.. til at svælge i den her stak. Det er igen John, der har været så sød, at låne mig en årgang mere af sine blade..
Tak skal du have John, jeg håber det omsider vil lykkes mig at knække Photoshop koden :-)
.. til at svælge i den her stak. Det er igen John, der har været så sød, at låne mig en årgang mere af sine blade..
Tak skal du have John, jeg håber det omsider vil lykkes mig at knække Photoshop koden :-)
.. men her på matriklen kalder vi det blomster og glæder os over vildnisset i hækken.. og alle mulige andre steder. Valmuer og lupiner der spreder sig som fik de penge for det. Bonderoser vi ikke selv har plantet, de er bare dukket op, måske lå der rodrester i det læs jord vi fik leveret for en del år siden.. Vi blander os ikke i hvor de forskellige blomster står i haven, men glæder os over det der dukker op år efter år.
til golfbanen.. Jeg kunne sagtens ha’ sovet et par timer mere, men da vi stod ude på banen og nød den smukke bane og fuglenes morgensang, var det så dejligt.Efter godt 3 timer var klubhuset i sigte igen og dagen var stadig ung.
Det er ikke svært at se, hvor man er nået til med græstrimmeren, plæneklipperen måtte give fortabt, den kunne ikke æde sig gennem det høje græs. Vi er ikke særlig hysteriske med at slå alt græsset, men et par stier rundt på grunden er nu meget godt.Vi kan tydeligt se, at der er længe siden vi har været heroppe, for pokker hvor alting dog gror og gror..
Her plejer at være en trappe – sti ned til brændeskuret.. og det kommer der såmænd også igen.. engang.. :-)Fuglene var vældig godt tilfredse med at vi endelig dukkede op, der var gabende tomt i alle foderautomaterne.
Åhhh hvor er det skønt at være hjemme igen efter 5 lange og gode dage på Vingsted Centret. Kongressen er vel overstået, vores første digitale kongres var en stor succes, vi er blevet overdynget med roser for IT-understøttelsen af kongressen. Vi var trætte og glade da vi sad i toget på vej hjem for et par timer siden. Selv om jeg ikke har været ude og nyde det fantastiske vejr, så har jeg dog alligevel opdaget at sommeren har ramt vores smukke land. Da jeg landede her i Bymarken kunne jeg rigtig se, at sommervarmen har sparket godt og grundigt til blomster og buske. Sidste weekend var der knopper med lidt farve, nu står det meste i fuldt flor.. Lige på nær vores lille magnoliatræ, det er ved at miste pynten.. Jeg glæder mig ufattelig meget til en nat i min egen seng, med min egen hovedpude og dyne.. I morgen pakker vi bilen og kører østpå.. hvor jeg stadig skal sove i min egen seng, bare den svenske udgave af slagsen.. :-)
Sundhedsminister Astrid Krag var på besøg i går, hun kom.. så.. og imponerede os med en rigtig god, klar, velformuleret og vigtigst af alt.. vedkommende tale. Selv om hun ikke just hører til den blok jeg satte mit kryds hos, så er det første gang jeg blev i salen under hele ministerens tale.
Når man har siddet stille mange timer i en kongresal, kan det knibe med at få blod til hovedet.. Det var i hvert fald hendes egen forklaring på at stå der.. :-)
Vi er herude på Vingsted fra tidlig morgen til sen aften. Det betyder at hvis man vil se noget som helst inde i Vejle, hvor vi medarbejdere bor, så skal det være ret tidligt om morgenen. I morges tog jeg min kaffe med ud og gik over til Bryggen. Klokken halv syv er der meget stille ved åen, ænderne sad på trappen og sov stadig.
Jeg håber I nyder solen, varmen og sommeren.. :-)
men..
vi har A.L.T.I.D godt vejr når vi holder kongres. Vi har lige siddet og snakket om at, hvis man som medarbejder i organisationen, kunne fremsætte forslag, så er vi en større gruppe der vil foreslå at kongressen flyttes til november.. Ville det ikke bare være fantastisk med en varm og dejlig sommeruge i november måned..??En uge hvor vi alle kunne smide støvler og vintertøjet og finde sandalerne frem igen, uden at flyve 5 – 6 timer sydpå.
Alt er vel her, vi er så småt begyndt at kede os.. det er selvfølgelig kedeligt.. :-) men også vældig positivt set med IT øjne.
Jeg er gået i “kongresmode” og er i den forbindelse flyttet ud i en smuk dansk bøgeskov lidt uden for Vejle.. Vingsted Centret står i kongressens tegn de næste 4 dage. Vi har været on location siden i går formiddags for at gøre klar til vores første digitale kongres her i organisationen. For vores vedkommende dækker “digital” over at der ikke skal printes og deles papirer ud, alt materiale ligger på vores portal, eller bliver sendt ud via mails, og kan og skal tilgås fra alverdens bærbare enheder, måske ikke specielt revolutionerende for de fleste, men i forhold til kongresser hos os, er det nyt.
Når netværket arter sig herude i skoven, så kører alt som det skal, men hvis der kommer huller i datatrafikken, så bliver IT pludselig en meget synlig medspiller. Jeg håber bestemt ikke der er nogen af de delegerede der opdager at IT er med.. Jo mindre de ser til os, jo bedre.. :-)
Ikke så mange ord, men en stribe billeder fra en fantastisk dag hos Melanie på Ollerup Gymnastik Højskole..
Jeg får hver dag en mail med et eller andet tilbud fra SaveMyDay, der er altid minimum 50% rabat på et produkt, en ydelse eller en oplevelse. Det kan være massage, restaurantbesøg, gavekort, tøj, rejser, teater eller noget helt syvende. For nogle uger siden bestilte jeg for første gang et af tilbuddene, en 3-retters menu for 2 personer på Cafe Cici på Frederiksberg. Jeg kan ikke huske hvad det kostede, men det var ikke særlig dyrt. Efter dagens anstrengelser i kælderen mente vi, det var tid at få brugt værdibeviset. Der var heller ikke hverken planlagt eller købt ind til aftensmad, så vi kørte en tur til København. Cafe Cici er et ganske udmærket spisested, enkelt, lækkert og veltillavet mad af friske og gode råvarer, og det hele til yderst rimelige priser. Forret og hovedret forsvandt før jeg fik fundet kameraet frem, I må derfor nøjes med et billede af desserten.. :-) Cafeen ligger meget tæt på Skt. Jørgens Sø, derfor blev aftenturen en tur rundt om et par af Søerne i København.
Vi har været i kælderen i dag, ryddet op, smidt ud og kørt væk. Nu kan vi se gulvet igen, og komme rundt dernede uden at skvatte over.. ja over alt det ragelse, man får samlet sammen i løbet af no time. Der er plads, lys og luft, i hvert fald så meget lys og luft, som der nu kan være i en kælder. Vi har både loft og kælder her i huset.. og for pokker hvor er det nemt IKKE at smide ud. Først sætter vi det i kælderen, efter et stykke tid bliver noget af det båret på loftet.. :-) I dag blev der næsten ikke sat noget op på loftet, det meste blev båret direkte op i traileren og kørt på genbrugspladsen. En dag er vi nok også nødt til at kigge lidt nærmere på det loft, måske kan vi starte forfra, sætte det i kælderen før vi smider det ud. Lyder det som skruen uden ende..?? Sådan føles det også ind i mellem. :-) Ingen billeder fra før, under og efter vores indsats, i stedet et par stykker fra haven.