31. august 2014

Hej jeg hedder Emil..

og jeg vil gerne fortælle lidt om hvad jeg har lavet i går og i dag.

Min mor og far har været til stor fest på Møn, derfor har jeg være sammen med min farmor og farfar. IMG_2469Farmor og farfar har et sommerhus i Sverige, det er der min græstrimmer bor, og jeg savner den rigtig meget. Derfor kørte vi til Sverige i går formiddags, så jeg kunne være sammen med min græstrimmer og hjælpe med at klippe noget græs. IMG_2473Jeg er altså ret god til at bruge min græstrimmer, den passer lige til mig og den er orange.. Farmor har også en græstrimmer, den har en motor og ingen ledning, men den er alt for stor til mig, så det er kun de voksne der kan kører med den. IMG_2487Når vi har arbejdet hårdt og længe holder vi is-pause.. IMG_2491Jeg slog også græs med farfars græsslåmaskine, men først skulle jeg lige køre bilen væk, så jeg kunne komme til. Det må man altså godt når man er i Sverige, siger min farfar.. IMG_2501IMG_2513Da vi var færdige med at slå græs, begyndte det at regne, men farmor og farfar havde lovet mig at vi skulle lave bål, og det kan man altså godt selv om det regner. IMG_2525Vi skulle lave snobrød, men først skulle vi ud og finde nogle grene, og afbarke dem. Jeg fik også lov at skære bark af grenene. Farmor viste mig hvordan jeg skulle bruge kniven, jeg måtte ikke røre ved det skarpe, og jeg skulle skære væk fra mig selv. Det blev jeg faktisk rigtig god til.. IMG_2535Farmor og farfar havde glemt at købe gær, så vi kunne ikke lave rigtig snobrød, men så sagde farmor, at vi kunne varme nogle flutes over ilden. Det gjorde farfar og mig, og det var rigtig hyggeligt, selv om jeg fik lidt røg i øjnene.. IMG_2539Da vi havde spist var det næsten holdt op med at regne, og så gik farfar og mig ud og plukkede nødder, som jeg knækkede med en hammer. IMG_2552IMG_2548Det var en rigtig dejlig dag i Sverige, jeg var træt til sidst og sov godt hele natten sammen med farmor. Måske fortæller jeg lidt mere i morgen, for jeg lavede nemlig også andre ting deroppe i Sverige..

29. august 2014

Sofie skal begynde..

i vuggestue på mandag, IMG_2384IMG_2383men hendes mor startede på arbejde i mandags, og da Sofie ikke er gammel nok til at være alene hjemme endnu, har hun i denne uge allieret sig med sine 3 hold bedsteforældre her i byen. IMG_2395Vi har haft glæde af hende i går og i dag, og det har virkelig været en fornøjelse. IMG_2428Den lille truntemus har charmet og  underholdt os alt hvad hun kan, og det er bestemt ikke så lidt. IMG_2438Hun fortæller rigtig mange ting, vi forstår godt nok ikke det hele, men hendes glade smil og store grin forstår vi 100%. IMG_2463

I morgen er det Emils tur til farmor og farfar tid. Vi kører til Sverige, og han skal med op og hilse på sin græstrimmer.. :-)

26. august 2014

For et år siden..

havde vi lige overtaget lejligheden, vi var så småt begyndt at skabe de rammer der i dag er vores hjem. Vi var så heldige at huset hurtigt blev solgt, og dermed havde vi en bagkant for hvornår vi SKULLE lukke og slukke i Bymarken. Når jeg tænker tilbage på sidste efterår, ser jeg en lang række af kasser der skulle pakkes, skabe og skuffer der skulle tømmes, et loft og en kælder der skulle ryddes, gulv, tapet og maling der skulle fjernes i lejligheden, vi indhentede tilbud, tog beslutninger, ændrede dem igen og vi koordinerede håndværkere i lange baner. Midt i det hele blev Hasse skadet og kunne dårligt bevæge sig rundt. Der var så mange ting som skulle besluttes og gøres, der var bare ikke timer nok i døgnet, når arbejdet også skulle passes. Det var bestemt ikke altid lige morsomt.. IMG_3995Efteråret var heldigvis også fyldt med glæde over at være i gang med at skabe et nyt hjem, og for mit vedkommende glæde over at komme “hjem” til det område, hvor jeg startede mit Roskilde liv. Sidste efterår glædede vi os til at komme til at bo i gåafstand fra fjorden og havnen, vi glædede os til at flytte ind i noget helt nyrenoveret, vi glædede os til, at det ikke længere var vores forbandede opgave at passe hus og have året rundt. IMG_3999Vi har nu boet i lejligheden i 8 måneder, og VI ELSKER simpelthen at være her. Vi bliver jævnligt spurgt om ikke vi savner haven og huset, og svaret er et klart og rungende NEJ DET GØR VI IKKE, ingen af os savner Bymarken et eneste sekund. Det var dog fedt at møde de nye ejere og erfare, at de er lige så lykkelige for hus og have i Bymarken, som vi er for lejligheden .. :-) IMG_2279Der er ingen tvivl om at vi tog den rigtige beslutning, vi nyder at gå en tur ned til havnen, at cykle op gennem parken til midtbyen, at bo i et plan, at der ikke er noget udendørs vedligehold vi skal sørge for, vi nyder lyset, himlen og fjorden, og sidst men ikke mindst, så nyder vi at det er med væsentlig bedre samvittighed vi pakker bilen og kører til Sverige, hvor vi jo stadig har hus, have og brændeovn.. :-) IMG_2257

24. august 2014

Naturum Vattenriket i Kristianstad..

