2. juli 2014

Turen går til..

Ferieland

imageFerie i juli måned.. Det føles underligt, at jeg går fra til ferie i morgen eftermiddag. De sidste mange år har jeg holdt ferie fra midt eller sidst i august måned. Når alle andre var tilbage fra ferie, så trak jeg stikket og holdt ferie.

Sådan bliver det ikke i år, jeg holder ferie samtidig med de fleste, det bliver ferie mens nætterne stadig er lyse og lange, mens alt er åbent alle dage, hvor der vil være masser af ferietrafik på vejene. Det bliver også ferie samtidig med de skolesøgende børn, jeg tænker at det sidste nok ind i mellem vil teste min toleranceevne, tålmodighed og rummelighed.. :-)

Vi begynder ferien med en 60 års fødselsdagsbrunch søndag formiddag, om eftermiddagen pakker vi bilen og kører til Sønderjylland, hvor Lene og Per venter. Mandag morgen kl. 4 kører vi sammen med dem sydover. Vi har ikke booket overnatning nogen steder, vi har bestemt os for at tage tingene som de kommer. Vi vil gøre som vi så ofte har gjort når vi holder ferie, vi vil bruge turistbureauerne rundt omkring, de har ofte gode kontakter til hoteller og private udlejere. Vi vil også benytte os af, at det netop er ferie-høj-sæson, de store og dyre hoteller har tit gode tilbud til feriefolket, når værelserne ikke er booket af forretningsfolket. Vi har før været heldige at få store værelser / suiter til billig penge, når vi bare kommer ind fra gaden uden en bookning.

Den løse og flytbare plan er at komme i nærheden af Amsterdam på mandag, om det holder vil tiden vise.. :-)

16 kommentarer:

  1. Rigtig god ferie! Det bliver spændende at læse om, hvor I kom hen, og hvad I oplevede :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Frue, jeg er også spændt på hvor vi ender.. :-)

      Slet
  2. Dejlige planer - rigtig god ferie, Inge! Jeg har altid holdt meget af at holde ferie, mens vi stadig har de lange, lyse sommeraftener :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame, jeg glæder mig til at holde ferie mens der er lyst om aftenen. :-)

      Slet
  3. Rigtig god ferie :-) mens jeg venter på koldere tider, hvor de varme egne så frekventeres ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Per.. Thailand mens det er vinter i DK, gætter jeg på.. :-)

      Slet
  4. Rigtig god ferie, uanset hvor i ender med at slå jer ned for en kortere eller længere periode. Spændende om I når at opleve Amsterdam og lidt af Holland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia, jeg håber vi når både Amsterdam og lidt mere af Holland plus lidt Belgien, det er jo ikke de største lande i verden vi besøger. :-)

      Slet
  5. God ferie til jer, jeg glæder mig til at høre om jeres oplevelser :-)

    SvarSlet
  6. Så starter ferien lige om lidt, som om nogle timer.
    Rigtig god ferie og tur gennem Europa :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør den, og tak Kari.. :-)

      Slet
  7. Og rigtig god ferie til jer - jeg hører nok om det, når I er i Sverige ... jeg har måske lidt planer ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, jeg giver lyd når vi ved hvornår vi er i Sverige. :-)

      Slet