15. september 2012

Falkonergården i Fredensborg..

Vi har været sammen med både store og små rovfugle i dag på Falkonergården i Fredensborg. IMG_4773IMG_4791Det var fantastisk at se falkoner Edith Wenzel arbejde med sine fugle. IMG_4741Vi så rovfugle i alle størrelser, den mindste var en amerikansk tårnfalk på kun 100 gr og den største var en imponerende steppeørn. IMG_4859IMG_4866 IMG_4933IMG_4814IMG_4851IMG_4894Besøget var en julegave, vi ønskede os oplevelser, og det må jeg sige vi fik i dag.. :-)

Hvis du vil tæt på rovfugle, kan jeg anbefale et besøg på den smukke gård lidt udenfor Fredensborg.

14. september 2012

Her sker ikke en pind..

og jeg er begyndt at kede mig.. IMG_3053Det er et godt tegn på at feberen er ved at slippe sit tag i min krop. Til gengæld er en træls hoste dukket op.. og vores planlagte weekend i Sverige er aflyst, jeg orker ikke tænke på at pakke og køre bil 1½ time for at sidde i et lille hus i skoven.. IMG_3231Vi bliver her i Bymarken og får det bedste ud af det. IMG_3117

IMG_3347Jeg aner ikke hvad jeg skal blogge om, men jeg har en masse billeder fra Prag, så I må altså trækkes med en pose blandede bolsjer fra Tjekkiets hovedstad. IMG_3354SAM_0987

13. september 2012

Ren og skær glæde..

Jeg ligger herhjemme på 2. dag med feber, snot og ondt i hele kroppen, det kan godt være solen har skinnet, men jeg har været helt ligeglad, jeg gider ikke være syg, nogen skal få det til at gå væk.. IMG_4707Hasse kom hjem fra arbejde og tømte postkassen.. Der var et brev til mig. Susanne har sendt mig det dejligste brev med medicin til min ømme hals og sokker til Emil.. Pludselig var dagen slet ikke så træls endda, og solen varmede dejligt.

1000 tak Susanne du har lige fremtryllet glæde og smil her på matriklen. :-)

12. september 2012

En sag for Arbejdstilsynet..

Tjekkiet har vist andre regler for arbejdssikkerhed end vi har her i DK.. IMG_3622Han malede i 5. sals højde siddende på en plade. Der stod ikke nogen på gaden og sikrede ham..IMG_3621IMG_3671Mellem et virvar af strømførende sporvognsledninger liftede de sig selv op for at male lygtepæle.. IMG_3673IMG_3618Her skulle der skiftes eller repareres en reklameplakat.. Det var nok det farligste eksempel vi så.. IMG_3620Musikscenen på et værtshus i byen.. IMG_3134Jeg tror dansk AT ville ha’ kronede dage dernede.. :-)

11. september 2012

Prag.. Fredag d. 17. august 2012

Sidste hele dag i Prag.. solen er ved at brænde disen af, det ligner endnu en varm og solrig dag.

IMG_3756..og det blev en varm dag, vores eneste plan for dagen, var lidt shopping, måske en lille sejltur på Moldau og sidst men ikke mindst, at pakke, rydde op og gøre lidt rent i lejligheden.

IMG_3754Vi nåede det hele.. Shoppingturen blev en meget billig fornøjelse, et par lækre læderhandsker, to “pashimna” tørklæder og en trommende frø til Emil, ingen overfyldte kufferter til os i denne omgang.. :-)

IMG_3764Efter frokost (lækker gullaschsuppe i udhulede brød) og lidt dasken rundt i den gamle by, lod vi os overtale til en sejltur i Prags Venedig, en smuk og dejlig sval tur med is og drikkelse inkluderet. IMG_3795IMG_3793IMG_3768IMG_3773Sidst på eftermiddagen tog vi tilbage til lejligheden og fik gjort den klar til de næste gæster, dagen sluttede med en super lækker middag på en Indisk restaurant i nabolaget.

IMG_3834Det har været en perlerække af dejlige dage her i Prag. En fantastisk spændende og smuk by hvor vi har været i det absolut bedste selskab.. Jeg må igen konstatere at vi 4 er gode til at holde ferie sammen.

IMG_3842I morgen går turen hjemover, Lene og Per tager toget til Sønderjylland og vi kører i lufthavnen og flyver til København.

