I dag er det 23 år siden min søster fødte den fineste lille pige. Meller er i dag en smuk og dejlig ung kvinde, der bor på Østerbro sammen med Sang, som hun mødte på Ollerup. Hun læser til jordemoder på Metropol. Den sparsomme fritid bruger hun som træner for nogle meget dygtige ynglinge piger i Vedbæk. Da der er NM i TeamGym på Fyn i denne weekend, havde hende og Sang inviteret til fødselsdag sidste søndag. Ud over hygge og lækker middag, så nåede vi også en god gåtur i Fælledparken. Mens Meller og Sang har hygget sig på Fyn, har vi fået tømt loft og kælder. Vi har flyttet kasser, reoler og skabe ned i vores nye kælderrum. Da lejligheden oprindelig var 2 lejligheder, har vi også to kælderrum.. heldigvis for det.. Selv om meget er kasseret eller solgt, er der stadig en del, som skal med os videre. Begge kælderrum er nu taget i brug, de første 10 - 12 kasser er pakket, flyttet, båret ned, pakket ud og sat på plads i rummene. Kælder og loft i Bymarken er stort set tømt.. Jeg havde ikke turdet håbe på, at vi kunne nå så meget, som vi har nået denne weekend.
Lige nu er vi slidte, trætte, ømme og glade.. :-) I lejligheden kører alt stadig efter planen, Martin maler har haft travlt de sidste par uger, han er færdig med lofter og vægge, alle paneler har fået første omgang maling og slibning. I morgen kommer snedkerne og monterer bryggers og skabe i soveværelset, de skal efter planen være færdige på onsdag, så kan gulvmanden rykke ind torsdag.. Han skal bruge 5 arbejdsdage på at slibe, oliere, slibe og lakere. I min bog skulle han være færdig onsdag om 1½ uge, så skal murer og maler lige ind igen, og vi skal have gjort rent efter dem alle. Søndag / mandag er der bestilt flytning..
Pyhhh hvis alt klapper, kan vi om 2 uger lægge os til at sove i en nyrenoveret lejlighed.
og nu til den spændende Give Away..
..og det er ikke en af den slags, hvor du skal stå på hovedet og pifte mens du drikker et glas vand, eller hvad der nu kræves rundt omkring ;-) Her gælder “først til mølle og selv-henter princippet”
Hvis du står og mangler en 1½-mands boxseng, så kan du hente den her i Bymarken, der er også et par fyrtræs-reolsektioner, 2 gamle have-kurvestole og en mikroovn i overskud. Det eneste du skal gøre, er at give lyd, og hente det du vil have senest lørdag d. 23 november.