Årets sidste morgen i København..

I eftermiddag lukker jeg ned og holder 3 ugers jule- og vinterferie.

I dag er det 4 år siden jeg meldte mig ind i denne fantastiske verden.

Jeg har kigget lidt tilbage i bloggen, og kan se at jeg i december 2010 skrev følgende om min 1-års blogfødselsdag..

Der er skrevet mange gode og flotte ord om at blogge, om venskaber på tværs af alle grænser, om de store glæder der er ved at være en del af blogfamilien… Jeg kan tilslutte mig jubelkoret, jeg er stadig ægte begejstret, både for selv at blogge, men også for at læse alle jeres gode og spændende blogge.

Jeg vil gerne takke hver og en af jer der følger denne blog. Tak for dine skønne, skarpe, glade, omsorgsfulde og sjove kommentarer, tak for med- og modspil, men mest af alt, tak for din interesse og omsorg, det glæder mig helt ned i maven

De ord gælder stadig, jeg kan ikke skrive det bedre i dag, derfor poster jeg dem igen.

Tag en beslutning og gør det..

og så alligevel, måske ikke.. hmmm tjaa.. hvad skal jeg gribe og gøre i, på den ene side.. og på den anden side.. det er jo ikke helt gratis, så jeg vil gerne vælge det mest rigtige..

Jeg skal, eller rettere, vil have et nyt kamera, til erstatning for det fjolserne løb med i søndags. Jeg havde et Canon EOS 450D med 18-200mm objektiv, og jeg var jo forbandet glad for det kamera. Nu er det store spørgsmål.. Hvilket kamera skal jeg vælge.. Canon eller Nikon.. jeg hælder mest til Canon, og ser på modellerne EOS 550D og 600D, på grund af glæden ved det forrige, og fordi jeg efterhånden er ret godt inde i Canon menuerne. Jeg kan heller ikke helt se den helt store forskel på Canon og Nikon, for mig virker det mest som “forskellen” mellem Volvo og SAAB :-) Nu får jeg nok alle Nikon fans på nakken.. so be it..

Det jeg er allermest i tvivl om lige nu er, hvilke eller hvilket objektiv jeg skal vælge. Skal jeg holde mig til det kendte 18-200mm objektiv, som dækker behovet rigtig fornuftigt, eller skal jeg vælge 2 objektiver, f.eks. 18-55mm og 55-250mm – uanset hvad det bliver, vil jeg have billede stabilisator i objektivet. Med to objektiver er jeg lidt “bange” for, at jeg ofte vil løbe ind i, at have det forkerte objektiv på, men der må jo også være fordele ved at have 2 objektiver.. altså ud over en smule mere zoom på det store.

Jeg overvejer at køre en tur ud på Frederikssundsvej i eftermiddag, har fået anbefalet Kamerahuset, som et godt sted at handle. Er der nogen af jer der kender, har hørt om, eller har erfaringer med det sted..??

Hvis du sidder med et godt tip, en god grund til at vælge det ene eller det andet, så vil jeg rigtig gerne høre om det.

..og så lige et lille længsels suk.. nu behøver det ikke regne mere.. Ville det ikke være dejligt med sådan et vejr som på billedet herover.. :-)

Jeg elsker..

• at komme hjem til et rengjort hus – tornado-musen was here…
• at opdage at tornado-musen også har vasket tøj i dag…
• at der er ild i brændeovnen og varmen spreder sig…
• at weekenden er tyvstartet i dag…
• at solen har skinnet og himlen har været blå..
• at kende lykken og glæde mig over den..

Ubehageligt at lytte til..

Jeg så Go’ morgen Danmark i morges..

Der var et indslag med Anne-Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller, talskvinde for SIO, Sexarbejdernes Interesseorganisation.

Jeg har ingen intentioner om at gå ind i en debat om prostitution. På de fleste punkter er jeg rørende enig med Anne-Grethe.

Men.. for der er et stort MEN.. den måde Anne-Grethe opførte sig på er helt uaceptabel. Hendes budskab druknede fuldstændig i hendes skingre råberi og ubehøvlede og ubeherskede opførsel.

Den måde at debattere på, mener jeg er helt hen i vejret… eller er jeg bare for gammel og for sippet..:-)

Er hver dag tirsdag..

Det var tirsdag i går, det er tirsdag i dag… bare det ikke er tirsdag i morgen også.. for så bliver det en lang uge.. ;-)

Godt nytår til dig..

Mit første hele år som blogger er tæt på at være slut. Det er blevet til rigtig mange indlæg og endnu flere dejlige kommentarer, det er blevet til nye blogvenner, der inspirerer, glæder, udfordrer og forundrer mig.

I aften er der fest og glade dage, i gode venner og families lag. Vi er 3 par, som i aften for 11. gang fejrer nytår sammen. Vi skiftes til at lægge hus til, ungerne er med når det passer i deres planer, og det gør det heldigvis ofte. Årets værtspar inviterer deres “egne” venner med, derfor er det aldrig den samme flok der mødes, menuen er dog den samme, vi får fondue. Værterne fordeler suverænt opgaverne og alle splitter regningen.

