På vej ind til Tønder for at finde et frokost sted, kom vi forbi en BMX bane, hvor en flok unger fløj rundt på banen.. Det måtte vi ind og kigge lidt nærmere på..Det var virkelig imponerende at se dem flyve højt og langt.. Hvis ikke sulten havde gnavet så hårdt og blæsten været så skarp, havde jeg nok været svær at slæbe med videre.. :-)
31. marts 2012
30. marts 2012
29. marts 2012
Himmelsk # 78
Flagspætten hakker i det..
I skoven kan vi tit høre flagspættens hakkeri, vi ser den også engang i mellem hænge i foderautomaten..Men oftest sidder den ude i træerne og hakker i det.. :-)
28. marts 2012
Jeg vendte ryggen til..
.. Bymarken en weekend, og BOIIINNNNGGGG så sprang de små farveklatter frem i lyset.. i græsset, i hækken og mellem ukrudtet i de få bede vi har. Vi har græs og de smukkeste små blå violer i vores mosplæne, skvalderkålen stortrives og mælkebøtterne har det så fint.. Vi er da glade for vores have, men ingen af os er specielt interesserede i det arbjede der nok burde lægges derude. Græsset bliver slået når det er for langt, hækken bliver klippet under protest, en sjælden gang hakker og trækker vi lidt ukrudt op, men overordnet set får det meste stort set lov at passe sig selv.
Vi glæder os begge til, at andre engang tager over her i haven, at vi kun skal passe et par altaner og nogle få krukker. Måske kommer vi til at savne, pladsen, græsset der kildrer de bare tæer, æblerne vi kan plukke direkte af træerne, blomster og grene der hurtigt kan hentes ind, og sættes i en vase, men vi kommer aldrig til at savne timerne med hækklipning, sne der skal skovles væk og plæneklipperen der kun starter når den er helt kold, træværk der skal males og skiftes, eller ukrudtet der bliver ved med at dukke op mellem sten og fliser hele vejen rundt..
Midt i euforien over foråret, må jeg også erkende at en ny havesæson truer.. :-)
27. marts 2012
Dinner for two..
Det Line troede skulle være en hygge-middag sammen med kæresten, var i virkeligheden en overraskelsesgave fra hendes far og hans kone, hvor vi fejrede at hun er blevet færdig med sin sygeplejerske uddannelse.Der var dækket op i kælderen på Les trois cochons søndag aften. Vores søde svigerdatter blev både overrasket, rørt og meget glad, da hun så hele flokken stå og tage imod hende.. Jeg har før fortalt om menukonceptet på “de 3 grise”, i søndags startede vi med foie gras og syltede blommer, forretterne var ristet torskerogn, grillet gedeost og et glas med kaninmousse, hovedretten var entrecôte eller rokkevinge, og desserterne var deres overlækre creme brulee, hindbær sorbet med marengs og chokolade mousse med ristede kiksestykker.
Tak til Lone og Steen for en dejlig aften og en super mad oplevelse.
26. marts 2012
25. marts 2012
Tranedans – Carl Christian Tofte..
Jeg har købt en ny bog, Tranedans af Carl Christian Tofte, CCT er billedkunstner med fugle og natur som særlige interesseområder, han bor og arbejder i et de få huse, hvis have støder op til Pulken.
I går havde han fernisering i sit hjem og atelíer. Da vi alligevel var en tur i Kristianstad, kørte vi omkring Pulken på vej hjemover. Vi ville se hans smukke tranebilleder og købe hans bog.
I Tranedans fortæller CCT om tranernes årscyklus, der som en stor bølgebevægelse spreder sig op gennem Europa fra Spanien i syd til det nordlige Skandinavien. Bogen er spækket med hans fantastisk smukke tegninger. Min bog fik også en fin lille tranetegning lavet af kunstneren selv, sammen med en personlig hilsen. Jeg har indtil videre kun bladret bogen igennem og skråtlæst rundt omkring, men kan allerede nu varmt anbefale den.
CCT har for kort tid siden meldt sig ind i blogverdenen, jeg fandt tilfældigt hans blog da jeg surfede rundt for at finde ud af om der var dukket traner op derude. Hvis du vil læse mere om både traner og CCT, så kig indenfor på http://carlchristiantofte.blogspot.com/
24. marts 2012
Glenterne jager i flok..
når de er mange nok.. :-)Ja ja, det er ikke verdens største flok, men 3 jagende glenter over samme mark, er et helt OK fotomotiv, hvis nogen spørger mig.
Vi har altså lavet andet, end at holde øje med fugle og rådyr denne weekend, vi var f.eks. også tæt på at brænde grunden af i eftermiddags.. Hmmmm.. jeg havde ikke lige den fornødne tid til at hente kameraet, og kan derfor ikke fotodokumentere den ild, der pludselig sprang fra bunden af olietønden, og over i det tørre græs og mos på skråningen. Der så man lige Fru Sandvad i skarpt trav op af stien efter vand, det vand der burde have stået ved siden af tønden.. Det gik godt, men det fik lige gang i adrenalinen. Næste gang vi brænder kvas, trækker vi en slange ned til tønden, det giver varmen at springe frem og tilbage med vand i kander og spande.
Og så taler vi ikke mere om det.. ;-)
Godmorgen, jeg er sulten..
