30. september 2013

Bukken-Bruse af Fejø..

var indtil 2002 det uundværlige bindeled mellem Fejø og Kragenæs på Lolland, IMG_4819i dag ligger hun som husbåd på Refshaleøen i København.

29. september 2013

På Refshaleøen..

var udsigten til verdens største skib i top..

Her er Oslo færgen på vej ud af havnen, normalt synes jeg, det er et pænt stort skib, i dag lignede det en bette skude..  IMG_4796Velo Solex klubben havde også fundet vej til Refshaleøen.. IMG_4821og sejlerne sværmede om kæmpeskibet.. IMG_4814IMG_4791IMG_4770

28. september 2013

Opbrudstid..

er det nye sort her i familien..

Vi sælger og køber og flytter alle sammen i disse måneder. Vi river ned og bygger op, koordinerer håndværkere, vælger materialer og surfer på nettet efter inspiration og priser..  IMG_4750I går var det Line og Benjas tur til at få nøglerne til deres nye hjem. Et stort dejligt hus kun nogle få kilometer fra os. Vi føler os super privilegerede over at få begge drenge og deres familier så tæt på..  Isabella og morIMG_4767IMG_4737

Her burde ha’ været billeder af Line og Benjas nye hus, men Isabella vandt.. :-)

26. september 2013

Verdens største skib..

ligger i disse dage ude ved Langeliniekajen. P1010386 Jeg har desværre ikke fået fat i et nogen af de ca. 45.000 billetter, som giver adgang til at komme om bord på Triple E, så jeg må nøjes med at se skibet på afstand..

En kollega og jeg benyttede frokostpausen i går, til at gå en tur ud forbi Esplanaden, i håb om at vi kunne få en fornemmelse af skibets størrelse derfra.  P1010389Skibet ligger helt ude ved Outlet butikkerne på Langeliniekaj. Billedet af skibet er taget fra den sydligste vold på Kastellet, v. Frederik d. 9 statuen og den Engelske kirke, derfra er der  er stadig laaang vej ud til skibet , men vi var tæt nok på til at se, at det er et gigantisk stort skib..  P1010387 Triple E ligger i København til og med på søndag. Jeg vil prøve om vi kan finde et par timer i løbet af weekenden, hvor vi kan køre en tur ud på den nordligste spids af Holmen, derfra tror jeg man kan få et ret godt kig over mod Langelinie, eller måske en tur med Nettobådene til Trekroner, man kan selvfølgelig også køre ud og se skibet fra taget over Outleet butikkerne.. Der er muligheder nok, vi skal “bare lige” finde tiden.. :-)

25. september 2013

Det er ingen hemmelighed..

at solen står op og går ned hver eneste dag, det er nok heller ingen hemmelighed, at jeg har en pæn bunke billeder af det imponerende farvespil, der af og til følger med solopgange og solnedgange..

I disse dage er nat og dag næsten lige lange, vi havde efterårsjævndøgn i søndags. Solen er oppe v. 7-tiden og går ned v. 19-tiden, det betyder gode muligheder for at fange flotte himmelfarver i de vågne timer.. :-)

Solopgang i morges i Bymarken.. P1010381og solnedgang i mandags i lejligheden.  P1010371

24. september 2013

Før og nu..

Mange har spurgt.. “Skal I lave meget før I kan flytte ind i lejligheden..??”

Vi har svaret.. “Nej.. ikke voldsomt meget..” Vi skal bare fjerne et gammelt køkken og sætte et nyt bryggers op, vi skal også lige have bygge det ene badeværelse om, alle klik-gulve skal fjernes, hvorefter de oprindelige gulve skal slibes og behandles, lofter og vægge skal spartles og males, det andet badeværelse skal have nyt sanitet og møbler, og der skal skiftes et par skabe i køkkenet, men vi skal ikke gøre ret meget selv, vi har dygtige håndværkere til det meste.

Det kommende brygges før.. IMG_4348og nu.. IMG_4364Badeværelse før..  IMG_4349og nu..  IMG_4690 Køkken før.. IMG_4351og nu..   køkken-nu
Jeg har ædt masser af “bare liger..” siden vi overtog midt i august. Det er ski ikke “bare lige” at gøre lejligheden klar til indflytning. Der er mange valg at træffe, mange forskellige håndværkere der skal tages i ed på de rigtige tidspunkter, mange underlige småting vi “bare lige” skal huske, købe, skrive gøre eller ikke gøre..

Nogen spørger også.. “Kunne I ikke flytte ind uden at gøre noget..??” og svaret er.. “Johhh det kunne vi da godt. Der boede jo en dejlig og velfungerende familie inden os, så det kunne da fint ha’ været en mulighed.”  IMG_4692 Men nu har vi tiden og muligheden for at sætte vores præg på lejligheden, og det benytter vi os “bare lige” af, selv om der hele tiden dukker nye need-to-make og nice-to-make opgaver op, og også selv om jeg ind i mellem synes det hele er temmelig frustrerende og uoverskueligt.

