30. juni 2013

Børnebørn..

IMG_2455De to små piger vi glæder os så meget til at hilse på, ligger stadig inde i deres mødres maver.. IMG_2456Den lilla mave skal vokse et par måneder mere, mens den turkis mave har præcis den størrelse den skal have.. :-)

27. juni 2013

Det er ikke altid maskinerne der vinder..

En tur rundt i haven i trillebøren er også et hit.. IMG_2419IMG_2392IMG_2394

26. juni 2013

Det er koldt og jeg fryser..

Den sætning har jeg sagt nogle gange i dag. Jeg tog af sted i sandaler og bare tæer i morges, det var et helt forkert valg. Heldigvis smed jeg regnbukserne i rygsækken, det var et rigtig godt valg.

Lige nu står sandalerne til tørre foran brændeovnen.. Ja for pokker da osse, vi har tændt op i dag, den 26. juni, det synes jeg slet ikke er i orden. IMG_2427

Det var dagens brok, nu kommer dagens “Hjælp mig..” IMG_2350Jeg så kun denne ene fugl, den besøgte os hele weekenden, den kom aldrig over til foderet, men fløj ind og satte sig på stolpen, og fløj ud i skoven igen.. Måske er det en unge, den så lidt forpjusket ud. Er der nogen af jer som kan hjælpe..??

Det her ved jeg hvad er.. IMG_2367Et fint lille skovjordbær, dem har vi en del af både i Sverige og i DK. Jeg plukker dem ikke, da ingen af os er særlig vilde med den ret parfumerede smag, vi nyder bare de små røde farveklatter i haven..

25. juni 2013

Næsten fuldmåne..

IMG_2384Månen var stået op, men solen var ikke gået ned endnu, da vi tørnede ind lørdag aften i skoven.

En sjov og hyggelig fredag aften med de godeste venner og et par af skovens naboer, plus en god runde golf, lækker mad og et par flasker vin, sendte os alle 4 tidligt i seng.

Det er muligt at der var fin solnedgang, men ingen af os der nåede at se den før søvnen overmandede os.. :-) IMG_2387

24. juni 2013

1–2–3 spring..

IMG_2413IMG_2415IMG_2416IMG_2417IMG_2418Det var fedt at lande hjemme efter en skøn weekend i det svenske, og se Emil og hans forældre hygge sig i haven, og have lækker grillmad klar til os alle.

Det bliver så godt for dem, når han lige om lidt får sin egen have at hoppe rundt i hver dag.. :-)

20. juni 2013

Jeg trænger til en smuk solnedgang..

.. eller solopgang, men om aftenen falder jeg omkuld i sofaen længe før solen overhovedet er begyndt at tænke på at gå ned, og om morgenen står solen op, længe før jeg tænker på at forlade min seng. 

Det skal endelig ikke forstås, som at jeg klager over de mange dejlige lyse timer, jeg elsker dem, jeg savner bare lige en smuk solnedgang.   IMG_1805IMG_1807.. og så manglede jeg også lige en begrundelse for at vise et par billeder mere fra en skøn aften ved Veddelev Havn.. :-)

18. juni 2013

Til salg..

Nu er vi kommet lidt tættere på den sidste sommer her i Bymarken, det håber vi i hvert fald. Vi har købt en lejlighed her i Roskilde, og huset bliver sat til salg. De sidste par uger har et ungt par haft forkøbsret, men de har nu meldt tilbage, at de ikke kan få økonomien til at hænge sammen. IMG_2062Derfor har vi nu lavet en aftale med en ejendomsmægler, i dag har her været en fotograf for at tage billeder, på torsdag kommer et par mænd, som skal lave el-, energi- og tilstandsrapporter, og derefter skal der såmænd bare dukke nogle seriøse og interesserede købere op, der skal laves lidt forskelligt i lejligheden inden vi vil flytte ind, her i huset skal vi i gang med at sortere og vælge til og fra. Noget skal med, men en del skal ikke med, det bliver helt sikkert både sjovt, spændende, hårdt og træls, men jeg tror på at det ender godt i løbet af efteråret.. :-)

16. juni 2013

SportscarEvent kørte på Sjællandsringen i dag..

Anette og Ib har i mange år suset land og rige i rundt i Ferrarien, for at køre for SportscarEvent. Det røde lyn er efterhånden blevet en ældre dame, og Ib har de sidste par år truet med, at nu ER det sidste gang, hun skal bruges til banekørsel, men han har ikke fundet den helt rigtige afløser endnu, derfor var hun i dag en tur på Sjællandsringen sammen med mange andre hurtige og lækre biler. IMG_2159

Selv om vejret ikke var det mest optimale til hurtige biler, så var der alligevel mødt mange mennesker op derude, for at komme ud og køre et par runder i de lækre biler. IMG_2263IMG_2245Jason gav den gas i sin Ford GT.. IMG_2131IMG_2199IMG_2270IMG_2222IMG_2126

14. juni 2013

13. juni 2013

Vores spætter..

