..så bliver en fri-fredag da ikke meget bedre.. :-)
Udsigten fra “den høje p-plads” v. Boserup skoven Traktørstedet i skoven Emil Baily – familiens lille nye legekammerat Anders og Sofie
..så bliver en fri-fredag da ikke meget bedre.. :-)
Udsigten fra “den høje p-plads” v. Boserup skoven Traktørstedet i skoven Emil Baily – familiens lille nye legekammerat Anders og Sofie
jow jow, den er god nok.. det er skam mig igen. Jeg spammer jer jo nærmest med indlæg i denne uge. :-) men jeg synes altså lige, I skal se nogle billeder fra en fin søndagstur i januar.
Vejret var fantastisk, vi kørte en tur fJorden rundt. Undervejs – mellem Østby og Skuldelev - blev øjet fanget af dette syn.. Hvad søren var mon det, udskårne træstammer eller..?? Hasse holdt ind til siden så jeg kunne gå op på kigge nærmere på skulpturerne.
Livsvilje hedder skulpturgruppen af Edwin Westergren, gruppen er bygget op i beton, og ikke træ som jeg først troede. Mens jeg gik rundt og tog billeder, kom en bil kørende. Det viste sig at være kunstnerens søn Erik Westergren, der for nogle år siden havde arvet stedet ved moderens død. Han var i fuld gang med at “grave” det gamle hus og en masse skulpturer ud af årtiers manglende vedligehold. Han tilbød os en guidet tur i sit barndomshjem, som han i øvrigt drømmer om at lade genopstå som et museum. Det var super spændende at tale med Erik, at se det gamle hus og grunden. Der er stadig utrolig mange timers hårdt arbejde før hans drøm går i opfyldelse, men jeg håber han lykkes med projektet. Hvis du vil læse mere om projektet kan du finde deres hjemmeside her.. http://edwinwestergren.dk/index.html
Hvis du har lyst til at vide noget om indianermusik, som Erik også gør det i, så kan du fange ham via denne side.. http://indianermusik.dk/index.html
Lyd og lys på Ofelia Plads ved Skuespillerhuset..
Den kollektive københavnske vinterdepression bliver budt op til dans af lys- og lydinstallationen The Wave på nyindrettede Kvæsthusmolen ved Skuespilhuset. Efter sit makeover også kaldet Ofelia Plads, men på denne tid af året stadig bare en kold, våd og meget mørk mole uden noget at komme helt der ud efter. Før nu.
Der er landet 40 af de fire meter høje porte, og de store trekanter reagerer på dine bevægelser, hvis du vover dig ind gennem dem – så du kan tage din store del af æren for de op til 80 meter lange bølger af lysterapi, der sendes ud over byens mørklagte havn.. https://www.magasinetkbh.dk/indhold/wave-ofelia-plads
The Wave er kun på pladsen få dage endnu, d. 26. feb er sidste dag, hvis du vil nå at lave musik på Ofelia Plads.
Hver anden fredag kører vi til Næstved, Hasse skal have kemo, og jeg forsøger at få tiden til at gå, mens de forhåbentlig livgivende dråber løber ind i ham. Næstved er skam en ganske OK by, men jeg har efterhånden trawlet den igennem på kryds og tværs, jeg er ret sikker på, jeg har været inde i de fleste butikker.. nogle af dem endda indtil flere gange, en del poser er bragt hjem, både noget jeg manglede og noget jeg ikke gjorde.. :-) http://www.naestvedkunstby.com/osgemeos - http://sn.dk/Oplev/Os-Gemeos-har-lavet-deres-foerste-pige/artikel/518885
Byen er ca. på størrelse med Roskilde, og butiksudvalget virker ret genkendeligt. Men Næstved har noget vi ikke har meget af i Roskilde, og det er gavlmalerier. På min vej rundt i byen har jeg fundet flere sjove og finurlige gavlmalerier. http://www.naestvedkunstby.com/cmp-one
På http://maerknaestved.dk/oplevelser/street-art-i-naestved/ kan man bl.a læse at…
Det er lige her i Næstved. Næstved Ungdomsskole har lokket Graffiti-konger og maler-majestæter fra HELE kloden forbi byens gavle for at Mærke Næstved.
Når man går, cykler eller kører rundt i Næstved by, er det svært ikke at få øje på det farverige street art, der fylder byens kæmpemæssige gavle. Næstved Kunstby udsmykker kedelige og glemte flader i byens rum med national og international kunst.
Projektet begyndte i Næstved Ungdomsskole i 2010 med ”Gadens hårdeste hævn”, men har siden udviklet sig til verdenskunst inden for graffitigenren på markante gavle i Næstved By. Det er street artist William Hjort (med kunstnernavnet Swet), der er curator på projektet, og han har formået at bringe internationale navne til byen. I 2015 er det blandt andet lykkedes at få de brasilianske enæggede tvillinger Gustavo og Otavio Pandolfo (med kunstnernavnet Os Gemeôs) til at udsmykke en gavl midt i byen. Andre markante navne er: Loomit, Aryz, ECB og CMP one. Indtil nu er 13 gavle blevet malet.
Intentionen er med projektets egne ord, ”at give borgerne en international, positiv og uventet kulturel oplevelse, samt vise fremtidens voksne, at de kan få indflydelse og anerkendelse, hvis de gør en forskel.” Jeg synes, intentionen lykkes til fulde. Tilmed giver det farve, kant og profil til en gennemsnitlig provinsby i det midtsjællandske.
http://www.naestvedkunstby.com/aryz http://www.naestvedkunstby.com/alex-one http://www.naestvedkunstby.com/alex-senna-3
De to næste har jeg ikke fundet noget om, og det sidste er også en Alex Senna kreation. http://www.naestvedkunstby.com/alex-senna-2
På http://www.naestvedkunstby.com/ kan jeg se, at jeg stadig har gavlmalerier til gode i Næstved.