Den plejer at ligge lige deroppe på bakken..
Vi skal ud og køre langt lige om lidt, det her vejr har vi ikke brug for.. :-(
Den plejer at ligge lige deroppe på bakken..
Vi skal ud og køre langt lige om lidt, det her vejr har vi ikke brug for.. :-(
Ja rolig nu, jeg har ikke tænkt mig, at trætte jer med vores økonomi eller mangel på samme.. :-) Men efter mange år på arbejdsmarkedet har vi begge flere forskellige pensioner. Lige om lidt stopper Hasse sit aktive arbejdsliv og går på pension. Jeg regner med at fortsætte nogle år endnu, men på et eller andet tidspunkt, bliver det jo også min tur. Jeg har altid indbetalt til pension, men jeg har aldrig været i stand til at gennemskue eller, for den sags skyld, interesseret mig for, hvordan min pensionisttilværelse ville se ud rent økonomisk. Jeg håbede selvfølgelig, at der på en eller anden forunderlig måde, ville være penge nok til, at jeg kunne klare mig, men efterhånden som jeg er blevet ældre, har tanken “kan det overhovedet hænge sammen, når jeg stopper med at arbejde” da ind i mellem strejfet mig.
Det kunne være meget rart, at få et bud på, om vi skal henslæbe vores fælles pensionisttilværelse i et lille kælderværelse, eller om vi nogenlunde kan fortsætte vores nuværende tilværelse. Jeg ville også rigtig gerne have et bud på, om tidligst mulig efterløn overhovedet er en økonomisk mulighed for mig eller, om jeg skal fortsætte med at arbejde til jeg kan få folkepension, eller.. ohhh rædsel.. måske endnu længere tid..
Et af Hasse pensionsselskaber tilbød os en Senioranalyse. Denne analyse har udmøntet sig i en økonomisk rapport, der giver os et overblik over alle vores pensionsordninger, som de ser ud i dag, desuden anviser rapporten forslag til hvordan vi kan forbedre økonomien i den tredje alder, blot ved at ændre på hvornår vi tager de forskellige pensionsordninger i brug.
Vi havde et møde i går med en rådgiver fra selskabet, han gennemgik rapporten og forklarede og fortalte.. HOLDDAOP hvor var det et godt møde. Rådgiveren evnede, at forklare det hele, så vi begge forstod det, han forsøgte ikke på noget tidspunkt at sælge os noget eller, at få os til at samle alt hos hans selskab. Det var ren uvildig rådgivning, baseret på helt faktuelle tal. At det så også viste sig, at vi kan få pæn stor nettogevinst, ved at vente med udbetalingen på nogle pensioner, er jo en yderst behagelig ekstragevinst.
Vi har begge fået både overblik og ro i maven, og selv om jeg vælger tidligst mulig efterløn, ser økonomien fornuftigt ud, og hvis vi ellers fortsætter med, at opføre os rimelig fornuftigt, burde kælderværelset ikke komme i spil.
Der er ingen sammenhæng mellem billeder og tekst, jeg synes bare der skal billeder med, så jeg har valgt lidt blandede bolsjer fra vores just overståede ferie.
.. af håndbold i søndags, men som Eric skrev, så kunne jeg godt ha’ taget mig tiden til at poste flere billeder. Det blev ikke en finalekamp, der vil gå over i historien, og så er der vist ingen grund til at vade mere rundt i den bold. :-)
Her er et par billeder mere fra Helligtrekongeroptoget i Torrevieja.. De smalle gader i byen var fyldt godt og grundigt op. Det var ikke bare de tre hellige konger og deres følge, som deltog i optoget, der var både gæs, får, geder og æsler.. Det var ret sjovt at se en flok gæs, komme gående midt i optoget. Det så ud til, at de var rimelig godt opdraget, hele flokken bevægede sig samme vej som optoget.. i hvert fald det meste af tiden. Ind i mellem stoppede de op og kiggede forundret på alle dem der stod langs ruten.
Vinteren er kommet til København i dag, vi har ikke fået mange meter.. eller for den sags skyld centimeter, sne endnu, men det kommer støt og roligt ud af himlen. Jeg ville elske at skrive at sneen daler, men det gør den desværre ikke, det blæser en del, så det der burde dale, kommer piskende vandret. Det sner sidelæns her i byen i dag.. :-)
Spanien har lige vundet bronze, og så er det vel OK at vise nogle billeder fra bronzelandets Helligtrekongersaften.. :-)
Heligtrekongersdag er årets mest magiske øjeblik, især for de mindste, når de den 6. januar modtager deres gaver fra de hellige tre konger. I Spanien er det dem, Melchior, Kaspar og Baltasar, der bringer julegaverne til de børn, som har opført sig pænt. Efter de har skrevet et brev til majestæterne for at fortælle, hvad de ønsker sig, kommer den længe ventede dato. De hellige tre konger bevæger sig gennem gaderne i små og store byer i Spanien i det traditionelle optog med kameler belæsset med gaver og i følge med de kongelige væbnere, som uddeler karameller og slik. Når natten falder på, går børnene tidligt i seng og venter på, at Melchior, Kaspar og Baltasar kommer ind gennem vinduet for at aflevere legetøjet.
I Torrevieja kom de tre hellige konger sejlende ind i haven, hvorefter de under stor hyldest gik til hver deres vogntog. Caspars vogn holdt lige ud for os, så ham og hans følgere fik jeg en del billeder af.
