Af en eller anden grund, ser vi stort set aldrig gråspurve omkring huset i Sverige. Måske er gråspurven en byfugl, den her fangede jeg sidste år i Kalmar. Er gråspurvene på tilbagetog, eller er jeg bare ikke opmærksom nok, for det er vel ikke Bumle og hendes familie, der er synderne...
Mere af den slags!
1 uge siden
Dejlige billeder af gråspurven....da vi var i Höör for nogle år siden, undrede vi os over at vi hverken så småfugle eller hørte fuglesang/kvidder...det var meget underligt....så jeg ved ikke om der er mange katte på spil i området, men erindrer ikke noget om store horder af katte...;-D så tror ikke det er Bumle og hendes artsfæller....god tirsdag
SvarSletGråspurvebestanden er også faldet drastisk gennem nogle år her i DK, har jeg hørt. Dem, som vi ser i vores haver, er oftest skovspurve.
SvarSletJeg kan ikke huske, hvorfor vi ikke har så mange gråspurve længere, men det har noget at gøre med, at deres leveforhold ikke er så gode længere. - Måske pga. sprøjtning af marker?...
Det er i hvert fald nogle flotte billeder, du har taget af den lille fugl :-)
Rigtig god dag, Inge :)
Wauw, det er meget flotte billeder! Vi ser heller aldrig gråspurve. Her, hvor vi bor, er der masser af skovspurve, og jeg tror, gråspurvene holder til omkring byerne.
SvarSletJeg håber, at Per ser, hvad du skriver her - for han ved alt om fugle.
Klem og en dejlig dag til dig, Inge!
Vi har skovspurve - lige som alle andre, åbenbart - både hjemme og i Sverige. Det er længe siden, vi har set gråspurve.
SvarSletVi har som sagt skovspurve ved ødegården, men det er bestemt ikke dem, der er flest af... og dér er det i hvert fald ikke Bumles skyld ;-) - han er nok heller ikke så kræsen, at han kun tager skovspurve? Vi har masser, masser af andre fugle.
Gråspurvene er gået kraftigt tilbage i antal siden min (vores) barndom. Men sjældne er de nu heldigvis ikke endnu, men jeg har opdaget - efterhånden som vi er flyttet rundt - at geografien har stor betydning. Der hvor vi bor nu, har vi masser af gråspurve - både på kost og som ynglefugle. Andre steder vi har boet er det til gengæld skovspurvene, der har domineret. Faktisk tror jeg gråspurvene er stigende i antal igen, hvilket da er glædeligt. Men husk at sætte redekasser op til dem også. Skovspurvene kan nemt bruge mejsekasserne, men der er hullet for lille til gråspurvene!
SvarSletMesterfotografen Inge, hold da op for et par billeder, de er intet mindre end fantastiske.
SvarSletJeg havde en ide om, at der ikke var så mange gråspurve hernede som i Danmark, men havde ikke tænkt på, at der måske generelt er mindre gråspurve. De hører ligesom til.
Knus og en god dag til dig.
Dejlige billeder af en lille fugl som jeg også næsten oplever som forsvundet. Godt at læse at andre åbenbart ser dem regelmæssigt :-))
SvarSletRejen.. Tak, vi har masser af fugle og fuglesang hos os i skoven, bare ikke lige gråspurven.. Nej det nok heldigvis ikke kattenes skyld.. :-)
SvarSletLone.. Så er det ikke bare mig der ikke ser dem.. :-)
Madame.. Tak :-) Ja måske er de i byerne, men vi har heller ikke mange her i Bymarken, ved ikke helt om vi så har skovspurve i stedet for..
Ellen.. Jeg må vist lige kigge lidt bedre efter, måske har vi også skovspurve også.. I Sverige har vi lige som jer, masser af fugle der synger vildt og dejligt. Bumle tager kun dem med farver på.. det taler vi jævnligt om, altså Bumle og jeg og at hun ikke må.. :-)
Per.. Godt du kom på banen med lidt facts.. og hvis de er på vej tilbage er det skønt.. sjovt at man alligevel savner den i det samlede billede, selv om den ikke er så farverig og sjælden som så mange andre.. Jeg har aldrig tænkt i redekasser til gråspurvene, men du har da helt sikkert ret, de kan slet ikke komme ind gennem de små huller mejserne bruger, og det er dem vi har kasser til.
Annette.. Tusinde tak.. :-) Ja de hører nemlig til.. men de er ikke helt så synlige som de tidligere har været.
Annette E... Tak, ja det er godt at de stadig er der, bare et andet sted end hvor vi lige er.. :-)
Knus og en rigtig god tirsdag aften til jer alle.