31. oktober 2013

Beslutningen blev taget for ham..

Hasse fylder 65 lige om lidt, og kan gå på pension, når han vil.. IMG_5023 Om han vil eller ej er ikke længere særlig aktuelt. Han blev i går kaldt til møde i firmaet og præsenteret for en opsigelse med baggrund i manglende ordretilgang til firmaet. I dag har en anden ældre (62 år) kollegaer fået sin opsigelse pr. anbefalet brev. I et snuptag er Roskilde afdelingen næsten blevet halveret, de to ældste medarbejdere er sagt op.

Rent økonomisk bliver det heldigvis ikke en udfordring for os, Hasse har en god pensionsordning, vi har solgt huset, købt og betalt lejligheden, og vi har generelt godt styr på vores økonomi.

Men det er træls at forlade arbejdsmarkedet med en fyreseddel. Selv om han kan gå direkte på pension, uanset hvem der lægger opsigelseskortet, så ville det have klædt firmaet at gå i dialog med ham, forklare hvilke udfordringer firmaet kæmper med, og spørge om han selv havde overvejet at fratræde. Det koster firmaet 9 måneders løn at afskedige ham, hvoraf de 3 måneder er en overenskomstmæssig afskedigelsesgodtgørelse. Han er opsagt pr. d. 30. april 2014, mit gæt er, at firmaet ville ha’ haft en væsentlig mere stabil og loyal medarbejder det næste halve år, hvis de var gået i dialog med ham, tilbudt ham en fratrædelsesordning, og ladet ham sige op selv, og prisen for firmaet var formentlig blevet helt den samme. IMG_5045 Jeg synes bestemt ikke det klær’ Landmålergården at skille sig af med medarbejdere på den måde, jeg ville sådan ønske, at de havde taget en snak med Hasse, om hvilken tanker han gik og gjorde sig om fremtiden. Det valgte firmaet ikke at gøre, de fulgte funktioærloven til punkt og prikke, hverken mere eller mindre. Jeg synes godt de kunne ha’ udvist en smule mere empati, overfor en medarbejder der har været ansat i samme firma i mere end 45 år. (dog med et par ejerskifter undervejs) IMG_5063 Det positive i situationen er, at Hasse tager opsigelsen meget roligt og afslappet, han vidste jo, at der manglede ordrer, og han har længe været træt af den nye ledelse, men han synes helt klart også, at opsigelsen kunne ha’ været håndteret pænere. IMG_5065

29. oktober 2013

Say no more..

imageSet og tyvstjålet på Facebook..

Pakkehysteri..

Det kan måske virke en anelse hysterisk, at vi allerede er begyndt at stresse over sortering og nedpakning her i Bymarken, der er jo 4-5 uger til vi skal flytte. Men vi flytter, fra et hus med god opbevaringsplads i kælderen og på loftet, til en lejlighed med færre m2, 2 små kælderrum og intet loft. Meget af det der er opbevaret her i huset, er ikke ting vi bruger, det er her kun, fordi det er muligt. Det meste bruger vi ikke, meget har vi ikke rørt eller tænkt på siden det blev sat væk. Nu har vi lovet hinanden, at det skal være slut, vi vil ikke slæbe ting med, som vi ikke haft rørt i flere år. Der skal sorteres, smides ud og ryddes op, og det er den proces vi bliver ved med at skubbe foran os.. eller rettere BLEV ved..

Nu er vi gået i gang i kælderen. P1010502Reoler og skabe er så småt ved at blive tømt, vi sorterer med hård hånd. Det første læs er kørt på genbrugspladsen, og et læs mere står klar.. P1010504Bøger, overtøj, sko, støvler, sejlertøj og gamle redningsveste er sorteret fra. Det har været rigtig fedt at have plads til det hele, men vi vil ikke slæbe det med os mere..