Det var en meget smuk aften, og byen var propfyldt med mennesker. Det tog laaaang tid før optoget satte i gang, så vi brød ud af rækkerne og gik op i byen og fandt et vandingshul med udsigt til vand og solnedgang.. :-) Senere på aftenen stødte vi på optoget igen, det var nu nået torvet ved kirken..
Nå for pokker nu løber de danske håndboldherrer ind i boxen i Herning, så jeg stopper her og vender opmærksomheden mod dem i stedet.. :-)
Efter 2 ugers ferie under den spanske himmel, var den absolutte første prioritet efter hjemkomsten, at se vores guldunger igen..
Søndag eftermiddag serverede Emil og Louise hjemmelavede kanelsnegle med glasur..
Sofie sprællede alt hvad hun kunne,
og Isabella og hendes forældre sørgede for aftensmad til os.. Det er skønt at være ude, men for pokker, hvor var det også dejligt, at komme hjem og få nærkontakt med børnebørnene igen. Vi stornød at være sammen med ungerne, tasker og vasketøj løb ingen steder den søndag.. :-)
Flere af vores golfvenner har hus eller lejlighed i Torrevieja området. I år var Lene og Carsten dernede de samme 2 uger som os. Ud over at lægge lejlighed til before-nytårs-dinner-drinks, mødtes vi også nogle dage efter, for at fejre Lenes fødselsdag. Vi var sat i stævne på Restaurant Rebate. Restauranten ligger oppe i baglandet, for enden af en 10 km lang, snoet og smal bjergvej. Den er meget efterspurgt til bryllupper, både på grund af de smukke omgivelser, den lækre mad og de fine lokaliteter, og så fordi restauranten har det fineste lille bryllupskapel. Kapellet var under renovering da vi har der denne gang, så jeg har ingen billeder derfra. I må nøjes med billeder af den super lækre tapas menu, og af musikkerne som spillede for os under middagen.
Det var forretterne.. så burde der dukke et billede op af hovedretten, det billede fik jeg ikke taget, men desserterne blev foreviget.. og det blev Lisette, Peter, Lene og Carsten også.. :-)
Og hvad var så alle de fine og lækre små retter vi fik..?? Det kan jeg selvfølgelig ikke huske 100%, men på restaurantens hjemmeside står der, at Menu of the Day er..
ASSORTMENT OF TAPAS
(All Appetizers included)
+ Greek Salad
+ Pate
+ Pepper stuffed with Mozzarella
+ Vegetable soup
+ Chorizo with Cider
+ Sautéed Vegetables with HamMAIN COURSE (to choose)
+ Tilapia fillet with Lemon sauce
+ Turkey in confit with Mushroom sauce
+ Filet of Pork with Roquefort sauceASSORTMENT OF DESSERTS AND COFFEE
Til gengæld husker jeg tydeligt, at vi havde en dejlig dag, med super lækker mad i flotte omgivelser og i det bedste selskab.
.. er ikke altid rød. En aften vi kom ned til søen, var den røde farve svær at finde, men i løbet af få minutter, mens vi stod og snakkede, begyndte søen stille og roligt at skifte farve.. Vores smukke røde saltsø var rød igen. (det hvide er saltskum og ikke sne.. :-))
Det er ikke bare solnedgangen, som farver søen, her er et billede taget midt på dagen, hvor Middelhavet kan ses i baggrunden, den dag var søen også rød.
at komme i gang med at blogge igen.
Billeder har jeg masser af, og inde i mit hoved er der blogindlæg, men det bliver bare ikke rigtig til mere..
Mens jeg forsøger at komme tilbage i kampen, får I her nogle billeder af blå himmel, vand, strand og vildtlevende papegøjer.. De her små papegøjer var meget støjende, de var altid i flok, og de var meget svære at se i palmerne. Når de sad i græsset var det stort set umuligt at komme på fornuftigt skudhold af dem. Hvis man kom for tæt på, forsvandt de skræppende op i træerne. De ligner vores undulater, men er 2-3 gange større, vi så dem flere steder, men jeg fandt aldrig ud af, hvad det er for en slags papegøje. Måske er der hjælp at hente her i blogland.. :-)
Vi landede i Spanien midt på aftenen lørdag, lige tids nok til at vi kunne nå at handle lidt overlevelsesmad i det første supermarked vi mødte udenfor lufthavnen. Søndag er lukkedag i vores lokale Mercadona, men frugt og grønt depoterne i huset trængte til en opfyldning, så det var nærliggende at tage på marked. Søndag er lig med marked ude v. Quesada, her kan man købe alt mellem himmel og jord. Efter indkøbene var det herligt at nyde et køligt glas i solen..
I går var min første arbejdsdag efter 3 ugers ferie. Nyhavn bød mig velkommen med et fantastisk morgen-farve-scenarie..
Jeg har tilbragt de sidste 2 uger under en spansk himmel og i det bedste selskab. Agendaen for ferien var afslapning, hygge, snak, gode grin, lækker mad, god rødvin, sove længe, spille golf, blå himmel, sol og bare tæer i sandaler. Den agenda holdt hele vejen.
Hvis jeg kender mig selv ret, vil der nok dukke et par billeder op fra ferien, ja egentlig burde de måske være dukket op under ferien, men sådan blev det ikke denne gang. PC’en var med, og det tog den ingen skade af, den var stort set ikke i brug.
I løbet af ugen vil jeg forsøge at finde tid til en rundtur i blogland, jeg glæder mig til se hvad I har bedrevet de sidste par uger.. :-)