31. juli 2013

Dråbefanger..

Da regnen stoppede, og solen kom frem igen, gik jeg på dråbejagt.. P1010093 P1010094 P1010095 P1010097 Der var masser af dråber, men det lykkedes mig ikke at indfange “den rigtige dråbe”.

Nu kan I jo med rette spørge.. Hvad er den rigtige dråbe..?? Jeg ved det ikke endnu, men Lenes header er et rigtig godt bud på et billede af en dråbe, jeg gerne ville ha’ taget.. :-)

30. juli 2013

Holddaophvorblevjegvåd..

Regnen og jeg landede næsten samtidig i Roskilde..

Jeg måtte lige ned på knæ for at tage dette billede ved cykelparkeringen. Det ligner jo efterår, og DET er en uorden, specielt fordi jeg  ikke har holdt sommerferie endnu.

Nå tilbage til regn, torden og lynild, som blitzer og brager over mig lige nu.

Fordi jeg brugte tid på at tage billeder af visne blade, sad jeg stadig på cyklen da himlen åbnede sig.. Regnjakken var i rygsækken, og jeg vurderede at jeg alligevel ville blive gennemblødt inden jeg fik den gravet op af tasken. Nu er det jo svært, at vide om den vurdering var korrekt, uden regnjakke blev jeg i hvert fald gennemblødt..

Godt jeg var på vej hjem, godt jeg sidder i tørvejr på terrassen, og godt jeg ikke behøver at vande blomster.

Vesterbronx..

Det er ikke kun omkring Nyhavn jeg slår mine folder i hverdagen, ind i mellem bevæger jeg mig også ud i vores pulserende hovedstad. I sidste uge havde en veninde og jeg, sat hindanden i stævne på Halmtorvet. P1010059 Der blev snakket og grinet noget mere, end der blev taget billeder, men dette gavlmaleri var alligevl så flot, så kameraet næsten hoppede ud af tasken helt af sig selv.. :-) P1010057

29. juli 2013

Nyhavn i morges..

Er det ikke meget længe siden jeg har vist jer billeder fra Nyhavn..?? P1010084Her er et par stykker jeg snuppede i morges. P1010083

Jeg er en heldig kvinde..

Jeg omgiver mig med gode mennesker, som gerne vil hjælpe, når jeg dummer mig.. :-)

Efter lidt telefongymnastik med Midt- og Nordskåne i går aftes gik alt op i en højere enhed. Min taske kommer til Danmark i morgen, og i tilgift er vi budt på aftensmad når vi henter den.. Det er ski da service på et højt plan.

P1010075 Jeg stod på terrassen og snakkede med Sverige da alting begyndte at gløde i de mest vidunderlige farver.. Det var åndeløst smukt - så smukt at jeg var nødt til at afbryde samtalen, og gå ind og finde det lille kamera frem.

Mod vest brændte himlen i røde og orange farver.. P1010066og da jeg vendte mig og kiggede mod øst, stod der den flotteste 180 graders røde regnbue på himlen. P1010068 Det syn har jeg aldrig nogensinde set før.

Her har jeg forsøgt at merge to billeder..panora fordi jeg ikke kunne få hele den røde bue til at være i søgeren på en gang.. Lige der kunne jeg godt ha’ ønsket mig noget mere vidvinkel. P1010069Nu sidder jeg selvfølgelig og kommer i tanke om, at der er panorama funktion i Lumix. Det havde jeg fuldstændig glemt i kampens hede i går aftes.. :-)

28. juli 2013

En dag glemmer jeg mig selv..

Vi er landet i Bymarken, efter en dejlig varm weekend i skoven. Annemarie og Jimmi kom derop til frokost i dag, og de holder ferie den næste uge deroppe.. Heldigvis for det, Annemarie har lige ringet for at spørge, om jeg ikke savnede noget.. Jeg var helt blank..!! De var kommet tilbage til hytten, efter at ha handlet ind, og ude på terrassen stod min taske med kamera, objektiver, iPad Mini og pc..