Der er mange tanker og meget nostalgi, når man står og overvejer om noget skal med eller ud.. Selvfølgelig er der en del, vi ikke umiddelbart bruger, som kommer med videre, ting og bøger vi bare ikke nænner at skille os af med. Men det skal være vigtigt at beholde noget, for at vi gør det.. Jeg har altid haft mere end svært ved at smide bøger ud, jeg havde mange bøger med, da jeg flyttede sammen med Hasse. Bøger som ingen har rørt siden de blev sat i dobbeltrækker på hylderne dengang.. Det var lidt svært at smide de første par bøger i UD-kassen, men det blev nemmere og nemmere efterhånden som jeg øvede mig.. :-)

28. oktober 2013

Det var godt nok vildt..

Du godeste et stormvejr der lige er væltet hen over os. Jeg var smadder heldig, at nå hjem inden togene stoppede. Stormen var på vej ind i Roskilde da jeg landede i byen, det var stort set umuligt at cykle hjem fra stationen, vindpustene prøvede at tvinge mig til at cykle baglæns, og det er ikke en god retning på en almindelig cykel, det var heller ikke nemt at holde den rigtige retning når sidevinden ramte.. så det tog noget tid at komme hjem i dag.

Lige nu lyder det som om vinden har lagt sig en smule, men jeg kan se i tv-avisen, at det har været, og stadig er ret vildt derude.

Projekt lejlighed har rykket lidt igen i dag. Smeden har været forbi for at montere badeværelset, og på torsdag kommer glarmesteren med glasvæg og afskærmningen til vinduet. Vi vil alligevel ikke bade i fuld offentlighed.. :-) P1010499

27. oktober 2013

Fremdrift..

I fredags blev tømrerne færdige i lejligheden, alle paneler og lister er sat på, gulvene i køkken og bryggers er lagt.. P1010487En våd klud ville gøre underværker, men det giver ingen mening at vaske gulv, mens der stadig bliver arbejdet, så vi nøjes med at feje og støvsuge lidt undervejs. P1010494Martin maler er rykket ind.. P1010495Han er blevet færdig med det ene badeværelse, så smeden kan montere det i morgen.. P1010490Jeg ved det godt.. billederne er vind og skæve, men de er der.. ;-)

Egentlig burde vi pakke og sortere her i Bymarken, men bedsteveninden er kommet fra Sønderjylland, og Emil dukker op senere i dag. Der er stadig en lille måned til vi skal flytte.. Optimismen har overtaget, vi skal nok nå det.

Det jeg desværre ikke når lige i øjeblikket, er at følge med hos jer, men jeg lover at komme ind i kampen igen.

25. oktober 2013

Endelig fredag..

Som I måske har opdaget, er det ikke her i blogland, jeg har slået mine folder i denne uge. Fra tirsdag morgen til onsdag eftermiddag var jeg på seminar på vores skønne kursuscenter i Charlottenlund. P1010480Torsdag morgen pakkede jeg tasken igen, og tog til Borupgaaard i Snekkersten, hvor vores ESDH leverandør havde inviteret til Vidensdage. To dage med fagsnak, visioner, fremtidsplaner, networking, super lækker mad, gode vine og for lidt søvn.. :-) Boorupgaard ligger et stenkast fra Øresund, og det udnyttede jeg i morges inden morgenmaden. Jeg blev belønnet med en dejlig solopgang. P1010468P1010478Nu bliver det godt, at sove i min egen seng igen.

21. oktober 2013

Kalenderøvelser..

Der er ikke ret meget mere, vi selv kan og skal ordne i lejligheden, nu er øvelsen at koordinere de forskellige håndværkere så de ikke går i vejen for hinanden, og så de kommer ind i en fornuftig rækkefølge. IMG_5048Mureren og tømrerne er næsten færdige med deres arbejde, smeden monterer badeværelset mandag i næste uge, men det kræver at maleren har spartlet, sat filt op og malet rummet inden da. Maleren skal spartle, filte og male alle lofter og vægge, og han er først begyndt i dag, det stresser os lidt, da vi også skal have en gulvmand ind, som skal slibe, vande, oliere, slibe og lakere alle gulve, den proces kræver 5 arbejdsdage, hvor der ikke kan være andre håndværkere i gang. Maleren vil heller ikke have andre håndværkere gående samtidig med at han arbejder. Køkkenfirmaets snedkere leverer og monterer bryggers og diverse skabe 1. og 2. uge i november, inden da skal maleren være færdig med bryggers, køkken og soveværelset.. Punkt 1 leverer og slutter vaskemaskine og tørretumbler til, det kan de først gøre når snedkerne er færdige med deres. Mureren kan også først sætte fliser op i køkkenet når snedkerne er færdige med at montere den nye bordplade.. Vi skal have fundet det amerikaner køleskab vi vil have, det skal først leveres når gulvet i køkkenet er færdig.. Nå ja, der er også lige et gardinfirma, som skal ind, men inden de dukker op, skal alle håndværkere være ude og der skal være gjort rent. 

