Gå med bare tæer i Middelhavet.. Se solen stå op over Las Colinas..Sætte mig og vente på solnedgangen ved saltsøen..Spille golf med de bedste venner..Drikke kold hvidvin i skyggen.. Holde ferie og slappe af.. :-)
20. oktober 2015
19. oktober 2015
Efterår på Søderåsen..
Min bror og svigerinde har et skønt torp højt oppe i skoven på Søderåsen. Da vi besøgte dem i lørdags, gik vi en tur i deres fantastiske baghave. De bor få minutters gang fra toppen af Skäret. Både Randi og Finn er svært utilfredse med svampeforekomsten i år. De plejer at plukke både Karl Johan, kantareller og store trompetsvampe i rå mængder. Selv om det ikke er godt svampeår i år, fandt vi alligevel et par Karl Johan svampe. Den første var kæmpestor og alt for gammel, samtidig var der kun ca 1/4 tilbage af svampen.. Den lod vi stå. Kort tid efter kunne Randi med begejstring fremvise et rigtig fint eksemplar af samme slags, den kom med hjem, sammen med en håndfuld kantareller og nogle brunstokkede rørhatte. Desværre var det for vådt og for glat til at, vi kunne komme ned af skrænten og tjekke “deres-hemmelig-stor-trompetsvampe-sted”.
14. oktober 2015
Louisiana samlingen..
Louisiana har mange forskellige skiftende udstillinger, pt. er det Kusama, Lucian Freud og Afrika – arkitektur, kultur, identitet, som præger det smukke museum. Ud over de skiftende udstillinger er det altid en fornøjelse at gense værker fra museets egen samling. Jeg skal gerne omkring Louisianas Giacometti samling. På et torv i Holstebro har de også en Giacometti skulptur, Kvinde på Kærre eller “Maren å æ woun” som de lokale kærligt kalder hende, Maren har en anslået værdi på en lille milliard, jeg tør slet ikke tænke på den samlede værdi af alle Louisianas Giacometti skulpturer. I et hjørne af Louisiana cafeen står en 2 meter høje tommelfinger, som jeg også hilser på.. I parken glæder jeg mig både over udsigten og Henry Moores Two Piece Reclining Figure No. 5 Desværre fik jeg ikke genset mit yndlings maleri, David Hockneys A Closer Grand Canyon – Jeg har ikke helt styr på om det er sat på depot, eller vi bare ikke nåede hen i det hjørne af museet. Heldigvis har jeg en lille kopi hængende derhjemme.. :-)
13. oktober 2015
Endelig nåede enderne sammen..
12. oktober 2015
Grænseløs uendelighed..
Hvis du ikke allerede har været på Louisiana og set Yayoi Kusama udstillingen, så lov dig selv at aflægge museet et besøg inden “Yoyoi Kusama i uendeligheden” pilles ned d. 24. januar næste år. Det er en stor oplevelse at bevæge sig rundt i Kusamas grænseløse univers.. Vi var der i går, og jeg kunne sagtens finde på at tage op og se udstillingen igen.
Her er smagsprøver fra udstillingen. Spejle og prikker er væsentlige elementer i Kusamas kunst installationer.. Hvor mange personer tror du vi er i det her rum..? (Svaret er 6 personer)
Et kig ind i et rum i rummet.. Gleaming Lights of the Souls er en del af Louisiana samlingen, men et gensyn med spejlrummet er altid en oplevelse..
Alt i rummet var hvidt, da udstillingen åbnede d. 17. september. Alle der går gennem rummet bliver bedt om at være med til at skabe et nyt værk. Man vælger en farvet “dot”, som kan placeres fuldstændig frit i rummet.. Jeg er nok nødt til at tage op og se det rum lige inden udstillingen lukker. Modelopstillling af den lille 86-årige kunstner.. Udsigten over Øresund fra terrassen på Louisiana er også grænseløs og uendelig smuk.
10. oktober 2015
Der er masser af svampe i skoven..
Vi gik en tur i Boserup skoven i eftermiddags, den var ikke rigtig trukket i efterårstøjet endnu, grøn var stadig den herskende farve på træerne, men lige om lidt vil de gyldne farver tage over. Ellen sukker over at der ikke er svampe i år, det må være der hvor du er, der ikke er svampe. Her i vores skov er der maser af svampe.. Boserup er en yderste populær skov, det er den skov der ligger tættest på os og resten af Roskilde, der ligger et meget aktivt naturcenter midt i skoven, og en stor Københavnsk skovbørnehave. P-pladserne rundt om skoven er aldrig tomme, vores golfbane støder også op til skoven, der er der vi allesammen tar’ ud når vi vil en tur i skoven, så hvis der er gode spisesvampe derude, vil jeg tro de er fundet og plukket. I dag nøjedes jeg med at plukke svampe med kameraet, om nogen af dem overhovedet er spiselige, vil jeg ikke kloge mig på. Du skulle ha’ været med Ellen.. :-) Ved en af p-pladserne står dette skovdyr og holder øje med alle der bevæger sig ud og ind af skoven.
9. oktober 2015
Blandede bolsjer fra sommerferien..
Uhhh hvor er det længe siden jeg havde sommerferie, det er kun når jeg ser billeder, jeg kan huske hvordan det er at have FERIE.. Noget med lange lyse dage, noget med at vågne uden vækkeur, noget med at have fri mange dage i træk, noget med IKKE at skulle med et overfyldt tog til København kl. kvalme tidligt.
Her er nogle billeder fra sommerferien, jeg tror ikke jeg tidligere har delt dem med jer– hvis jeg har, så bær over med en ældre feriehungrende dame.. :-) I Aarhus boede vi på 9. etage på Hotel Atlantic, vi havde en fantastisk udsigt over Aarhus havn og Aarhus’ nye flotte centralbibliotek DOKK1.Indenfor er der Borgerservice og bibliotek, under DOKK1 er der parkering og togstation, og på dækket rundt om biblioteket er der flere spændende legeområder for børn og barnlige sjæle.. Europaplads og frilægning af åen var ikke helt færdiggjort, da vi var der, men jeg gætter på at området snart er helt klar.Solnedgang i Aarhus.. og ditto ved Øresund.. og til sidst en par-selfie fra Sebber Kloster golfbane.. fra dengang hvor vi spillede golf i sol og varme. Jeg startede dette indlæg med.. “uhhhh hvor er det længe siden jeg har haft ferie..” så jeg kan jo slutte det med.. “JUBIIIIII… Der er 11 dage til min næste ferie” – 2 uger i det sydlige Spanien, 2 uger med gode venner og golf, 2 uger med masser af alt det jeg holder så meget af. Det gider jeg rigtig godt.. :-)
Kan I have en rigtig dejlig weekend.
7. oktober 2015
Velkommen til Gatten og Aars..
Himmerland Golf og Spa Resort ligger den lille Himmerlandske by Gatten. Her er et billede af Gattens byskilte under Made in Denmark. Aars – byen vi kørte til for at handle ind under MID - kan også bryste sig væg-/gavlmalerier..