Viser opslag med etiketten Martha. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Martha. Vis alle opslag

30. juni 2017

På falderebet – juni i billeder..

Hvis jeg skal nå at dele noget fra juni, er det vist ved at være sidste udkald.

Allerførst vil jeg dele disse to billeder.. Den store mave er svundet og Isabella fik sit store ønske opfyldt.. Lillesøster kom til verden i tirsdags, Line og Benja er nu forældre til to dejlige piger, og vi har fået børnebørns-flokken udvidet til 4 dejlige guldklumper… Sikke en rigdom <3Storesøster og lillesøsterI onsdags gik den store årlige musikfest i gang her i byen, ingen af os havde planer om at deltage i år, men da muligheden dukkede op, greb vi den og et par timer senere befandt vi os igen igen foran orange scene.. :-) IMG_0143Hasse har det præcis lige så godt som han ser ud.. Han er i fuld gang med immunterapi behandlingen, han har stort set ingen gener af behandlingen, og resultaterne ser virkelig lovende ud.. rf17Juni bød også på en weekend i skoven hinsidan, i år nåede vi endda at se vores flotte rhododendronbuske i fuldt flor. Vejret var “desværre” pænt velegnet til at få bugt med det lange græs, og da vi ikke havde hverken Emil, Anders eller Sune med, måtte vi jo selv gøre noget.. husetiskovenMartha er en kilde til stor glæde.. Hold nu op hvor har vi sejlet mange dejlige ture allerede.. Martha-lykkeJa jeg er her endnu.. ikke meget, ikke dagligt, bare en gang i mellem.. :-)

Hav en dejlig weekend, vi ses lige pludselig igen.

24. april 2017

April i billeder..

April har budt på mangt og meget. I tilfældig rækkefølge har jeg plukket en stribe billeder fra mobilens april-mappe.. 

Jeg drak kaffe med Sofie.. IMG_3082Hasse er startet i forsøget med immunterapi, første gang forløb uden problemer, men anden gang var mere op ad bakke, med kraftige kulderystelser, høj feber og derefter indlæggelse på onkologisk afdeling i Herlev. Han er frisk og fit for fight igen. IMG_2865Vi havde en dejlig weekend i skoven med Emil og Anders.. Emil hjalp med at fælde træer.. IMG_2874Jeg var til en meget interessant rundvisning på Gamle Scene.. her et kig ud over salen fra kongelogen.. IMG_2906Vi har puslet med Martha.. hun kommer i vandet på onsdag.. IMG_2923Mester var en glad mand, da motoren sprang i gang uden de store problemer.. IMG_3071Jeg havde Nikka og Melanie med ude og se DGI Verdensholdet give en fantastisk opvisning i Roskilde Kongrescenter.. IMG_2964IMG_2952Vi har holdt påske i Sverige sammen Lene og Per.. Det lignede vinter men lød som forår.. IMG_2989IMG_2998Nydt foråret i Roskilde, selv om det har været bidende koldt..IMG_3012IMG_3056og vi fik endelig besøgt Den Blå Planet.. Flot og spændende sted.. IMG_3017IMG_3019IMG_3038Vi har været en tur i Sønderjylland, hvor vi bl.a. var ude og se de store tulipanmarker i Fole.. desværre et par uger for tidligt, kun de små tidlige tulipaner var sprunget ud.. IMG_3067Spist frokost på Benniksgård Hotel med mine forældre.. RGZV2145Jeg kunne godt fortsætte.. men det er vist billeder nok i et indlæg.. :-)

21. marts 2017

Det er altså svært at forstå..

..at Hasse er syg. IMG_2815Han føler sig ikke syg, han ser ikke syg ud, han spiser godt og taber sig ikke.. Hvis man ikke vidste bedre, ville man overhovedet ikke tænke en eneste sygdomstanke sammen med ham. IMG_2808Vi var til samtale på onkologisk afdeling i går, og undersøgelserne viser desværre noget andet end det vi selv kan se.. På trods af 10 ugers hård kemo, stiger antallet af tumormarkører, CT-scanning viser at metastaserne vokser både i størrelse og antal. Kemobehandlingen er stoppet, den har ikke haft den ønskede effekt. IMG_2819Lægen kontakter Herlev, for at undersøge om immun terapi kan komme i spil, desuden kontakter de Rigshospitalet, for at høre om muligheden for at Hasse kan komme med i en Fase 1 behandling. Vi venter igen, og nyder at han på trods af alvorlig sygdom, har det rigtig godt i øjeblikket.