Sidst men ikke mindst skal vi have bestilt et flyttefirma til at bære ud og ind, men inden de kommer skal vi have sorteret, smidt ud og pakket ned her i huset. Status på den proces er, at flyttekasserne står klar og venter på, at vi kommer i omdrejninger.. IMG_5060Lige nu synes jeg, det er lidt uoverskueligt at få alle ender til at nå sammen. Der ER stadig mere end 1 måned til vi SKAL være ude af Bymarken, men jeg har en lidt træls fornemmelse af, at der ikke skal gå meget galt, før korthuset begynder at skride ..

IMG_5054Billederne har ingen speciel relation til teksten i det her indlæg, det er søndagens fine solnedgang over havn og fjord..

19. oktober 2013

Godmorgen..

P1010451Wauuu en himmel at vågne op til.. Det kan jeg lide. :-)

God lørdag til jer alle.

17. oktober 2013

Farver i asfaltjunglen..

IMG_2563 Det er efterår, det regner og der er knald på farverne.. IMG_2564 IMG_2566

16. oktober 2013

Hvordan ser verden mon ud deroppe..

for enden af trappen.. P1010434Jeg cykler forbi hver eneste morgen, og tænker tit.. Gud ved om ikke der er en ret fornuftig udsigt oppe på det tag..

I går morges hoppede jeg af cyklen og gik en tur op ad trapperne.. P1010430 P1010433 Det gør jeg igen en dag, hvor der er lidt mere farve på himlen. Udsigten deroppefra er ikke så tosset endda..

Bygningen jeg “besteg” er den nordlige lave del af Den Sorte Diamant.

15. oktober 2013

Morgensol over København..

Det ser ud til at blive endnu en solrig efterårsdag her i byen.. P1010437P1010440Hvis du er en af de heldige, der har trukket feriekortet i denne uge, må du gerne nyde solen lidt for mig også.. :-)

14. oktober 2013

Glimt fra en morgencykeltur..

Velkommen om bord, i dag skal du med på en tur fra Tietgensbroen til Nyhavn. P1010410Turen begynder på Tietgensbroen, hvor jernhesten står tøjret og venter på sin rytter.. P1010411Det første stop er krydset overfor Tivoli, hvor vi drejer ned af Bernstorffsgade, ned mod Kalvebod Brygge og vandet.. P1010412Næste stop er krydset ved Kalvobod Brygge, hvis I kigger til højre kan I se SEB’s hovedkvarter i København.. P1010414Efter en længere ventetid er der endelig grønt for venstresving, vi fortsætter mod nord ad Kalvebod Brygge, undervejs kommer vi forbi Nykredits hovedkvarter til højre, og deres nye Krystal til venstre.. Nu går det over stok og sten uden unødige stop undervejs, havnen følges hele vejen rundt til Nyhavn, hvor næste fotostop findes.. P1010418 For enden af Nyhavn var Pihl & knægt i gang med at forbinde Nyhavn og Christianshavn.. Den byggeplads er lukket sammen med Phil-firmaet, P1010419desværre mangler der stadig noget ret vigtigt på det byggeri, nemlig brofaget der skal forbinde de to bydele.. P1010422Det sidste kig jeg kan tilbyde i dag, er over mod kanalen ind til Christianshavn, derover hvor det måske engang bliver nemt at komme til fra Nyhavn..    P1010424Altså når nogen igen åbner byggepladsen og sætter det sidste brofag i. 

Tak fordi du udviste god ro og orden undervejs, det er en fornøjelse at have dig med på tur.. :-)

13. oktober 2013

Nu tror jeg på det..

