Jeg har7 rest-feriedage der skal afvikles før udgangen af april, sammen med påskehelligdagene giver det 2 ugers ferie.. Det kan jeg lige holde til. :-)
Vi var flere i afdelingen der gik fra til ferie i fredags, i stedet for at vi alle mødte op med kage, blev vi enige om at sprænge budgettet og bestille Forårskage fra La Glace. I “gamle dage” da førerbunkeren lå i Vimmelskaftet fik vi af og til kage fra La Glace, nu hører det til sjældenhederne, men det er bestemt en fejl, de laver stadig fantastisk kager i den butik.
I går pakkede vi bilen og kørte til Sverige, vi holder påskeferie her i skoven, hvor mosset stadig er det eneste der er grønt. Det er kun arbejdet jeg holder fri fra, der er stadig mange skridt der skal traves hver dag, så jeg kommer rundt i skoven. I dag kom jeg forbi denne havelåge, hegnet har set bedre dage og det har huset inde bag alt krattet også. I morgen tidlig pakker vi bilen igen og kører 3-4 timer længere nordpå, målet er Hornborgasjøn og et par overnatninger i enten Skara eller Skøvde. Rygterne siger at der står mere end 15.000 traner og venter på at jeg kommer og tager billeder.. :-)