I dag var det Nikka der lagde ansigt til mine øvelser udi potrætfotografering.. Tålmodigheden kunne nu ligge på et meget lille sted.. efter 8 –9 billeder lød det.. Moster nu må du da ha’ nok billeder af mig.. :-)
28. februar 2013
27. februar 2013
Der står Scimitar på den..
Denne bil holder parkeret i “min gade” her i København, den har holdt der en god uges tid. P-vagterne holder øje med den og lægger jævnligt en hilsen under viskerbladet.. :-) Jeg genkendte hverken bil eller mærke.. en SCIMITAR har jeg aldrig hørt om før, så det måtte selvfølgelig googles..
Her er hvad Wiki skriver om SCIMITAR bilen: http://en.wikipedia.org/wiki/Reliant_Scimitar
Godmorgen København..
Når jeg ser solen stå op over Bryggen, og alt spejler sig i et stille havnebassin, dukker Peter A.G’s “Den dejligste morgen” op i mit hoved ..
I et lille land med huer og handsker på
I et lumreland med fuld diskretion
Der går jeg rundt og tænker på dig
Med det blik de fleste kender en dansker på:
Lidt diskret for ikke at anstøde nogen
Sådan går jeg rundt og tænker på digDet er den dejligste morgen i 100 år og jeg lever
Ænderne og isen på søerne
Det er den dejligste morgen i 100 år og jeg lever
Skraldebilernes fisen i øreneDet er dejligst at ha´ en at tænke på
Det er li'som verden åbner sig på
Sådan går jeg rundt og tænker på dig
Og mens solen bryder igennem på himlens blå
Bliver musikken til det reneste pop
Sådan går jeg rundt og tænker på digDet er den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever
Verden åbner sig og jeg åbner mig
Det er den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever
Baby, baby, ka´ du kende mig ?Cigaretter længere henne ad gaden
Og det er lige meget hvad pokker jeg kigger på
Så er der noget under overfladen...
26. februar 2013
Fjerne ordbekræftelser og lidt om spam..
Bevis du ikke er en robot… Den besked får mig ofte til at droppe den kommentar jeg lige har siddet og skrevet.
Det er SÅ svært, når man læser og kommenterer fra en iPad. Det ene af de 2 ord man skal skrive er et lille billede, som ofte er næsten umulig at afkode.
Hvis du vil fjerne de trælse bekræftelsesord i Blogger skal du gøre følgende..
Når du er logget ind på din blog har du disse muligheder i øverste højre hjørne.. Her skal du klikke på Design.Derefter kommer du ind på denne side..
- Vælg punktet Indstillinger –
- Indlæg og kommentarer –
- Kommentarer
- Scrol ned og find Vis ordbekræftelse
- og sæt den til Nej
- Klik på gem indstillinger og vend tilbage til din forside
Spam kommentarer
Hvis du får mange spamkommentarer på ældre indlæg, kan du slippe for at skulle slette dem hele tiden.
Du kan sætte din kommentarmoderation til Nogle gange. Jeg har valgt at kommentarer på indlæg, der er mere end 7 dage gamle, skal godkendes før de ryger ud på bloggen. Efter at jeg aktiverede denne indstilling er jeg næsten sluppet af med alle de irriterende spamkommentarer der vælter ind i øjeblikket.
25. februar 2013
Gangnam style..
Koreaneren PSY har begået et sang- og movehit. Hvis ikke du kender Gangnam style så prøv at spørge vores fælles ven Google, og du vil drukne i hits..
Søndag formiddag kørte vi en tur i IKEA for at købe et lille bord og en stol til Emil, mens vi var der blev han ved at snakke om noget, der for os lød som Gangnam.. Jeg dansede lidt Gangnam style for ham mellem Tag-selv-reolerne, det syntes han var fantastisk morsomt.. nej Hasse tog ingen billeder af det.. :-) Da vi kom hjem og havde samlet det ny-indkøbte IKEA møblement, fandt jeg PSY’s Gangnam-video på YouTube, og der gik ikke lang tid før han begyndte at lave de første moves.. Nu skal jeg bare ha’ lært ham at danse den også.. :-)
24. februar 2013
Musik må der til..
Min gamle guitar lever et hårdt liv som legetøj, den får nogle knubs ind i mellem, og efterhånden var der kun 2-3 strenge tilbage.. I går hjalp Emil og farfar hinanden med at sætte nye strenge på.. Da Lou og Sand hentede ham i eftermiddag gav han sin første koncert for et større publikum. Save save brænde, vi er raske svende og Tinge-linge-later tinsoldater er pt. to store hit, som han meget gerne både synger og spiller for os.. Guitaren kan selvfølgelig også bruges som kontrabas..
23. februar 2013
Emil på glatis..
Vi var en tur i skoven i eftermiddags, skovstierne var glatte som skøjtebaner.. lange smalle skøjtebaner.. Hasse og jeg holdt os så vidt muligt væk fra isen, Emil syntes det var fantastisk sjovt, når benene forsvandt under ham.. og han kæmpede en brav kamp for at komme på benene igen..
21. februar 2013
20. februar 2013
Jeg er måske lidt tungnem..
19. februar 2013
For 2 kr. blandede bolsjer..
eller bom.. som det hedder, der hvor jeg voksede op.. :-) Deroppe ligger Fakkelgården.. og lige derovre på den anden side af vandet er Tyskland..