Den sidste uges tid har gjort underværker i forhold til min tro på, at vi bliver færdige med byggeri og roderi i lejligheden.. inden vi flytter ind. P1010405Der er IKKE huller og forskellige gulve mere, der mangler IKKE 3-4 cm nederst i alle døråbninger, der ER skudt nye fodpaneler på,  P1010402vi HAR fundet og besluttet, hvilket gulv vi vil have i det nye bryggers og i køkkendelen af køkken-spisestuen, badeværelset er klar til maleren. Vi HAR bestilt bryggersmøbler og stort væg-til-væg skab i soveværelset.. P1010404ja alle rum ER stort set klar til både maleren og gulvslibemanden. P1010406Vi har besluttet og bestilt blandingsbatterier, toiletter osv til badeværelserne. Der er klar til at glarmesteren kan tage de endelige mål til glasafskærmninger i brusebadsområdet. P1010408Nu kan vi begynde at koncentrere os lidt om alt det sjove. Jeg skal have fat et par gardinfirmaer, som vil komme ud og måle op og give tilbud på, hvordan vi kan bevare det fede lysindfald og samtidig skærme for sol og indkig. Lig nu tænker jeg top-down plissegardinder, men jeg er åben for firmaernes forslag og muligheder.

Vi skal til at tænke på lamper og lys, på nye reoler, på køleskab, vaskemaskine og tørretumbler, på indretning.. ja på alt det jeg synes er sjovt og spændende, og alt det der gør lejligheden til vores nye hjem.

10. oktober 2013

3 billeder..

var alt hvad der hoppede i mit kamera i går eftermiddags.. Annemarie var noget mere foto-aktiv.  P1010400Vi havde et par hyggelige og dejlige timer, før træthed og regnvejr jog os i hver sin retning.. :-) P1010398

Måske sidder du lige nu og tænker.. Blogejeren har da glemt at lægge et billede på, eller kan hun virkelig ikke tælle til 3.. så er svaret.. jeg har ikke glemt noget, og jo jeg kan tælle, men jeg har altså bortcensureret et af billederne.. “nogen” rækker som sædvanlig tunge af fotografen.. :-)

9. oktober 2013

Nogen sagde engang..

at når kvinder fjerner sig mere end 10 meter fra køkkenet, kan det betragtes som flugtforsøg.. :-) IMG_5011Det princip bruger vi ikke, køkkenet er drengenes domæne..  IMG_5014og de gør det rigtig godt alle 3.. 

7. oktober 2013

Lillesøster..

er stadig lillesøster, og det vil hun jo altid være, men nu har hun også fået et navn.

Lillesøster hedder Sofie.  IMG_4957Sofie er snart en måned gammel, hun er en lille dejlig pige, der spiser godt, sover og grynter så det er en lyst.. IMG_4996IMG_5009

6. oktober 2013

Den var godt nok stor..

IMG_4935og yderst levende. Det var ikke mange sekunder jeg kunne få Hasse til at agere størrelsesmåler, og han ville ikke tættere på. :-) IMG_4936Jeg havde heller ikke den store lyst til at komme tæt på, det er nogle store bidske kræ, der bor i de skovtuer.

5. oktober 2013

Vores svenske skov..

IMG_4920som vi ejer et bitte lille stykke af.. hvis ikke man kunne se de visne blade i skovbunden, kunne man næsten forledes til at tro det var sommer. Der er stadig flere grønne bøgeblade end gule, røde og brune.  IMG_4906Her er vi tæt på naturen, hvor der er fred og ro, hvor træer vælter og får lov at ligge. 

Her er små moser IMG_4900 IMG_4911og store søer, IMG_4908IMG_4928Her er flest bøgetræer, men også en del birk, eg, fyr og gran.

Her er godt at være, og alligevel vinterlukker vi huset i morgen, og kører hjem til arbejde, lejligheds renovering, nedpakning, udsmidning og flytning..

Jeg tror ikke vi når herop de næste par måneder. Næste gang vi kommer, er det her det eneste sted, hvor det er os der skal passe hus og have..

Det bliver så godt.