29. juni 2010

Benene op og nakken tilbage..

…efter en, på alle måder, varm dag, så er der ikke noget bedre end “Spise med Price”, jeg er vild med de to brødre, med deres skønne kommentarer, deres tilgang og holdning til mad og råvarer, deres indbyrdes kamp om det fedeste køkkengrej. Det er yderst sjældent jeg ikke har stor lyst til at smage den mad de laver. Jeg er også ret vild med den måde udsendelsen er klippet sammen på og det spil der er med teknikerne omkring dem.

“Smør… rigeligt med smør”, jeg sidder og glæder mig til den kommentar hver eneste gang. For nogle uger siden konstaterede en af dem, at… “en god bøf er rigtig godt tilbehør til bearnaisesovs” så enkelt er det sørme.. :-))

Jeg synes at de to brødre præsenterer skøn underholdning, som jeg tænder for, selv når solen skinner og terrassen er det fedeste sted at opholde sig.

Hvad kan få dig til at tænde for fjernsynet sådan en skøn sommer aften..??©IngeSandvad2010

5 kommentarer:

  1. Måske skal denne kommentar starte sådan her: Jeg ser meget, meget lidt tv ;-)

    Men jo, jeg synes også, at bdr. Price er underholdende - dog er jeg ikke så sikker på, at jeg har lyst til at indtage deres (fede) mad. Og ... jeg forlader ikke terrassen for at se dem ;-)

    SvarSlet
  2. Lige præcis i aften så jeg dem ikke, de to underholdende brødre, for min søster og hendes veninde var her, og vi HYGGEDE (og snakkede en del).
    Men ellers ser jeg dem i videst muligt omfang, for jeg er af helt samme opfattelse som dig - du formulerede det bare meget bedre, end jeg kunne have gjort :-)
    Jeg sidder også og venter spændt på den indklippede smør-replik, og jeg nyder deres ping-pong med hinanden.
    Det er fuldstændig ligegyldigt, om man har/får lyst til deres mad - udsendelserne kan man lige så gerne betragte og nyde som ren underholdning.

    SvarSlet
  3. Sikke da en yacht, selv om jeg ikke er misundelig, så ville det da ikke være så ringe, at få lov til at kigge indenfor ☺.
    Jeg er også vild med Price-brødrene, som jeg nyder via Internettet, de har en dejlig tilgang til tingene og der er ikke så meget pjat.
    Jeg håber, at resten af din uge bliver mere rolig end de første dage, det er næsten ikke til at bære og så i den varme.
    Fortsat rigtig god uge til dig og et stort knus fra et meget varmt Holland.

    SvarSlet
  4. Ja jeg må jo desværre nøjes med hver anden gangs kigning. De er så sjove de to brødre.
    Smør-----RIGELIGT smør....Elsker den kommentar. :-))

    SvarSlet
  5. @Bente... Ja der skal noget ekstra motion til hvis man skulle spise deres mad.. :-))

    @Ellen... Ja deres underholdningsværdi er stor..:-))

    @Annette... Nej vel, og en lille tur med skibet ville da heller ikke være så ringe endda... det er fedt at man kan se alle DR's programmer over internettet, det bruger vi også i Sverige, hvor vi kun har svenske kanaler.. men det er nu mest om vinteren vi overhovedet ser TV deroppe..:-))

    @Annette.. Åh din stakkel, du må se dem på pc'en..:-)) hver anden gang..

    SvarSlet