10. september 2012

Prag.. Torsdag d. 16. august 2012

I dag vågnede vi op til en diset og overskyet himmel, men det er stadig varmt. IMG_3659

Efter morgenmad og badning var det lidt svært at komme ud af døren, vi gad ikke det helt vilde.. Fjernsynstårnet med kravlende babyerVi endte med at gå en tur op i vores eget baghave, op mod Fjernsynstårnet med de kravlende babyer. Nu havde vi set på tårn og babyer i flere dage, vi måtte lidt tættere på.

IMG_3624Formiddagsvandingshullet fandt vi ved Vorherres Allerhelligste Kirke, med udsigt til toppen af Fjernsynstårnet.

Efter en tur omkring fjernsynstårnet, fandt vi et lokalt hjørne, hvor vi delte 2 lækre svineskanke til frokost inden vi slentrede tilbage mod lejligheden. IMG_3651Vi gik ned gennem parken vi bor op til. Onsdag aften var Hasse og Per ude og gå en aftentur, de gik en tur op gennem samme park, som var fyldt med folk. Ølhaven viste fodbold på en storskærm og mindst 1000 mennesker var samlet derinde. IMG_3663I dag var der ingen fodbold og stort set ingen mennesker.

IMG_3675Efter et par timers total afslapning bevægede vi os ned mod et af øl-mekkaerne.. U Fleku.. hvor øllen var mørk god og rigelig, og hvor ordet ølslæber giver mening.. Der bliver stablet mange fulde ½-liters øl, på de store bakker tjenerne bærer rundt på. IMG_3689

IMG_3708Aftensmaden indtog vi på Kampa halvøen med udsigt til Karlsbroen og Moldau, og kaffen snuppede vi på et af byens store fine kaffesteder. IMG_3733Det har småregnet det meste af aftenen, vi nåede at blive lidt våde inden vi ramte lejligheden igen.IMG_3727

9. september 2012

Sponsorernes match for medlemmer..

løb af stablen i dag. P1030028Vi var 148 personer, der havde valgt at spille med i dag. Der var gunstart = vi fordeler os rundt på alle 18 huller på banen, og slår ud når kanonen lyder. Den store fordel ved gunstart er, at alle stort set kommer ind samtidig. Men med så mange deltagere, betød det også, at der var to 4-bolde på hvert hul og 3 på hul 1.. Der var virkelig pres på banen og ventetid hele vejen rundt, jeg tror der står 2 bænke derude, som jeg ikke har siddet på i dag.. :-) Det gik forbavsende smertefrit, alle var indstillet på, at med så mange deltagere så kan det ikke være anderledes. Alt i alt kom vi rundt på ca. 5½ time, det kunne have været meget værre.

P1030029Klubbens sponsorer havde sørget for både vådt og tørt flere steder undervejs, og vi fik stegt flæsk og persillesovs da vi kom ind. Mange flotte præmier blev uddelt til de bedst spillende.. det var desværre ikke mig i dag, men jeg gik i en rigtig god bold og havde mange gode slag, så selv om resultatet ikke er værd at skrive noget om, så var det en forrygende dag på vores dejlige grønne legeplads.

Jeg havde såmænd taget et kamera med derud i dag, og jeg havde masser af tid til at tage billeder.. Men jeg glemte det, og kom først i tanke om kameraet da jeg tømte min golfbag. Derfor fik jeg kun taget de her to billeder af pladsen, hvor en af sponsorerne havde kørt et par af sine biler ind.

8. september 2012

Rabalder Parken på musicon..

IMG_4671Vi har fået en ny og fantastisk “legeplads” her i byen.. På musicon er der etableret et regnvandsanlæg, som samtidig er en imponerende skaterpark. IMG_4679IMG_4675IMG_4664Vi var kørt derom på grund af det store Outlet-marked i Hal 9, men kameraet blev først rigtig “varmet op” da vi gik ud for at se det nye anlæg. Pyhhh hvor er det godt Emil ikke er gammel nok til den slags leg.. endnu.. :-)

Han synes heldigvis stadig det er sjovere at samle små sten op.. IMG_4682at røre ved de store maskiner.. IMG_4684IMG_4683IMG_4691og få en svingtur af mor og far.. IMG_4703