Jeg er født og opvokset i grænselandet, dernede hvor vi kunne være selv hjemme (alene hjemme), hvor vi mojner hinanden både når vi kommer og går (hej, goddag og farvel), hvor æ betyder jeg, et mutte er et kys, hvor man kan naun å æ dækkel, hvis ikke man opfører sig ordenligt (tæv) og hvor bom er bolsjer.. Ja så nemt er det at forstå sønderjysk.. :-)
18. februar 2013
Ørnens dag..
DOF afholdt Ørnens dag i går, i vores nærområde kunne man møde op v. Jyllinge lystbådehavn mellem 10 og 14, hvis man ville se havørne. Vi har ynglende havørne på Bognæs, så det er ikke usædvanligt at se den store smukke fugl svæve over Fjorden, det er dog aldrig lykkedes mig at få et billede af dem, så selvfølgelig kørte vi til Jyllinge i går.. Vi var bestemt ikke de eneste, som havde lyst til at høre om ørne og se dem.. Selv om vejret ikke var specielt godt, var det et tilløbsstykke af rang, hele den lange promenade ovenfor havnen var fyldt med biler og mennesker, der var en skov af scoper og store objektiver. Medlemmer af DOF havde stillet deres egne scoper op til frit kig.. De fortalte, at der havde været 3 havørne på derude i går, da vi kom var der kun 1 tilbage. Ca. midt i billedet er der en prik på en pind.. :-) Det er en ung havørn, som sidder på en bundgarnspæl og slapper af mellem måltiderne. I følge de lokale DOF folk, er det ikke en af “vores egne” havørne, det er en ungfugl, som er kommet til og har valgt at fouragere i det madrige område.. Jeg kunne ikke fange den med det blotte øje, men så den tydeligt i et scop, og så prøvede jeg at skyde i den retning scopet pegede.. :-)
Der var utrolig mange svømmefugle ud for lystbådehavnen, her ligger en stor flok troldænder.. øhhh tror jeg nok.. :-) Her tror jeg havørnen igen har sneget sig med på billedet.. den sorte prik under den hvide gavl lige i overkanten af sandrevlen.. Det er helt OK hvis I ikke kan få øje på den, men den var der og vi så den på Ørnens dag 2013..
17. februar 2013
Jeg fandt forår i dag..
Ikke meget.. men på denne tid er selv de mindste forårstegn livgivende.. Erantis, valmuer og vintergækker er på vej.. Syrenerne venter bare på en smule varme..
Åhhh hvor jeg glæder mig til at tage en stor buket velduftende syrener ind i stuen.
Retro middag..
kaldte Hanne og Ole menuen i går aftes..
Første ret var en modificeret rejecocktail, med persillepesto i stedet for 1000-øer dressing, ingen levnede den mindste krumme.. Hovedretten var mørbrad stegt som vildt med bønner, bagt kartoffelmos og ribsgele.. MUMS hvor det smagte godt.. til dessert havde Hanne lavet whiskyfromage toppet med flødeskum og mørk chokolade.. jeg gentager lige mig selv.. MUMS.. :-) Naturligvis var der cognac og likør til kaffen.. Lørdag aften havde været søndag nogle timer, inden vi sagde farvel og tak for endnu en fantastisk aften i det bedste selskab..
16. februar 2013
Jeg blev hentet på stationen..
af Hasse og Emil.. Sidst på eftermiddagen dukkede resten af flokken op. Tante Line og Emil hyger med puslespil på iPad inden middagen..
14. februar 2013
Mr. Icing..
I ishockey betyder “icing”, at en spiller slår pucken fra egen banehalvdel (zone) og hele vejen ned bag modstanderens mållinje, uden at nogen rører den, altså pucken..
Dommeren stopper kampen, henter pucken og løber tilbage til den zone pucken kom fra, og sætter spillet i gang igen med en “faceoff”.. Mens spillet er stoppet er der udskiftning, nogle skal ud og arbejde på isen, og nogle skal på bænken og samle kræfter.. Det var meget kort om ishockey og icing.. Der er mindst et par regler mere, men det er slet ikke det jeg vil vise billeder af i dag.
Det jeg egentlig ville vise jer, er Mr. Icing.. Mr. Icing var på besøg i SE Arenaen under OL kvalifikations kampene. Før kampen og i pauserne luntede han rundt i hallen, valgte tilfældige tilskuere ud og forærede dem billetter til Ishockey VM i Globen. Han spottede desværre ikke nogen af os, hvis vi vil til VM i Globen, må vi nok selv købe billetterne.. :-)
13. februar 2013
Ved Kongebroen..
På vej hjem i lørdags valgte vi motorvejen fra indtil midt på Fyn, det førte os over den gamle Lillebæltsbro. Når vi kører den vej, drejer vi ofte ned til Kongebro havnen. En smuk lille perle hvorfra man kan se både den gamle og den nye Lillebæltsbro. Billedet er fra en sommerdag i 2010. Det var bestemt ikke det vejr vi oplevede i lørdags :-)
Jeg havde kameraet med, men kulden fratog mig enhver lyst til at tage billeder.. lige indtil vi kørte derfra, hvor vi opdagede en stor flok dyr inde i skoven, så glemte jeg alt om kulden.. :-) En del af Kongebroskoven er indhegnet og blevet til en dyrehave. Dyrene var lige blevet fodret, og de holdt øje med at jeg ikke kom for tæt på..