Jeg er sku ikke imponeret over mig selv og min evne til at huske mine ting..
Billedet har intet med weekenden at gøre, det er af ældre dato, men ligger på den iPad jeg huskede at få med mig hjem. Frøstanden har været en tur gennem den gratis foto app "PIP Camera", som Mai-Britt fra Holland skrev om for et stykke tid siden. Beklager de manglende link, de kommer måske på senere, når jeg får fingrene i en pc. 

Jeg er i øvrigt ikke den eneste med ringe hukommelse her i huset. Hasse har lige været ude og handle lidt ind til aftenen, han havde skrevet en seddel, men kørte uden at få den med, hvorefter han måtte ringe for at spørge, hvad der stod på sedlen.. :-)

Vi bliver nok væk sammen en dag..

27. juli 2013

Vejrudsigten..

Hvis det skulle interessere nogen.. ;-) personligt er jeg ret ligeglad, jeg skal på arbejde på mandag. 

Bosjøkloster golfbane i morges..

26. juli 2013

Helt vildt..

Der kom en lille hund..

Lørdag eftermiddag kom Emil farende om på terrassen.. “Farmor farmor der kommer en lille hund..” råbte han. Lige bag ham kom en lille hund løbende. Et vennepar var landet i skoven, og de havde deres lille skønne hund med. Emil var lykkelig, en lille glad hund, som han kunne klappe lege med, og bedst af alt.. IMG_3455Han fik lov at gå tur med den, hvor var den lille mand stolt da han med hunden i snor gik hen ad skovvejen. IMG_3457Her hilses pænt på naboens Douglas..  IMG_3458

25. juli 2013

Slip dem fri..

Jeg har lovet Pia at hjælpe med at sprede et budskab, om at huske at tjekke dit spamfilter, specielt hvis du blogger på Googles Blogger platform.

Af en eller anden grund har Blogger set sig sur på nogle profiler, bl.a. Pias. Næsten hver gang hun lægger en kommentar på min Blogger blog, bliver kommentaren fanget i spamfiltret.  imageHvis du sidder og undrer dig over, at Pia eller andre pludselig er holdt op med at kommentere hos dig, så prøv at tjekke dit spamfilter, måske ligger hendes kommentar og venter på at du skal frigive den. (marker og klik på “Ikke spam”). Desværre er det ikke nok bare at frigive en gang.

På min blog er næsten alle Pias kommentarer gennem et par uger blevet fanget som spam, og hver gang har jeg været inde og frigive kommentaren, og hver gnag har jeg tænkt, at nu må Blogger da snart ha’ lært at Pia ikke spammer mig, men det virker til at Blogger er ret tung at lære noget.. :-)

Jeg vil anbefale at man jævnligt holder øje med sit spamfilter, og sørger for frigive dem der skal frigives og også sletter alle de tåbelige engelske kommentarer, som vi vist alle kæmper med.

23. juli 2013

I Skånes Djurpark..

Vi havde Emil med i dyreparken i lørdags, får og geder var de mest interessante dyr, dem kunne vi komme ind til, og han kunne klappe dem, så meget han havde lyst til. Lørdag var en mega varm dag, så aktiviteten hos dyrene var ikke imponerende, men hvem ville også frivilligt hoppe rundt i solen pakket ind i varm pels..  IMG_3315 IMG_3324 Flere steder kunne vi ikke finde dyrene, jeg går ud fra de lå og pustede i skyggen.. IMG_3337IMG_3358Skovlegepladsen var et hit, godt nok var de fleste af legeredskaberne målrettet større børn end Emil, men en farfar-hånd hjalp gevaldigt.. :-) IMG_3368Efter et par timers traven rundt i parken, var de små ben trætte, han satte sig ned, tog sandalerne af og ville køres de sidste stykke tilbage til bilen..  IMG_3388

Guitarøvelser..

Guitaren kan bruges til andet end musik, man kan også hoppe over den.. IMG_3278IMG_3279 IMG_3284 IMG_3285 IMG_3286

21. juli 2013

Åhhh en dejlig weekend..