Jeg glæder mig til at kunne vise “Efter” billeder, men det varer nok lige nogle dage.. :-)

23. september 2013

Hvis man ikke har det i hovedet..

må man jo som bekendt have det i benene.. Den sandhed måtte jeg erkende i morges. Jeg stod på perronen og ventede på toget, da jeg opdagede, at jeg hverken havde fået togkort eller adgangskort til firmaet pakket i tasken..

Grrrrr… jeg kunne “chance” den i toget, eller jeg kunne cykle hjem og hente mine kort, jeg valgte den sidste løsning.. Ikke med glæde, men at betale 750 kr i afgift i toget, havde jeg absolut ingen lyst til.

Jeg fik min daglige motionsdosis forøget fra morgenstunden i dag, godt det ikke også var regnvejr.. :-)P1010348 Billedet er fra en smuk solopgang i sidste uge..

22. september 2013

Nu er det ganske vist..

Torben har solgt Bymarken.. P1010367Papirarbejde og fortrydelsesret er et overstået kapitel, vi har nu en bagkant på, hvornår lejligheden senest skal være indflytningsklar.

Fra den 1. december er vi ikke husejere i Roskilde længere, vi skal ikke klippe hæk, ordne have, skovle sne, stable brænde og alt det andet der følger med hus og have. Vi kan sidde på altanen i lejligheden og nyde kigget til domkirken og fjorden..

Om vi glæder os..?? Også i den grad.. :-)

19. september 2013

Lørdag morgen på legepladsen..

P1010332 Sidste weekend stod ikke kun i børnebørnenes tegn. Vi fik også plads til både golf og lækker middag hos gode venner.  P1010334Vi var 4 par der mødtes lørdag morgen.  P1010335Solen var stået op, men havde hverken varmet luften op eller brændt morgendisen helt af endnu..  P1010342 Det varede dog ikke ret længe, før vi kunne pakke overtøjet væk, og lade som om det stadig var sommer.. :-)P1010343P1010344

17. september 2013

Vores 3 guldunger..

Her kommer lige lidt mere børnebørn spam..

Emil kender I jo ganske godt, her tilbyder han at dele sin sut med lillesøster, som i øvrigt stadig hedder lillesøster, og er 4 dage gammel på disse billeder.. IMG_4577Line og Benjas 10 uger gamle Isabella, som jeg også viste billeder af i sidste indlæg.. IMG_4496IMG_4497og et par billeder mere af lillesøster.. IMG_4600IMG_4585

15. september 2013

13. september 2013

Storebror og lillesøster..

Emil synes lillesøster er sød og dejlig.. P1010319han synes også hun er meget lille, og har små bitte tæer.. :-) P1010322Lillesøster er en meget sød og betænksom lille pige, hun havde en storebror-gave med hjem til Emil..  P1010313En rigtig lille græstrimmer i Emil-størrelse.. og bare rolig, der er ingen snor i, så han gør ingen skade på hverken sig selv eller andre, når han trimmer græs.. :-)

12. september 2013

Velkommen til verden lillesøster..

Emil blev storebror i går.. P1010295familien blev beriget med den fineste lille pige, her er hun 15 timer gammel. Hun er så sød og så fin og er allerede i gang med at  indtage vores hjerter.. :-)

11. september 2013

Hej ho, hej ho, til arbejd' ud vi gå..

IMG_4031Rækværk omkring en stor trælast (tror jeg nok) i Svendborg..

10. september 2013

Blandede bolsjer fra Flensborg..

Er det mon fogeden der har sat beboerne på gaden, eller har man bare valgt at smide hele møget ud på gaden, og håbe på at nogen andre fjerner det.. Jeg ved selvfølgelig ikke hvilken historie der ligger bag denne underlige ophobning af gamle møbler på gågaden i Flensborg, men kønt var det ikke. IMG_3963Til gengæld synes jeg, at denne udsmykning af en grim el-installationskasse er både fin og kreativ.. IMG_3981Jeg er også ret vild med gågadens afvandingsriste..  IMG_3977og med den lille indeklemte Rum-Laden.. Den fineste lille rom-butik, hvor man bl.a kan finde alverdens varer der indeholder rom. IMG_3975

Jeg tog også et billede af denne fine dame, så vidt jeg husker stod hun på en lille plads ned mod havnen, men jeg aner ikke hvem hun er og hvorfor hun står der.. Rent faktisk ved jeg ikke engang om det er en hun eller en han.. IMG_3983Jeg tager ofte et billede af pladen som fortæller kunstværkets navn og hvem kunstneren er, det glemte jeg den dag.. Hvis nogen af jer kender figurens historie, bliver jeg glad for et link eller en forklaring.. :-) IMG_3984