeligt kommer til en, uden at man har bedt om dem, og også prøver at jage dem væk.
    Vi krydser alt hvad vi kan og håber selvfølgelig alt det bedste for Hasse og jeres familie. Mange kærlige og varme tanker herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, det er godt at blive afledt og underholdt, og vi sætter stor pris på at så mange bidrager og hjælper.
      Tak til jer begge to.

      Slet
  7. Tude kan I næppe undgå, men hvor er det dejligt, at det også er af glæde ind i mellem. Uh, hvor vil jeg håbe og krydse alt, hvad der er at krydse for, at Hasse responderer positivt på behandlingen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er lidt grådlabil ind i mellem, og det er sjovere at græde af glæde..
      Tak for krydser og håb.

      Slet
  8. Familie, venner og gode bekendte er uundværlige i jeres situation. Jeg håber sammen med jer og sender kram til jer begge <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er uundværligt med et godt netværk. Tak Helle. <3

      Slet
  9. Kære Inge, jeg troede jeg havde skrevet i går, men havde åbenbart tænkt på det.
    Jeg håber inderligt at Hasse responderer godt på behandlingen og at bivirkninger er minimale. Godt at I har et godt netværk, knus og mange varme tanker og ønsker til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er meget taknemmelige for vores gode netværk. Tak søde Lene og knus til dig.

      Slet
  10. Har ikke flere og andre ord end de du får i telefonen....vil bare sige at jeg glæder mig meget til at komme hjem og gi jer begge et stort kram om 4 små uger ... Klem fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver dejligt at se dig igen, glæder mig.. :-)

      Slet
  11. Hvor er jeg ked af at høre, at sygdom har ramt jer. Det værste er jo, at man føler sig magtesløs fordi sygdommen sådan kommer snigende og overrumpler. Godt I har et tæt netværk, det er guld værd. Håber at alt forløber godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man er meget magtesløs i forhold til sygdommen, men heldigvis har vi indflydelse på hvordan vi vil leve med den. Tak Margrethe.

      Slet
  12. Når jeg hører om, hvordan sådan en sygdom pludselig slår ned, kommer jeg ofte til at tænke på en af TV2 sangene: Kys det nu(det satans liv), hvor et af versene lyder sådan her
    "Og bedst som livet lige gik så godt og bilen næsten var betalt,
    så kom du og kræved mit hjerteblod og ikke mindre"
    selv om sangen nok ikke handler om en fysisk sygdom, så rammer den vel meget godt. Men godt at høre, at I også samtidig med, at I håndterer sygdom også kysser livet. t

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anni, Kys det nu, det satans liv.. er en af mine yndlingssange, jeg kan sagtens følge din tanke her.

      Slet
  13. Det er svært at forstå, at et livstykke som Hasse (bedømt ud fra det korte øjeblik, jeg lærte jer at kende) nu skal kæmpe med den møgsygdom. Det må være svært pludselig at være "naboen", som du selv skriver. Det er skønt at læse, at I er omgivet af gode venner, kolleger, familie. Jeg håber, behandlingen gør, hvad den skal.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også det er svært at forstå Conny, men det er forunderligt hvad man kan vænne sig til og lære at leve sammen med.

      Slet
  14. Ja, bæstet er flyttet ind, og da den slags giver fanden i husordenen, må man, som du skriver, lære at leve med at have det boende. Cyberknus til jer begge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et fa... uopdragent bæst vi har fået som gæst.
      Tak Eric.

      Slet
  15. Jeg har gået og tænkt en del på dette indlæg om jeres vanskelige situation, og om jeg kunne finde på et eller andet at skrive som kunne være til nytte. Det tror jeg nu ikke, idet I jo dels finder det uretfærdigt og unfair at kræftlidelsen rammer Hasse. Men det gjorde den jo så og den virkelighed indretter I jer på.
    I den senere tid er jeg begyndt at tænke »tilfældighed« ind i mit liv. Måske endda tid og tilfældighed. Det er ikke til at vide hvornår hvad rammer os. Det er vist et vilkår vi er underlagt, men det bliver jo særlig tydeligt, når man,som hos jer, får det at vide med kræftens kraft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for en god kommentar Jørgen, jeg kan fint følge dine tanker om tilfældighed, måske er det noget med vores alder at vi begynder at tænke den vej.

      Slet