25. marts 2010

Torsdags historie...

I min mailboks lå den her historie.. Tak Anne.

En bonde i Jylland står og passer sin fåreflok.
Pludselig kommer der en spritny BMW 740. Ud stiger en københavner fyr i Hugo Boss-habit, Gucci-sko, Ray Ban solbriller og et YSL-slips, og råber til bonden:
- Hvis jeg kan regne ud, hvor mange får du har, må jeg så få et af dem?
Bonden kigger på fyren og svarer:
- Det er OK med mig!
Fyren tager sin Dell Notebook frem og åbner den på bilens motorhjelm. Vha. Nokia seneste 3G-telefon kobler han sig op på en NASA-side på internettet. Han kontakter et GPS-sattelitnavigationssystem, henter den eksakte position, og giver data'ene videre til en NASA-sattelit, der scanner området med et højopløsningskamera. Så åbner han digitalbilledet i Adobe Photoshop og eksporterer det til Image Processing Facility i Hamburg. I løbet af få sekunder får han en email på sin Palm PDA med teksten "Picture processed and data stored". Derefter logger han sig på en MS-SQL database via ODBC og henter et avanceret Excel-regneark. Han kopierer data'ene fra billedet ind i regnearket, og kort efter kan han udskrive en 4-farvet rapport på 150 sider på sin miniature-hightech-ColorLaser printer.
Fyren kaster et blik på sidste side og siger:
- Du har nøjagtig 1586 får!
- Det stemmer, siger bonden, så du må tage et af fårene.
Bonden står og betragter fyren, mens han udvælger et af fårene og bakser med at få det ned i bagagerummet på sin BMW.
Så kigger bonden:
- Hvis jeg kan sige præcist, hvad du arbejder med, kan jeg så få fåret tilbage?
Fyren tænker sig om et øjeblik og accepterer så.
- Du er Key Account Manager, siger bonden.
- Det er rigtigt, hvordan kunne du vide det?
- Det var ikke svært. Du er kommet, uden nogen har ringet efter dig, du skulle have betaling for noget, jeg allerede vidste, på et spørgsmål, jeg ikke har stillet, og brugt en masse ressourcer. Desuden har du ikke en klap forstand på det forretningsområde, du udtaler dig om.......så vær venlig at åbne bagagerummet og giv mig min hund tilbage!

Ha' en dejlig torsdag.

4 kommentarer:

  1. Hahaha, det er en genial historie, Inge! Det er nemlig sådan det er :-)
    Ha' en dejlig torsdag!

    SvarSlet
  2. Hahahahahaha....
    Skøn sidste arbejdsdag til dig :-))

    SvarSlet
  3. hehe...for en herlig historie:)
    Ha en flott torsdag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  4. @Madame.. Det er det nemlig, tak og i lige måde :-)

    @Annette... Tak skal du ha.:-)

    @MajorogMeg... og en dejlig torsdag til dig, knus fra mig :-)

    SvarSlet