og jeg vil gerne fortælle lidt om hvad jeg har lavet i går og i dag.
Min mor og far har været til stor fest på Møn, derfor har jeg være sammen med min farmor og farfar. Farmor og farfar har et sommerhus i Sverige, det er der min græstrimmer bor, og jeg savner den rigtig meget. Derfor kørte vi til Sverige i går formiddags, så jeg kunne være sammen med min græstrimmer og hjælpe med at klippe noget græs. Jeg er altså ret god til at bruge min græstrimmer, den passer lige til mig og den er orange.. Farmor har også en græstrimmer, den har en motor og ingen ledning, men den er alt for stor til mig, så det er kun de voksne der kan kører med den. Når vi har arbejdet hårdt og længe holder vi is-pause.. Jeg slog også græs med farfars græsslåmaskine, men først skulle jeg lige køre bilen væk, så jeg kunne komme til. Det må man altså godt når man er i Sverige, siger min farfar.. Da vi var færdige med at slå græs, begyndte det at regne, men farmor og farfar havde lovet mig at vi skulle lave bål, og det kan man altså godt selv om det regner. Vi skulle lave snobrød, men først skulle vi ud og finde nogle grene, og afbarke dem. Jeg fik også lov at skære bark af grenene. Farmor viste mig hvordan jeg skulle bruge kniven, jeg måtte ikke røre ved det skarpe, og jeg skulle skære væk fra mig selv. Det blev jeg faktisk rigtig god til.. Farmor og farfar havde glemt at købe gær, så vi kunne ikke lave rigtig snobrød, men så sagde farmor, at vi kunne varme nogle flutes over ilden. Det gjorde farfar og mig, og det var rigtig hyggeligt, selv om jeg fik lidt røg i øjnene.. Da vi havde spist var det næsten holdt op med at regne, og så gik farfar og mig ud og plukkede nødder, som jeg knækkede med en hammer. Det var en rigtig dejlig dag i Sverige, jeg var træt til sidst og sov godt hele natten sammen med farmor. Måske fortæller jeg lidt mere i morgen, for jeg lavede nemlig også andre ting deroppe i Sverige..