5. januar 2015

Fyrværkerifestival i Tivoli..

IMG_4814Det er tiende år Tivoli afholder Fyrværkerifestival, men det er første år vi oplever det. Selv om vi har permanent årskort til Tivoli er vi nogle sløve spader til at tage derind. Det har vi ændret en smule på de sidste par dage. IMG_4793Vi var nemlig i Tivoli både lørdag og søndag aften, for at se fyrværkeri kreeret af fyrværkere fra Frankrig (lørdag) og fra Belgien (søndag). IMG_4817Jeg havde både kamera og stativ med derinde, jeg var på nettet for at læse, hvordan indstillingerne på kameraet skulle være for at få de bedste billeder af fyrværkeriet, og jeg havde såmænd også forsøgt at følge anbefalingerne, men resultatet var frustrerende. Fyrværkeriet var superflot, jeg mestrede bare ikke at forevige det. Jeg endte med 1.. måske 2 billeder som var nogenlunde brugbare resten var elendige. Jeg havde sådan glædet mig til at tage lækre billeder af store blomster på himlen, men jeg måtte erkende, at det ski ikke er særlig nemt.

Billederne herover er fra lørdag, og billederne herunder er fra søndag.

IMG_4885IMG_4893IMG_4897IMG_4887Jeg ville rigtig gerne i Tivoli igen søndag aften, både for at se det belgiske bidrag til festivalen, men også for at prøve om jeg dog ikke kunne gøre det en anelse bedre end lørdag rent billedmæssigt. Søndag formiddag ringede jeg til Ellen og John for at høre om de mon havde tid og lyst til at tage med i Tivoli søndag aften, og det havde de heldigvis. Udover hyggeligt selskab så blev mine billeder markant bedre.

John ved rigtig meget mere om indstillinger og den slags på kameraet end jeg gør, og han deler gerne sin viden.. Vi fandt et meget bedre sted at fotografere fra, vinden havde lagt sig og der var næsten ingen skyer.. fotobetingelserne søndag aften var gode og resultatet blev derefter. Nu mangler jeg bare en fjernkontrol til udløseren, så slipper jeg formentlig af med de små rystelser der er svære at undgå når man manuelt skal trykke på knappen og eksponeringstiden er 4 sek.

Da både stativ og kamera nu var var slæbt med derind, gik vi også en tur rundt om Tivolisøen, for at fange stemningsbilleder af vand og lys.. IMG_4925IMG_4919IMG_4917IMG_4937

26 kommentarer:

  1. Det er bestemt vanskelige betingelser for fotografen, men alle billederne er superflotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eric, jeg ønsker mig dem skarpere. :-)

      Slet
  2. Jeg er enig med Eric, alle billederne er meget flotte, det er da alle sammen pletskud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, billederne er ok, de er bare ikke knivskarpe som jeg ønsker de skal være. :-)

      Slet
  3. Ja jeg synes dine billeder er blevet kanongode :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene, de er i hvert fald bedre end hovedparten af lørdagens billeder. :-)

      Slet
  4. Flotte, flotte billeder. Jeg overvejede faktisk at tage et stativ med nytårsaften, men dovenskab hindrede det. Må være en ide at gøre det næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jørgen, jeg overvejede det også nytårsaften, men det blev ikke til det, da tiden kom. :-)

      Slet
  5. Vi takker også for et godt initiativ og for godt selskab.
    Billederne er blevet rigtig gode - man kan dog godt fornemme, at du har eksponeret dobbelt så lang tid som John for fyrværkeribilledernes vedkommende.
    Et stativ er et must, når man eksponerer så længe - og en vis Hr Nielsen ønsker sig vist (også) en ny fjernbetjening ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker, de er ok, og ja man kan godt se der er dobbelt op på tiden, jeg glemte at prøve med 2 sek. der skete for meget på himlen. :-)

      Slet
  6. Flotte billeder. Sjovt at se rutschebanerne som sådan nogle selvlysende kruseduller på sort baggrund :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak frue, jeg prøvede mig lidt frem for at få rutchebanen med, det så nemlig ret godt ud. :-)

      Slet
  7. En fjernbetjening er næsten et must for fyrværkeribilleder, men du fik nu lavet nogle skønne billeder alligevel ... specielt har du nydt godt af stativet på de 4 sidste fantastisk stemningsbilleder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Per.. Jeg må ha købt sådan en dims.
      De sidste billeder skruede jeg ned for eksponeringstiden, så går det bedre uden fjernbetjening. :-)

      Slet
  8. Ja jeg synes de er fantastiske, men kan bestemt godt se forskellen. Det er så dejligt at lære nyt. Vi købte årskort til 2015 lige inden nytår, så jeg håber at vi kommer til at bruge kortet ofte, men vi var der med barnebarnet, så vi gik hjem før fyrværkeriet, desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ditte. :-)
      Hvis man har muligheden for at komme derind jævnlig er det fedt med et årskort. Fyrværkeriet var allerede kl. 20.45, men det er alligevel lidt sent for de små størrelser.

      Slet
  9. Hvor er det smukke billeder, Inge - lige til at bruge til postkort!

    SvarSlet
  10. Du har klaret opgaven flot. Rigtig flotte billeder. Det er jo et objekt som ikke står stille, bare fordi det skal forevige ; 0D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Kari, nej der er ikke meget i Tivoli som står stille.. :-)

      Slet
  11. Jeg synes bare billederne er flotte! Rigtig godt nytaar til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Tina.. :-)

      Slet
  12. Flotte skud og dejligt med opbakning til endnu en udflugt.
    Det er ikke nemt at fange alt det spræl på himlen, og mørket gør det ikke nemmere, og der kan jeg og mit lille kamera slet ikke være med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia, ja det er skønt at kende nogen der kan og vil rykke hurtigt.. :-)

      Slet
  13. Så flot. Det er helt fantastisk at opleve det, de kan derinde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er super flot, og de er gode derinde. :-)

      Slet