I februar 2002 var Hasse og jeg en tur i Kina. Vi var med til at fejre det kinesiske nytår, så vidt jeg husker gik de fra slangens år og ind i hestens år. Det paradoksale var, at her midt i krudtets hjemland, så vi stort set ikke en eneste nytårsraket. Brandfare i den tætbefolkede by blev givet som grund til fyrværkeri forbudet.
I
Beijing Zoo så vi Pandabjørne. Ikke bare de små røde pandaer, men også de store
sort-hvide bamser. Billederne er ikke specielt imponerende, de er taget med et af de første Canon Ixus modeller på markedet. Zoomet i kameraet var ikke overvældende og kvaliteten af billederne heller ikke som dem jeg tar’ i dag. Men man kan da se det er Pandaer.. :-))


Vi landede om morgenen i Beijing lufthavn og var hamrende trætte, på vej til hotellet stoppede bussen ind ved Beijing Zoo, og alle blev gennet ud af bussen og ind i Zoo, og direkte ned til Pandaerne. Efter et kort foto besøg der, smuttede vi tilbage i bussen og kørte til hotellet. Jeg husker ikke, at vi så andre dyr end Pandaerne.
Et stykke af den kinesiske mur
Det er den eneste gang vi har deltaget i sådan en guidet tur. 9 dage med et hårdt presset og travlt program fra morgen til aften, vi så og oplevede en masse, som dårligt nåede at bundfælde sig, før vi skulle videre til næste sted. Vi var et selskab på en 20 – 30 mennesker der blev ført rundt i og omkring Beijing.
En tidllig morgen i en park, hvor der dyrkes Tai Chi og øves i at tegne skrifttegn Det er ikke en måde jeg normalt gider rejse på, men denne ene gang valgte vi at gøre det på den måde, og vi fik set, forklaret, vist og oplevet utrolig mange ting. Da vi kom hjem trængte vi voldsomt til ferie.. :-))
Du kan se andre bud på P
her…