I år er 400 år siden Kong Christian IV grundlagde Kristianstad, den fødselsdag fejrer byen i stor stil. Vi holder meget af at komme i byen, det er en dejlig handelsby smukt beliggende ved Helge Å. Indtil i går havde vi mest frekventeret den del af byen hvor der handles. IMG_2297Vi havde hørt at når svensken siger Kristianstad så siger de også Vattenriket, men det var først i går vi endelig valgte at se lidt nærmere på dette Vattenrike og det fine Naturum, som ligger bare nogle minutters gang fra midtbyen. IMG_2299Efter en lækker frokost i Naturums restauranten gik vi den korte tur  (1,8 km) langs Helge å, IMG_2304over en gammel jernbanebro og tilbage gennem Tivoliparken til p-pladsen ved Naturummet. En dejlig tur hvor vi også så hvorfra Safaribådene sejler ud i Vattenriket. IMG_2324Der er et par ture der, jeg skal have set lidt nærmere på, bl.a. en ørnetur i begyndelsen af året. IMG_2327

22. august 2014

Ude eller inde..

Valget er såmænd ikke så svært..IMG_2284Vi er inde, med åben dør til ude, ild i stearinlys og brændeovn. Ikke fordi det er særlig koldt, men fordi det er hyggeligt og fordi vi kan.. :-) IMG_2283

21. august 2014

Byvandring på Roskilde Ring..

Fra 1955 til 1968 havde vi i Roskilde en rigtig motorsportsbane, en bane hvor der blev kørt store internationale løb. Bl.a. blev der i både 1961 og 62 afviklet Formel 1 løb, og så bliver det vist ikke meget større i motorsports sammenhæng.. :-)

I går aftes var der byvandring på den gamle Roskilde Ring, som i dag er et dejligt parkområde næsten midt i byen. Det viste sig at være et tilløbsstykke af rang. Vi var mere end 200 unge og ældre som ville høre Christian Møller Jensen fortælle om dengang det var en permanent motorsportsbane på Sjælland. IMG_2268IMG_2265IMG_2273 IMG_2274Det var interessant at høre om Roskilde Rings historie, og det var sjovt at høre alle de mange små historier der blev fortalt rundt omkring i gruppen. Mange af de fremmødte havde oplevet Roskilde Ring i dens velmagtsdage, nogle som faste tilskuere i Pirelli-svinget, som billetsælgere under løb eller som unge fartglade knægte der sneg sig til dybt uautoriserede runder på banen.. For mange var det en byvandring på Memory Lane.

Da vi kom hjem og steg ud af bilen blev vi mødt af dette smukke syn, en flot afslutning på en god aften. IMG_2281

19. august 2014

Hvad er det for et træ..

Er der nogen af jer derude som kan hjælpe mig. Jeg går ofte forbi dette træ, og synes det er ret specielt. Jeg er nysgerrig efter at vide hvilket træ det er.. IMG_1949IMG_1950Træet blomstrede i juli måned med de flotteste hvide orkide-lignende blomsterstande. Bladene er kæmpestore og meget klare grønne.. IMG_1948IMG_1951

Update: Tak Ditte, jeg tror du fandt det rigtige træ, det ligner rigtig meget en Trompetkrone.

15. august 2014

12 af en slags..

IMG_3977Jag gad altså godt have en bil med 12 af den slags under motorhjelmen.. :-)

14. august 2014

Nyhavn i dag..

Det er stadig sommer i byen, og turisterne er her endnu. IMG_3974

Hvor svært ka’ det være.. :-)

imageSet og tyvstjålet fra Helenes væg på Facebook.. :-)

12. august 2014

Krudtuglen Sofie..

Der er gang i Sofie, hun spilder ikke sin tid med at sove. IMG_2206IMG_2215Hun underholder glad og gerne både sig selv og sine omgivelser, og hun er ikke bleg for at vise hvor meget temperament der er i den lille aktive krop.. :-) IMG_2243 IMG_2239IMG_2216

10. august 2014

Bilkirkegården i Kyrkö mosse

IMG_2136Annemarie havde et forslag til en god lørdagstur, hun ville gerne til Ryd og se en bilkirkegård.. Ikke en hvilken som helst bilkirkegård, men et sted i en skov, hvor der for mange mange år siden er efterladt 150 gamle biler. Hvis du klikker på bilkirkegård linket, kan du læse historien om Åke Danielsson og hans skrotplads i Kyrkö mosse. IMG_2157Det er godt nok et specielt og underligt sted, jeg har aldrig set noget lignende, 150 gamle rustne biler der er ved at gå i opløsning, naturen er stille og roligt ved at nedbryde de gamle bilvrag. IMG_2188Det er bestemt ikke noget kønt skue, men det er et meget fascinerende skue. Vragene burde jo fjernes, de hører ikke til i skoven, og så alligevel er de nærmest groet sammen med skoven, og på forunderlig vis hører de til lige der. IMG_2141IMG_2175IMG_2169På vej op til bilkirkegården kørte vi lige forbi Ellen og Johns hus i Sverige.. eller det vil sige.. vi kørte ikke forbi, vi drejede ind og dyttede dem ud af hulen.. :-) De var endda så høflige at vise glæde over at se os.. ;-) Efter en kop kaffe og en god snak fortsatte vi mod det forunderlige sted i skoven ved Ryd.

Ellen, den her sommerfugl er til dig, den sad og ventede på os da vi parkerede bilen v. Kyrkö mosse. Det ligner den du ikke nåede at få et billede af på vores bil.. :-)IMG_2139og så lige et par billeder mere fra skrotpladsen.. IMG_2153IMG_2176IMG_2191