Men inden vi trækker i feststøjet vil jeg med denne 2010 billedserie, ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår.

Nytår er det tid, til at sige farvel til det gamle år og goddag og velkommen til det nye år

Det er tid til at mindes og tid til at glemme - Det er tid til en ny begyndelse og en ny start

Nytår har et budskab til dig og til mig, brug det nye år med alle dine sanser

Sigt efter månen, og rammer du ikke, er du sikker på at lande blandt stjernerne

GODT NYTÅR til dig der læser med her

Uha hun var sur…

Da jeg stillede min cykel på stationen i morges, mødte jeg en meget vred dame, der højlydt brokkede sig til alt og alle….

Det var simpelthen det værste svineri hun nogensinde havde set… hun havde opdraget sine unger bedre.. hvordan kan de overhovedet selv holde det ud.. nogen burde gøre noget.. osv osv.. i helt samme dur..

Jeg smilede pænt til damen da hun insisterede på øjenkontakt mens hun skældte ud, det eneste jeg fik igennem hendes strøm af ord, var at der plejer at være pænt ryddet allerede tirsdag igen… den kommentar gav ingen anledning til ændringer i hendes talestrøm og beklagelser over de unge mennesker på perronen.

Jeg var meget spændt på at komme op på Perron 4 og 5, der måtte være helt vildt ulækket og beskidt, hvis det skulle tangere det værste svineri i kvindens minde.. og det her syn mødte mig..ja vel var der da papir og andet der lå og flød, og ja der stod nogle indkøbsvogne, gamle barnevogne, og forskellige cykel-anhængere i tunnellen under sporene. Måske lå der også en dåse og en flaske eller 10, på perronerne lå, stod og sad en del unge trætte mennesker, de generede ingen, de var ikke højlydte, de var bare trætte og på vej hjem fra den fedeste fest i mands minde.. Øv hvor er det ærgerligt, hvis den vrede dame i morges, går rundt gg brokker sig over svineriet på stationen og i byen, jeg håber ikke der er nogen der tror på hende, jeg håber, dem hun møder på sin vej i dag, selv kigger ud på gader, veje og perroner og danner deres eget, forhåbentlig mere positive syn på festivalen og resterne af den.

Det her er INGENTING i forhold til hvordan der har set ud de år hvor det hele druknede i regn. Der har været over 100.000 mennesker i byen, mange af dem har været omkring stations området, hvor der alt taget i betragtning var roligt, pænt og nogenlunde rydeligt. Men OK, hvis hun ikke har oplevet andet end i år, så ved hun jo ikke bedre..

Jeg synes helt generelt, at både Festivalen og Roskilde kommune gør et stort stykke arbejde for at holde rent under hele festival ugen. I øvrigt er det jo netop det der gør forskellen, i stedet for at gøre rent bagefter, så holdes der rent undervejs.

Jeg er helt opmærksom på at der er hjørner, hegn og lignende hvor der er plads til forbedring. Men i stedet for ensidigt at fokusere på de områder hvor det ikke lykkes helt, så kan man jo også vælge at fokusere på de mange steder hvor det rent faktisk lykkes.

Kender jeg DSB ret… og det kan man vel godt sige jeg efterhånden gør, efter at ha’ brugt dem mellem Roskilde og  København dagligt siden 1996, så er her præcist lige så pænt og rent, som det plejer at være allerede i morgen tidlig.

Benene op og nakken tilbage..

…efter en, på alle måder, varm dag, så er der ikke noget bedre end “Spise med Price”, jeg er vild med de to brødre, med deres skønne kommentarer, deres tilgang og holdning til mad og råvarer, deres indbyrdes kamp om det fedeste køkkengrej. Det er yderst sjældent jeg ikke har stor lyst til at smage den mad de laver. Jeg er også ret vild med den måde udsendelsen er klippet sammen på og det spil der er med teknikerne omkring dem.

“Smør… rigeligt med smør”, jeg sidder og glæder mig til den kommentar hver eneste gang. For nogle uger siden konstaterede en af dem, at… “en god bøf er rigtig godt tilbehør til bearnaisesovs” så enkelt er det sørme.. :-))

Jeg synes at de to brødre præsenterer skøn underholdning, som jeg tænder for, selv når solen skinner og terrassen er det fedeste sted at opholde sig.

Hvad kan få dig til at tænde for fjernsynet sådan en skøn sommer aften..??

Jeg forstår ikke...

hvordan man kan tage flyfoto af en askesky, når der er flyveforbud..!!!!!

Hval eller havfrue...

Jeg har fået den her historie på mail i dag, og afsenderen har givet mig lov at smide den ud her.
Jeg synes simpelthen den er så skøn, og tænker at der nok også er en eller to derude der kunne glæde sig over den.

For nylig kunne man i vinduet på et motionscenter i en større fransk by se en plakat, der viste en ung, slank og solbrændt kvinde.