Ja spætte i flertal, vi har to af slagsen, som flyver til og fra i fast rutefart, ind i mellem kommer de samtidig, men det er nok en fejl, for de kan ikke finde ud af, at spise samtidig, og så får ingen af dem mad.. Det er muligt at de tre billeder herunder er samme fugl, jeg kan ikke se forskel på dem, men vi så flere gange to spætter der landede på hver sin side af stolpen. IMG_2021De virker næsten håndtamme, vi tror det er store unger. Vi kan sidde på terrassen mindre end 3 meter fra dem, de er flintrende ligeglade med om vi taler, drikker kaffe eller tager billeder af dem, om vi står op eller sidder ned gør heller ikke den store forskel..

IMG_2034IMG_2032

Jeg har kigget i min app “Fugleguiden”, og kan se at der er flere slags spætter.. Stor- mellem- lille- eller hvidrygget flagspætte, men jeg kan ikke blive enig med mig selv om, hvilken en.. eller rettere to, der bor hos os, kan du hjælpe mig..??

Jeg undrer mig også over, hvad det er for noget fnadder der sidder på næbet, er det madrester eller hvad..?? Jeg troede et fuglenæb var glat og fint, og det synes jeg ikke de her er.. Er det måske fordi det er unger?

12. juni 2013

En god lørdag begyndte på taget..

og endte i det nordlige Skåne..

Gæstehytten er snart 7 år gammel, det kunne man tydeligt se, specielt på det hvide træværk. Lørdag morgen tog jeg mig endelig sammen og begyndte at slibe og skrabe gammelt maling af. Hasse er ikke glad for højder, så “høje” opgaver lander hos mig. IMG_2044Vi nåede ca. 2/3 af det hvide træværk før vi pakkede malergrejet sammen og kørte nordpå, op til Ellen og John, for at være sammen med både dem og overleveren og hendes kæreste, som var på besøg i det svenske Nielsen-paradis.

Her er et par af mine billeder fra en herlig eftermiddag og aften. IMG_2050 IMG_2091IMG_2099 Ellens marinerede og grillede dyreryg blev super mør og lækker, og overleverens kæreste bagte nogle fantastisk kürtõskalács, prøv at klikke på linket, der ligger en fin forklaring på de lækre ungarske bålkager, her er nogle billeder af processen.. IMG_2106IMG_2110IMG_2119Efter lidt tid over ilden var de gyldne og fine, hvorefter de blev rullet i knuste valnødder, taget af spyddene og forsvandt som dug for solen ned i vores maver.. :-)

11. juni 2013

En rigtig vandhund..

er og bliver jeg aldrig.. IMG_2180Her har overleveren fanget min første vandgang i år, begge føder endte med at blive våde.. :-)

9. juni 2013

Jeg lider af sløvsind..

her i blogland, men i den virkelige verden er der fuld fart på over hele linjen.

I IT afdelingen er vi i gang med en mindre organisationsændring og en stor fysisk rokade. Den slags giver en del turbulens, nogle kolleger er glade og nogle er knap så glade, for nu at sige det mildt. Jeg er en af de glade, jeg har længe været træt, af flere af de arbejdsopgaver jeg havde, jeg var begyndt at kede mig, og det er ikke en sund arbejdstilstand for mig. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med de nye og spændende opgaver, det eneste minus er, at udsigten fra min nye pind ikke er helt så fin, som der hvor jeg sad før, men jeg får nok ikke tid til at sidde og kigge ud alligevel.. :-) IMG_1866

Ugen, der er slut lige om, bød også på en “gratis” fridag, firmaet er lukket Grundlovsdag, jeg kunne altså snildt vænne mig til en arbejdsuge med fri hver onsdag. IMG_1929

Ungerne fyldte haven om eftermiddagen, Emil har jo længe været meget begejstret for farfars græsslåmaskine, men han har ikke været interesseret i at den skulle startes, den larmede alt for meget. I onsdags kom der nye boller på den suppe, nu ville han have den startet, og efterhånden fik han lokket alle til at hjælpe ham med at klippe græs. Jeg er sikker på, at naboerne var godt trætte af, at den maskine blev startet og stoppet hele tiden, men Emil elskede det, og vi fik slået græs flere gange.. :-) IMG_1947IMG_1959

6. juni 2013

Om 3 uger..

skal Line og Benja være forældre.. IMG_1882 IMG_1895 IMG_1893 Vi glæder os alle sammen til at byde en lille pige velkommen i familien.. :-)

3. juni 2013

Solnedgang og fest..

Brudeparret har været gift siden sidste år, men festen blev holdt i lørdags i Veddelev sejlklub.. IMG_1826IMG_1828IMG_1842Lokaliteten og festen var helt i top, og søndagen var blevet flere timer gammel da vi landede i Bymarken.. :-)

2. juni 2013

Aftenkaffe i Kattinge..

Efter grill og hygge med Emil og hans forældre i fredags, pakkede vi kaffekurven og kørte ud til vennerne i shelteren v. Kattinge Vig. IMG_1732Der er magisk smukt derude.. også selvom det ikke var fuldmåne..  IMG_1747Eftermiddagens regn og torden hang stadig i bladene.. IMG_1744IMG_1761IMG_1753IMG_1778Sidst på aftenen bryggede mosekonen, og pustede små tågebanker ud over fjorden..