Vi havde dejligt besøg af Ellen og John i lørdags. Efter kaffen og på trods af vejret kørte vi en tur ud på Musicon. Det er nogle år siden de to har været derude, og der sker noget nyt hele tiden. Efter Ragnarock og Musicon var vi egentlig kolde nok til at tage hjem, men bilen rundede lige et hjørne af Roskilde, ingen af os havde besøgt før.. Den gamle rundremise.. Jeg troede det hed en cirkelremise, men google lærte mig et nyt ord, det er en rundremise, den er gammel, den er vist nok fredet og en del af Danmarks jernbanemuseum i Odense. Jeg kan ikke rigtig finde nye informationer om remisen, såh.. om der stadig er jernbaneentusiaster der reparerer og bygger damplokomotiver, aner jeg ikke. Remisen ser ikke umiddelbart ud til at være et overrendt område, men det er heller ikke specielt overgroet.. Der lå kul rundt omkring og den gamle vandpost ser stadig ud til at kunne bruges.
25. februar 2016
23. februar 2016
RAGNAROCK..
Ragnarock - museet for pop, rock og ungdomskultur, det er vores kommende rockmuseums nye navn. Museet er klar til åbningen d. 30. april, jeg glæder mig til at komme indenfor. Hvis du skal ud på Musicon og opleve Ragnarock, må du ikke snyde dig selv for en tur rundt på det store rå område. Her er der højt til himlen, der er plads til kreativitet og rod, til farver og mudder og til legebørn i alle aldre.
21. februar 2016
19. februar 2016
Det er længe siden..
der kørte tog her.. I min barndom kørte der mange tog på disse skinner mellem Vojens og Flyvestation Skrydstrup. Togene var fyldt med værnepligtige der hang ud af vinduerne og vinkede til os unger der legede på baneskråningerne – nej selvfølgelig måtte vi ikke lege der, men vi var ikke så skarpt overvåget som børn er i dag. Der blev også fragtet ufattelig mange biler ud til FIATS klargøringscentral, som lå tæt på flyvestationen.
Skinnerne og baneskråningerne var en af vores yndlingslegepladser, vi lagde skidt og skrammel på skinnerne for at se hvor fladt det kunne blive når et tog kørte over, eller om vi kunne afspore toget…!!!! (det lykkedes heldigvis aldrig), vi brugte skinnerne som broer over de veje vi byggede mellem skinnerne , vi byggede huler ind i skråningen. Når vi kunne høre toget var på vej, krøb vi ind i hulen og sad der omgivet af bævrende grus. Hverken hegn, vores forældre eller togpersonalet kunne holde os væk fra sådan en spændende legeplads.
I dag er der hverken legende unger eller tog på strækningen, hundeluftere og grantræer har taget over.
18. februar 2016
16. februar 2016
Der er trods alt grænser..
for hvor mange timer jeg kan fordrive med shopping i Næstved.. Selv om Næstved er en ganske fin by, så bliver det ikke nemmere at få tiden til gå en dag hver anden uge dernede i Næstved. I går var jeg for første gang heldig med vejret, det var koldt, men solen skinnede og himlen var blå. I denne uge er der vinterferie på Sydsjælland, derfor var Næstved museum undtagelsesvis åbent på en mandag, det samme var Boderne v. Sankt Peders kirke, hvor man kan se glas og keramik fra Holmegaard og Kähler.
Verdensberømt street art i Næstved - Gavl Farvergade 7 ud mod Bredstrædeparkeringen.Flg. er klippet fra sn.dk:
Tyske Loomit har i mere end 30 år været en af graffitiens absolutte frontfigurer i Europa, og hans værker kan ud over i Næstved også ses i byer som Moskva, New York og Rio de Janeiro. Den verdensberømte street art kunstner fra München med det borgerlige navn Mathias Köhler er født i 1968, har malet siden 1983 og har levet af sin kunst siden 1989. Hesten på væggen refererer til gardehusarerne, som i mange år holdt til i Næstved, mens papegøjen er med, da den indgår i firmalogoet hos væggens ejermand.
12. februar 2016
20 år – det er da noget..
20 år i samme virksomhed, det var godt nok ikke med i mine fremtidsplaner, da jeg trådte ind af døren på Vimmelskaftet d. 1 februar 1996. Jeg skulle bare lige samle lidt erfaring inden for IT området.. eller indenfor EDB som det hed dengang, inden jeg skulle videre. Sådan blev det ikke, jeg kom videre, men det blev i den samme virksomhed.
Jeg har nu arbejdet i IT verdenen i 20 år, og sikke en udvikling der er sket i den tid. Jeg har været med til at implementere flere nye systemer og produkter indenfor ESDH, Intranet, e-mail og internet osv. Vi er gået fra almindelig fastnet telefoner til IP-telefoni, pt. er vi ved at udfase de fysiske IP-bordtelefoner. Alle vores brugere skal vænne sig til at Skype for Business ikke bare er til chat og onlinemøder, det bliver også deres telefon. Vi er flyttet fra vores gamle skæve hus i Vimmelskaftet til et større gammelt og næsten lige så skævt hus hernede ved havnen. Vores kongresser er blevet digitaliseret, til den næste kongres i maj vil de delegerede modtage materiale und alles via en kongres app på deres iPad, og ikke som en e-mail..
Der er stadig masser af opgaver og udfordringer i min del af arbejdsverdenen, og heldigvis også mange skønne kollegaer og gode grin.
10. februar 2016
Familien var i skoven..
Sofie og Emil elsker gynger. I vores lokale skov er der flere af slagsen, nogle er så store, så hele familien kan gynge sammen.. andre er bare et par kæder og et bredt stykke gummi monteret om en gren højt oppe i et stort træ.. Det var en dejlig eftermiddag i skoven :-)
8. februar 2016
Storebæltsbroen set nedefra igen..
4. februar 2016
Til julefrokost i Wallmans..
Det hele var imponerende velorganiseret. Det er bestemt ikke sidste gang jeg siger ja tak til Wallmans dinnershow.