Teksten lød: ”Vil du være en havfrue eller en hval til sommer?”.

En midaldrende kvinde, hvis fysiske træk ikke helt levede op til kvinden på plakaten, svarede i fuld offentlighed på det spørgsmål, som motionscentret stillede:

Til hvem det måtte vedrøre,

Hvaler er altid omgivet af venner (delfiner, søløver, nysgerrige mennesker).
De har et aktivt sexliv, bliver gravide, og får bedårende baby-hvaler.
De tilbringer pragtfuld tid i selskab med delfiner, mens de propper sig med rejer.
De svømmer i havene, og ser smukke steder som Patagonien, Beringshavet, og Polynesiens koralrev.
Hvaler er fantastiske sangere, og har endda indspillet cd’er.
De er fantastiske skabninger, og jages stort set ikke af andre end mennesket.
De er elskede, beskyttede og beundrede af næsten alle i verden.

Havfruer eksisterer ikke.
Hvis de gjorde, ville de stå i kø foran argentinske psykoanalytikeres klinikker, på grund af identitetskrise – fisk eller menneske?
De har ikke noget sexliv, fordi de dræber alle mænd, der kommer i nærheden af dem – for slet ikke at tale om: hvordan skulle de overhovedet kunne dyrke sex? Kig på dem - hvor er DEN?
Derfor får de heller ikke børn.
Og i øvrigt: hvem gider være sammen med en pige, der lugter som en fiskeforretning?

Valget er åbenlyst for mig: jeg vil være en HVAL!

P.S.: vi befinder os i en tidsalder, hvor medierne fylder vores hoveder med en idé om, at kun tynde mennesker er smukke, men jeg foretrækker at nyde en is sammen med mine børn, en god middag sammen med en mand, der får mig til at sitre, og et stykke chokolade sammen med mine venner.
Med tiden tager vi på, fordi vi lagrer så meget information og klogskab i vores hoved, at der ikke længere er plads nok, og derfor fordeler det sig ud over resten af vores krop.
Så vi er ikke tunge – vi er enormt kultiverede, veluddannede og lykkelige!
Fra i dag vil jeg, hver gang jeg ser på min bagdel i spejlet, tænke: ”Hold da helt op – se lige hvor KLOG jeg er!”

40 års jubilæum...

40 år på samme arbejdsplads, flot og festlig modtagelse med flag og pyntning i morges og reception i eftermiddags.

Det er ret godt gået, tænker jeg, både af medarbejderen men også af firmaet. Med til historien hører, at det er det fjerde 40 års jubilæum vi har fejret inden for det sidste årstid til halvandet, dertil kommer et væld af 25 års jubilæer. Jeg arbejder i en virksomhed der rundede 100 år i slutningen af forrige årtusinde, vi er ca 160 ansatte, så der vil vel altid være nogle der bliver ved længe. Der er da også nogle der ikke bliver der ret længe, men sådan er det vel alle steder.

Hver gang vi har disse jubilæer rumsterer det lidt i mit hoved, hvad er det der gør, at der er så mange meget erfarne mennesker i virksomheden, med en kæmpe stor viden om hvem vi er, hvorfor vi er det og hvordan vi er blevet til den virksomhed vi er i dag. Hvorfor søren bliver de hængende i samme ”hus”. Er det trygheden, er det dovenskab, er det fordi de ikke kan finde andet eller er det måske fordi virksomheden har udviklet sig, og har forstået at føre en personalepolitik der fastholder medarbejdere og udvikler dem. Jeg ved ikke hvad grunden er, der er nok ikke bare en enkelt grund. Det er sikkert en kombination af mange ting og formentlig også nogle tilfældigheder.

Jeg har spurgt flere af jubilarerne, hvorfor de er blevet hængende i virksomheden i alle disse år, og svaret har samstemmende været: ”Jamen det var egentlig heller ikke meningen, jeg ved ikke helt hvorfor, men tiden er gået så hurtigt, jeg kan slet ikke forstå det er så længe siden jeg startede. Og jeg har hele tiden fået lov at udvikle mig, at få nye og spændende arbejdsopgaver, og så har vi det jo også godt og sjovt”

Jeg startede selv i virksomheden i 1996, og havde bestemt ingen planer om at jeg skulle være der i al evighed Amen, men jeg er der endnu, og stort set af de samme lidt diffuse grunde, som alle de andre. Selvfølgelig er det også hårdt og surt og træls ind i mellem, vi har ikke tid og ressourcer til alt det vi gerne vil, vi når heller ikke altid alt det vi skal. Bundlinjen for mig, og for mange af mine skønne kollegaer, er at vi på godt og ondt holder af, at være lige netop der.

Hvorfor skriver jeg om det her.. ja det gør jeg fordi jeg synes det er imponerende og fantastisk, at være i samme virksomhed i 40, jeg synes det er godt gået af både medarbejderne og af firmaet.

Jeg har den samme undren når jeg oplever to mennesker der holder guldbryllup, men det er jo en helt anden historie…