Flotte billeder, Inge, men jeg får nervøse trækninger! For et par år siden terroriserede en fætter til din i en grad, så at Rimkogeren og jeg måtte leve en "lyssky" tilværelse i flere uger. Hannen fik øje på en rival i et af vores stuevinduer, ham selv selvfølgelig, og gik til angreb. Bankede ind i ruden igen og igen i flere minutter, fløj så væk en kort tid, for derefter at vende tilbage og fortsætte angrebene. Selv da vi havde dækket hele vinduet til - en paprovfugl skræmte ikke, heller ej blafrende snore - fortsatte den. Ødelagde papir og plast, foruden at det andet stuevindue pludselig fik samme arrige besøg, hvorfor mørklægning måtte til der ditto. Derefter kom turen til de øvrige 4 vinduer ud mod gården... Endelig opgav den kampen, ja det vil sige, at den søgte efter rivalen et nyt sted, og vupti fandt ham i en af ruderne på 1.sal, men nu slap vi for larmen, pyhha. Man bliver gak i låget af at høre banken hele tiden, og Frederik reagerede som de fleste hunde!! Efter cirka 3 uger forsvandt piphans; om han døde af stress eller fandt sig en dame, ved vi ikke, men får vi øje på en vipstjert nærmere end 100 meter fra huset vort, da begynder hænderne at ryste og pulsen at stige :-D
Det er da en skøn oplevelse I har haft med den kåde vipstjert.. Jeg kan forstå den har sat dybe spor, det var heldigvis i vores svenske golfklub vi mødte den lille fætter, og vi inviterede ham ikke med til dk :-)
Nårrrrhhhh den er fin..;-D knus
SvarSletJa ikke.. :-). Knus
SvarSletFlotte billeder, Inge, men jeg får nervøse trækninger! For et par år siden terroriserede en fætter til din i en grad, så at Rimkogeren og jeg måtte leve en "lyssky" tilværelse i flere uger. Hannen fik øje på en rival i et af vores stuevinduer, ham selv selvfølgelig, og gik til angreb. Bankede ind i ruden igen og igen i flere minutter, fløj så væk en kort tid, for derefter at vende tilbage og fortsætte angrebene. Selv da vi havde dækket hele vinduet til - en paprovfugl skræmte ikke, heller ej blafrende snore - fortsatte den. Ødelagde papir og plast, foruden at det andet stuevindue pludselig fik samme arrige besøg, hvorfor mørklægning måtte til der ditto. Derefter kom turen til de øvrige 4 vinduer ud mod gården...
SvarSletEndelig opgav den kampen, ja det vil sige, at den søgte efter rivalen et nyt sted, og vupti fandt ham i en af ruderne på 1.sal, men nu slap vi for larmen, pyhha. Man bliver gak i låget af at høre banken hele tiden, og Frederik reagerede som de fleste hunde!!
Efter cirka 3 uger forsvandt piphans; om han døde af stress eller fandt sig en dame, ved vi ikke, men får vi øje på en vipstjert nærmere end 100 meter fra huset vort, da begynder hænderne at ryste og pulsen at stige :-D
Det er da en skøn oplevelse I har haft med den kåde vipstjert.. Jeg kan forstå den har sat dybe spor, det var heldigvis i vores svenske golfklub vi mødte den lille fætter, og vi inviterede ham ikke med til dk :-)
SvarSletDet jeg lægger mærke til er især den smukke farve sammensætning - af de smukke grå fjer nuancer og de lyserøde blomster - SÅ flot!!
SvarSletVilka toppen fina bilder på Sädesärlan. Mästerligt.
SvarSletUlla
Du er så sandelig ved at lære det ;-)
SvarSletVi havde en lignende oplevelse, dog knap så slem, som anjoe beretter om for et par år siden.
Kongmor.. Fedt at du ser de smukke farver, jeg var ikke fokuseret på dem da jeg tog billedet, men så det da jeg fik dem ind på pc'en.. :-)
SvarSletUlla.. Tak skal du have.. :-)
Per.. Uhhh tak.. og jeg ramte rigtig med navnet på fuglen.. :-D Imponerende at de kan være så aggressive som Anjoe fortæller. :-)
Hvor er den sød; men med Ajoe og Pers oplevelser kan man åbenbart ikke skue 'fuglen på fjerene' ;-)
SvarSletWauw, sikke nogle fine billeder af en vipstjert!
SvarSletKlem til dig
Ditte.. Hehe.. skue fuglen på fjerene.. godt udtryk, men nej det skal man åbenbart ikke. :-)
SvarSletMadame.. Tak skal du have. Klem og en god dag til dig.