Billederne er fra weekendens arbejde med Marthas træværk, uha hvor bliver det godt, når hun igen er i vandet, og det bliver tid for tøffeture på fjorden. IMG_1875

11. oktober 2016

Efterår og generalforsamling..

Efter en skøn sommer, hvor der har været ro på Hasses cancer er det nu blevet efterår på alle fronter. Canceren er begyndt at røre på sig igen, tumormarkørerne stiger og metastaserne på leveren vokser, det betyder at Hasse er tilbage i kemobehandling igen. Denne gang er det en lidt anden behandling, men forhåbentlig med de samme gode resultater som i vinter. IMG_2009Efter kemobehandling i fredags fortsatte vi mod vest. Fredag aften var vi hos mine forældre i Sønderjylland, og lørdag – søndag var vi til generalforsamling i rederiet MS Martha. Generalforsamlingen blev afholdt i Svendborg med overnatning på Hotel Ærø og frokost på Børsen. imageMarthastuen var desværre optaget, men Launy spottede os hurtigt og hjalp os gennem “Gud Signe dig, Norge” før frokosten kom på bordet.  (hvis denne sætning er sort, er det fordi du ikke kender Martha filmen)IMG_2008Efter en god frokost gik vi en tur rundt i byen og endte på havnen, IMG_2024hvor vi bl.a så dette statement..  IMG_2026Efter morgenmad søndag kørte vi til Tåsinge og gik en god tur i Troense og omegn. IMG_2035IMG_2036Vejret var bestemt ikke imponerende, men selskabet og underholdningsfaktoren var i top hele weekenden.

23. juni 2016

Martha af Roskilde..

Vi, som i mest mig, må ha’ haft en mindre hjerne-nedsmeltning. Det er på forunderlig vis lykkedes mig at fortrænge grunden til at jeg ikke er bådejer. Jeg har glemt alle ulemperne, alt det beskidte og hårde arbejde, alle omkostninger og det evige møgvejr. IMG_1082Jeg husker kun de fede ture på fjorden, turene med blank vand og de fantastiske solnedgange der nærmest svitsede øjnene.. Turene ud mellem skovene, turene til alle de små hyggelige og smukke hjørner og kroge i Roskilde Fjord. Jeg savner de ture. Jeg savner at komme ud på vandet, jeg savner at have en båd liggende i havnen, et sted hvor jeg kan gå ned og sætte mit en stille aften, jeg savner at kunne sejle ud… eller lade værre. IMG_0950Vi har sammen med 2 medredere købt en 18-fods motorjolle. Hun hedder Martha og kom til Roskilde i fredags. Martha er en dame i sin bedste alder, hun er lidt slidt og ridset, men hun har en smuk sjæl og en velfungerende motor. Lige nu er Martha køkkenblå med sort afskallet ræling og en stor klodset kasse over motoren midskibs. Det er vi ikke så vilde med, men fokus har ligget på at finde et lille sødygtigt skib med en god og stabil motor, det mener vi at have fundet i Martha. En anden farve og bedre aptering må komme til vinter, når hun kommer på land. Lige nu drejer det sig om at lære hende at kende, om at komme ud på fjorden når muligheden byder sig, om at nyde, at Martha ligger lige dernede i havnen og venter på, at vi kommer og tager hende med ud på det store vand.. :-) IMG_1080IMG_1081I dag krydser vi fingre og tæer for at vejret holder, vi ønsker os stille vand, varme og ingen vind.  IMG_0935Planen er middag på Martha mens hun ligger i havn og derefter vil vi sejle ud og se de mange bål langs fjorden.. Det må meget gerne blive en magisk aften på vandet.

God Sankt Hans til jer alle, måske ses vi på det berømte bjerg i løbet af natten.. :-)