Seal Rehabilitation and Research Centre / SRRC i Pieterburen er en vuggestue, børnehave og plejestation for sælunger der af forskellige årsager er blevet skilt fra deres mødre. Pieterburen ligger lidt nord for Groningen, hvor vi boede de sidste 3 nætter inden vi returnerede til DK efter en skøn uge i Holland. I 1971 fandt og plejede Lenie't Hart sin første sælunge i et zinkbadekar, i dag er SRRC et stor og velrenommeret plejecenter for forladte sælunger fra Vadehavet, der er karantæne områder til de nyankommne sælunger, der er intensiv pleje til de helt nyfødte, der er bure og bassiner til mange sælunger. Mange er så små at de ikke selv kan spise, de får flaske, derefter trænes de til at spise fisk der puttes ind i munden på dem, og til sidst skal de selv tage og spise fisken mens de er i vandet. Sidste instans for alle ungerne er genudsætning i Vadehavet. Da vi betalte entre, fortalte den unge hollandske medarbejder os helt uopfordret at der var en dansk frivillig på centret.. Vi var et stort spørgsmålstegn, ingen af os går rundt med et dannebrogsflag i panden. Vi havde tiltalt hende på engelsk, og så ringe mente vi alligevel ikke vores engelske var.. :-) Forklaringen var at hun talte og forstod svensk, og hun havde hørt os tale sammen udenfor.. Efter kort tid kom en unge dansk pige hen til os og præsenterede sig, hun var der på et 3-måneders ophold, og ville rigtig gerne fortælle os lidt om plejestationen. SRRC er ikke et stort og prangende center, hvor de træner og holder sæler for publikums skyld. Det er en professionel plejestation for sælunger og syge sæler, sælerne skal under ingen omstændigheder gøres tamme og menneskevante, de skal lære at overleve og klare sig selv, inden de sættes tilbage i deres rette element. Man kan heldigvis godt være “uheldig” at besøge centret, hvor der kun er meget få unger. Uheldigt for os der gerne vil se de små unger, men heldigt for ungerne at de ikke har mistet kontakten til deres mødre og dermed er nødt til at starte livet på en plejestation. Udover pleje og genudsætning bidrager centret også med undervisning og forskning, sæler er tegn på et sundt hav, som de siger på SRRC.
Mere af den slags!
1 uge siden
Nååårh! Altså, hvor er de nuttede :-)
SvarSletDet er de i den grad.. :-)
SletHvor er det gribende at læse, Inge - og skønne, skønne bileder!
SvarSletTak Madame, de var så kære de små sæler.. :-)
SletDet sidste billede er så sødt, en skøn sæl, der putter sig lidt ved kanten :-)
SvarSletDe var så små og søde, og helt tydeligt små puttegrise.. :-)
SletHvem kan stå for de øjne? Kun en fisker kan blive sur på sæler, og det er egentlig selv- og ikke sælforskyldt.
SvarSletJeg kender ikke nogen der kan stå for sådan et blik.. Hehe.. ja det er helt selvforskyldt.. :-)
SletHahaha - hun havde godt nok en historie klar, men jeg vil vove den påstand, at jeg kan høre på langt de fleste (europæiske og kinesiske) måder at tale engelsk på, hvilket land de pågældende personer kommer fra . også selv om de taler godt engelsk. Især engelsk med dansk accent kan jeg høre på flere kilometers afstand, hvilket kan være meget nyttigt, så man selv kan nå at holde bøtte, til de er væk igen :-)
SvarSletJeg tror nu ikke det bare var en historie.. Vi var glade for at vi netop blev genkendt her, da det resulterede i at vi mødte den danske frivillige på centret. :-)
Slet