Emil har været med os i Sverige. Det er første gang, han er af sted så længe uden sin mor og far, og det er første gang vi selv har ham med deroppe. Den øvelse gentager vi glad og gerne, det er gået så godt. Da vi kørte over Øresundbron, og fortalte ham, at nu var vi i Sverige, kiggede han på os, og spurgte.. “Hvad er Sverige, Emil skal op i farfars sommerhus..” :-) Han har leget, underholdt, hjulpet og hygget sig, og vi har stornydt at have ham med.

Det kommer sikkert ikke bag på ret mange, at jeg har taget “et par billeder” i løbet af weekenden, her er lidt spredt fægtning fra de sidste par dage.

Emil og farfar skiftes til at lege.. “Der kom en lille mus..” IMG_3265IMG_3263Han havde sin egen guitar med, og vi fik selvfølgelig et par numre.. IMG_3227Sådan ser fingrene ud, når man har hjulpet farfar med at gøre grillen klar.. IMG_3168Regnmåleren fyldes.. IMG_3133Genstridigt “uprudt” hives op.. IMG_3215Jeg kan lige så godt, sige det som det er.. hvis ikke I gider billeder af børn, skal I nok holde jer væk herfra bloggen et stykke tid.. :-)

18. juli 2013

Lille fredag..

Det føles altså lidt hårdt at gå på arbejde, nu hvor sommeren har ramt landet, men nogen skal vel holde hjulene i gang.. Ja tak medfølelse modtages gerne.. :-) IMG_2969I morgen tidlig pakker vi bilen og kører til Sverige, denne gang skal der en ekstra stol med op i skoven. Emil skal jo have noget ordentligt at sidde på. Han skal på miniferie sammen med farfar og farmor i huset i skoven.. og uden siden forældre.. Vi glæder os så meget til at have ham med derop, der er så meget vi gerne vil vise ham og gøre sammen med ham.. IMG_2975Hvis der bliver stille her på bloggen i weekenden, er det fordi jeg falder omkuld og sover sammen med Emil.. :-)

17. juli 2013

Dresscode eller ej..

T-shirts og shorts i alle afskygninger var den mest almindelige påklædning under årets Roskilde festival.. IMG_2882 Der var dog undtagelser.. ros-fest ros-fest1

Alt er muligt – alt er tilladt, det gælder om at have det sjovt uden at genere alt for mange.. :-)

16. juli 2013

Åbent hus og kæmpe karper..

Søndag over middag havde mægleren bedt os være ude af huset, så han kunne holde åbent hus i Bymarken. Heldigvis stod han ikke og blomstrede helt alene, der dukkede interesserede købere op, om nogen af dem også er så interesserede, at de vil i forhandling med os, vil tiden vise.  IMG_3060Vi kørte en tur ud i det blå-grå-disede søndagsvejr. Ved Gundsølille nord for Roskilde skulle der være fornuftige muligheder for at spotte et storkepar med 4 unger, vi så reden, men storkene så vi ikke noget til.

På vej tilbage til Roskilde kom vi forbi Super Koi, og blev enige om at kigge indenfor. Egentlig er vi ikke specielt interesserede i havebassiner, springvand og fisk, men for pokker hvor blev vi positivt overraskede. Det er et fantastisk sted, med karper i alle størrelser, farver og prisklasser. IMG_3067Hvis man vil indrette haven med sten og vand, er der oceaner af inspiration at hente i Super Kois store udstillingsområde. IMG_3085IMG_3089Vi gik rund mellem små bække, vandfald og klukkende kilder, her var masser af muligheder for at “lave billeder” af blødt vand. Jeg prøvede, men uden stativ kan jeg ikke holde kameraet i ro længe nok.. IMG_3097IMG_3115IMG_3104

Super Koi på Koldekildevej er helt sikkert et besøg værd, selv om vi hverken skal have fisk eller vand på altanerne, så skal vi helt sikkert forbi Super Koi igen.