Nu er jeg her.. hvor er maden.. :-)Fejlen er rettet, vi beklager forsinkelsen, æblerne er på plads.. :-)
23. marts 2012
Et vildt imponerende skuespil..
er i gang ved Pulken, der er traner overalt, i luften og på jorden. En tælling i morges nåede op på mellem 4500 og 5000 traner derude. Hele Pulken er et stort bølgende tæppe af de smukke grå fugle, der spiser, danser, letter og lander og flyver trompeterende rundt. For første gang var vi heldige med vejret, sol, blå himmel, stort set ikke en vind der rørte sig.. Jeg tog rigtig rigtig mange billeder i dag, og glæder mig til at få dem set igennem.
22. marts 2012
Himmelsk # 77
Petunia vil gerne se hvor vi bor.
Jeg bor i Roskilde, en af Danmarks ældste byer. Byen hvor “Bjerget” ligger nede ved havnen, altså lavere end midtbyen. Byen hvor Domkirken knejser over det hele, og kan ses langvejs fra. Byen hvor over 100.000 musik- og fest-glade mennesker valfarter til hvert eneste år i juli, for at deltage i Roskilde Festivalen. Byen hvor Stryhns leverpostej bliver produceret, og hvor ejeren af samme fabrik har sponsoreret 3 store smukke Peter Brandes krukker, som står på Hestetorvet foran landets ældste og første jernbanestation. Byen hvor Vikingeskibsmuseet udstiller, bygger og sejler med kopier af vikingernes skibe. Byen som Lise Nørgaard kaldte Korsbæk i Matador.
Det blev til mange ord fra mig om min himmelsk smukke by, men der skal jo også et billede med.. og det bliver et skud fra i går af Roskilde Domkirke lidt gemt bag Det Gule Palæ. Det himmelske her er slet ikke himlen, men det blå krokus tæppe foran palæet, det er godt nok lidt tyndt lige her, men prøv at se billederne i mit forrige indlæg.. :-)
Gult og blåt..
Det Gule Palæ her i byen er altid et besøg værd, biskoppen bor der, Museet for Samtidskunst har også til huse i palæet.. Det var nu hverken museet eller biskoppen, der fik mig til at krydse Stændertorvet og gå over til palæet i går eftermiddags, det var tæppet af blå krokus der trak mig derover... Græsplænerne foran palæet er dækket af blå krokus hvert eneste år. Det er fantastisk smukt, det mest imponerende er at alle passer på det, man kan frit gå på plænerne, men når de er dækket af krokus, går vi forsigtigt i kanten og beundrer det, tager billeder og passer på ikke at træde det blå tæppe i stykker.
21. marts 2012
Livredende førstehjælp..
Jeg var på kursus i går efter arbejdstid..
Vi trykkede, pustede og lagde forbindinger til den store guldmedalje.. Et 7 timers kursus i livredende førstehjælp, hvor vi lærte en masse, som vi forhåbentlig aldrig får brug for.. Det er ikke ret tit man går fra et kursus med det ønske.
20. marts 2012
Brobyggeri..
Der er fuld gang i den første af broerne over inderhavnen i København..Her ved Nyhavn har de hamret og banket hele vinteren, vi er mange der følger byggeriet, og glæder os til vi kan komme hurtigt og nemt over på den anden side af vandet..
19. marts 2012
18. marts 2012
Tågen lettede ikke..
uanset hvor meget Carl Nielsen vi forsøgte os med. Vores verden var ikke stor, da vi vågnede i morges, den gik næsten kun til grænsen ned mod naboen, længere kunne vi ikke orientere os. I løbet af formiddagen gad vi ikke vente på bedre vejr, og begav os hjemover. I Malmø forlod vi den slagne vej, og kørte ned til udsigstpunktet lige nord for Øresundsbron. Vi har ikke før været ved den svenske bro-fod, men vi skal tilbage dertil, en dag hvor vi kan se hele vejen til Danmark, og forhåbentlig endda omrking solnedgang.
17. marts 2012
Tranerne er begyndt at komme til Pulken..
Efter at have læst det her, kørte vi en tur ud til Pulken i eftermiddag for at se traner.. Der er ikke kommet så mange endnu, men de store smukke fugle er begyndt at dukke op derude, de næste par uger vil der komme flere og flere. Det er ikke kun traner som søger føde ved Pulken, vi så mange gæs, ænder og svaner, et par storke berigede også vores tur.. På vej tilbage til huset i skoven mødte vi et par flokke af disse her.. Vejret kunne sagtens have været bedre i dag, men fugle- og dyre oplevelserne var i top.. :-)
16. marts 2012
Uhmmmmm..
Vi er landet i skoven hinsidan, himlen er blå, fuglene er fodret, brændeovnen varmer, rødvinen er trukket op..Efter mange uger med fuld fart på, har vi sat os selv til opladning..
15. marts 2012
Himmelsk # 76
Det bliver vist ikke meget mere dansk. Det skulle da lige være samme billede med et vajende Danebrog ved siden af kirken.
Den første mini påskelilje..
er sprunget ud..perlehyacinterne er SÅ meget klar til at tage samme spring.. et par krokus leger skjul i en busk..og hos naboen støber de sokkel.. Det er forår i Bymarken.. :-)