Øresundsbron inviterede, og vi sagde ja tak til at køre over broen og besøge Turning Torso. Det fortrød vi ikke.. 54 etager over jorden og 3 etager under, 9 kuber sat ovenpå hinanden, bygningen rager 190 meter op i luften og drejer 90 grader over de 54 etager. Jeg har altid været dybt fascineret af det spændende byggeri, den fascination er ikke blevet mindre efter at have været der.. Wauu.. hvor er det gennemført, gennemtænkt og smukt.
Billedet herunder har jeg taget i receptionen, på den anden side af døren er elevatorerne, der på ingen tid løftede os op på 53. etage. Dyrk lige linjerne i lyset, sofaen, loftet og gulvet.. jeg var og er imponeret.. :-) Billedet er en smule skævt, i virkeligheden passede det hele nøjagtigt. Her er håndtagene på glasdøre på nederste etage.. På etage 53 og 54 er der lounge- og mødeområder med bar, restaurant og køkken.. Her kan man da godt sidde og nyde en sundowner.. Vi var super heldige med vejret og udsigten fejlede bestemt ingenting.. :-)
Der er mange vinduer hele vejen rundt i bygningen, men kun de små ruder nederst kan åbnes – De kan vippes 10 cm ind i rummet. Selvom det er et fantastisk byggeri med en storslået udsigt, er det ikke et sted jeg ville overveje at bo, jeg skal kunne åbne min dør og komme ud i luften. De sidste billeder herunder er fra dametoilettet, der stod jeg med hænderne smurt ind i flydende håndsæbe og kunne ikke få en dråbe vand ud af nogen af de tre fine vandhaner. Heldigvis var der masser af små håndklæder jeg kunne tørre sæben af i.. :-) Hvis du får muligheden for at besøge Turning Torso, så slå til, det vil du ikke fortryde, det er virkelig et fantastisk imponerende byggeri både ude og inde.
UPDATE: Her er en link til en artikel på DAC's website om Turning Torso og hvorfor den ser ud som den gør.. http://www.dac.dk/da/dac-life/copenhagen-x-galleri/cases/turning-torso/
Mere af den slags!
1 uge siden
Wauw for en fantastisk oplevelse i har der har haft.
SvarSletJeg kunne heller ikke bo så højt. Jo ældre jeg blir jo værre blir min højdeskræk (og alle mulige andre skrækker).
Men får jeg engang muligheden vil jeg gerne opleve tårnet fra samme vinkel som jer :-)
God søndag til jer <3
Ja det var vildt.. :-) Jeg har ikke højdeskræk.. endnu, men kender godt det med skrækkerne der vokser med alderen. :-)
SletTak søde, håber din dag også var god.
Spændende byggeri. Mon det kun er af æstetiske grunde, at man har valgt spiralformen?
SvarSletDen spanske arkitekt Santiago Calatrava er inspireret af en menneskekrop der drejer.
SletMåske har han truffet valget fordi han kunne, eller for at bevise det kunne lade sig gøre.. :-)
Tak for den tur - den var illustrativ.
SvarSletVelbekomme, tak fordi du tog med.
SletUdsigten kunne jeg sagtens bruge, men jeg har det på samme måde som dig: Jeg vil kunne komme UD og får frisk luft - også i nattøj :-)
SvarSletMen flot er det! Vi vil holde øje og forsøge at komme til at se det - og så spørger jeg altså hvordan man får vand ud af hanerne :-D
Vi er helt enige Ellen.. Jeg glæder mig til at høre hvordan vandet kommer ud af hanerne.. :-)
SletHvor er det smuk arkitektur, men knap så godt, at man ikke kan regne ud hvordan vandet kommer ud af hanerne :-)
SvarSletJa ikke.. Ellen har lovet at finde ud af hvordan de pokkers vandhaner virker. :-)
SletNøj, en flot udsigt! Hvor skal man holde øje for at få en chance for at komme op og kigge ud? Hvis altså nu vi en gang skulle komme bare næsten i nærheden. For man kan ikke bare komme ind fra gaden, vel??
SvarSletNej jeg tror ikke man kan komme ind fra gaden, vi fik tilbuddet gennem Øresundsbron, vi har et Bropas der. :-)
SletWauw, siger jeg bare. Sjovt at få lov til at få et lille indblik i indersiden af denne torso.
SvarSletMon der var et sted på hanerne, hvor du skulle have kørt hænderne forbi? På Tivoli Hotel i København er der nogle vandhaner, hvor damerne står fortvivlet med sæbe på hænderne, og piktogrammerne mildest talt er misvisende.
Jeg aner det ikke, synes jeg tjekkede det hele. Jeg kender godt vandhanerne på Tivoli hotellet, men der er det lykkedes mig at få vand ud af hanerne.. :-)
SletDet ser ud til at være et besøg værd, og der kunne også være sjovt at sætte blikkenslageren på drn prøve med at få vand ud ad hanerne ;-)
SvarSletDet er helt sikkert et besøg værd Pia, og hvis I kommer derover, så vil jeg meget gerne vide hvordan Allan kan få vand ud af de møghaner.. :-)
SletHeisann.... spennende!
SvarSletJeg ønsker å skape mer liv i Blogger´s Sunday Walk. De siste gangene har jeg gått "alene" - så nå inviterer jeg til ny giv i 2017, og håper på at mange tar seg en tur ut og dokumenterer det som skjer fire søndager i året.
Ha riktig go´hælj ;:OD)
Se: http://viltogvakkert.blogspot.no/2016/12/bloggers-sunday-walk-2017.html