Svaret faldt promte, og det var… MOOAR.. :-) Isabella kan sagtens sige far, men hun kalder konsekvent både mor og far, for MOOAR.. og det virker fint. :-)
27. februar 2015
26. februar 2015
Ørnens dag på Nyord..
Vi var sammen med Pia, Allan, Ellen og John taget til Nyord i søndags for at se ørne. Langt ude på en sandrevle sad en havørn, den kunne – med lidt god vilje – svagt anes i et af skoperne den sympatiske DOF-mand havde stillet op. På mine billeder kan jeg ikke finde den igen, selv med en forstørrelse på 200 – 300%. Til gengæld behøves der ingen forstørrelse til at se haren som hoppede rundt lige under os.. Fugletårnet på Nyord er placeret rigtig godt, med en fabelagtig udsigt hele vejen rundt.. Både Pia og Ellen har vist billeder fra vores tur rundt i den fine lille by, hvor gæstebiler ikke må køre og hvor vi fandt en butik der solgte olier, balsamicoeddiker, snaps, whisky og rom i løs vægt, så det behøver jeg ikke gentage, men jeg kan ikke se at nogen af dem har vist billeder af edderfuglene i Nyord havn.. eller af de farverige filt kugler vi ikke købte i Noorbohandelen.. Jeg har også et par billeder af udsigten fra vores frokost/kaffe-sted.. og fra eneskoven vi så lige før Nyord dæmningen..
Ellens lækre mad, det gode selskab, indretning og udsigten fra Den Stråtækte må I tænke jer til, men I kan roligt tro mig, når jeg siger at det var en aldeles dejlig dag i alle henseender.
21. februar 2015
På Teknisk Museum i Helsingør..
Vi havde Emil med i Helsingør i går. Egentlig var vores plan at køre ud til Den Blå Planet, der har vi ikke været endnu, men Emil har været der flere gange i år, og hans far kunne fortælle at han (Emil) da syntes det var OK at være der, men sidste gang var det kiosken og is-montren der var det mest spændende.. :-) Derfor faldt valget på Teknisk Museum, og jeg må tilstå at, nu har vi været der. Det var såmænd ganske OK, men der var koldt i hallen og så meget var der heller ikke at se og prøve. Langt det meste var bag glas og afskærmning, man kunne ikke komme ind i helikopteren eller nogen af bilerne.. Der var kun et enkelt fly, hvor han kunne komme i nærheden af rat, håndtag og knapper.. Den lovede flysimulator var en stol foran en pc med flysimulator programmer, det gad ingen af os rigtig bruge tid på. Midt i hallen var en lille bane, hvor man kunne få lov at køre nogle små el-biler, dem fik han prøvet flere gange. Vi havde en fin dag sammen med ham, og vi sluttede herhjemme med at bage pandekager, det var et hit. :-)
19. februar 2015
København set fra tårnet på Christiansborg..
Udsigt til Christianshavn og Amager.. Holmens Kirke og Nationalbanken bagved og Børsen til højre.. Børsbygningen med Dragespiret og i baggrunden er det Vor Frelsers Kirke tårn med sin udvendige trappe Ridebanen i forgrunden og Tivoli og Rådhuset lidt længere ude.. Københavns Domkirke – Vor Frue Kirke - rager pænt op i landskabet.. og det gør Københans Rådhus og Marmorkirken også..
Desværre var det dis og skyer der vandt i går eftermiddags, jeg havde satset på høj blå himmel og kilometervis af sigtbarhed, da jeg foreslog Annemarie at vi skulle besøge Tårnet.
9. februar 2015
Søndagsmiddag på Restaurant Amalfi..
Vi havde en Smartbox liggende som nærmede sige sidste udløbsdato, den fyrede vi af i går aftes på en 4-retters menu på Restaurant Amalfi på Gråbrødre Torv.
Menu sammensætningen bestemte vi selv og vores endte med at se således ud..
Forret
Dagens suppe – Hummersuppe (Hasse)
Bresaola -Tynde skiver lufttørret kalvekød, ristede pinjekerner, basilikum, rucola, parmasan og trøffelolie (Inge)
Pasta
Pappardelle Gorgonzola - Pappardelle m. hvidløg, gorgonzola, valnødder og sprød parma skinke.
Hovedret
Filetto di Manzo - Stegt oksefilet med dagens garniture og sky infusion chocolat.
Dessert
Crème Brûlée - Lakrids crème brûlée med vanilje is, bær coulis og cocoa drys.
Alle retter var yderst lækre og velsmagende, og vi sendte lutter tomme tallerkner tilbage til køkkenet, det er ikke sidste gang vi besøger Amalfi.
På vej tilbage til bilen kom vi forbi La Glace, hvor man kan se der lige har været modeuge i København. Chefkonditor Lars Juhl har ladet sig inspirere af farverige Lola Ramona.
7. februar 2015
5. februar 2015
4. februar 2015
Tæl skridt 2015..
Dansk Firmaidrætsforbund har udfordret os til at tælle skridt i marts måned. Jeg lod mig provokere og sagde ja til at være med på et af de 3 hold vi fik skramlet sammen i afdelingen. Jeg har før prøvet at bruge en skridttæller, men det fungerer ikke for mig. Jeg glemmer at bruge den, og når jeg endelig husker den så 0-stiller den sig selv med jævne mellemrum, det er dybt demotiverende. Der findes selvfølgelig en app til mobilen som kan tælle skridt, men den virker jo kun hvis jeg husker at starte appen, og husker at have mobilen med mig overalt.. Den mulighed dømte jeg også ude, så hvad gør vi nu lille du..
Jeg lyttede til et par søde veninder og købte mig et Garmin Vivofit armbånd. En let og lækker lille sag der sidder på armen døgnet rundt. Den kan både tælle skridt, forbrændte kalorier, vise klokken, holde øje med hvor godt jeg sover og fortælle mig når jeg har været inaktiv for længe. Jeg kan hele tiden se hvor meget jeg mangler i at nå dagens mål, eller hvor mange skridt jeg har overgået målet..
Dagens resultater kan selvfølgelig synkroniseres til både, mobil, iPad og pc, hvor jeg kan få fine søjler og kurver der viser hvor godt det går.. eller det modsatte :-) Lige nu er jeg ret vild med min nye lille legekammerat, jeg bliver motiveret til at rejse mig fra pc’en eller sofaen når den røde streg på displayet fortæller at jeg har siddet stille for længe, og det har vist sig at jeg går flere skridt end jeg havde regnet med. De 10.000 skridt der minimum skal klares hver dag i marts måned regner jeg ikke med bliver noget problem overhovedet.. :-) I går aftes manglede jeg et par skridt i at nå det daglige mål, så jeg lokkede Hasse med ud på en kold aftentur. Vi gik en tur omkring havnen, og ud over overskud på “gå-kontoen” kom der også et par billeder af Gasværkets aften-lysshow med hjem.