Lene efterlyser emner til blogindlæg, jeg kunne desværre ikke hjælpe hende, min hjerne var helt blank både på hendes vegne og på egne vegne.. i forhold til blogindlæg.. :-) Når jeg ikke føler, jeg sidder og brænder med et blogindlæg, kigger jeg mine billeder igennem for at finde inspiration.
Jeg dykkede ned i billederne fra vores jyllandstur i sidste uge, og tricket virkede også denne gang.. :-)På et tidspunkt kørte vi forbi et skilt hvorpå der stod – Mårup kirke – Hold, stop, stands, vend bilen og kør tilbage.. er det ikke den kirke der er ved at forsvinde i havet..?? Jo, det er det nemlig. Hvis I følger linket på Mårup kirke kan I både se hvordan den så ud engang, og læse lidt om kirkens historie.
I dag er der ikke meget af kirken tilbage, og det sidste ligger meget tæt på kanten. Hvis I vil nå at se Mårup kirke, skal I ikke vente ret mange år. Fra kirken kan man se nogle sommerhuse, hvor ejerne må have meget urolige drømme når hav og vind kommer buldrende fra vest.. Naturen er godt nok barsk derude..