Ja rolig nu, jeg har ikke tænkt mig, at trætte jer med vores økonomi eller mangel på samme.. :-) Men efter mange år på arbejdsmarkedet har vi begge flere forskellige pensioner. Lige om lidt stopper Hasse sit aktive arbejdsliv og går på pension. Jeg regner med at fortsætte nogle år endnu, men på et eller andet tidspunkt, bliver det jo også min tur. Jeg har altid indbetalt til pension, men jeg har aldrig været i stand til at gennemskue eller, for den sags skyld, interesseret mig for, hvordan min pensionisttilværelse ville se ud rent økonomisk. Jeg håbede selvfølgelig, at der på en eller anden forunderlig måde, ville være penge nok til, at jeg kunne klare mig, men efterhånden som jeg er blevet ældre, har tanken “kan det overhovedet hænge sammen, når jeg stopper med at arbejde” da ind i mellem strejfet mig.
Det kunne være meget rart, at få et bud på, om vi skal henslæbe vores fælles pensionisttilværelse i et lille kælderværelse, eller om vi nogenlunde kan fortsætte vores nuværende tilværelse. Jeg ville også rigtig gerne have et bud på, om tidligst mulig efterløn overhovedet er en økonomisk mulighed for mig eller, om jeg skal fortsætte med at arbejde til jeg kan få folkepension, eller.. ohhh rædsel.. måske endnu længere tid..
Et af Hasse pensionsselskaber tilbød os en Senioranalyse. Denne analyse har udmøntet sig i en økonomisk rapport, der giver os et overblik over alle vores pensionsordninger, som de ser ud i dag, desuden anviser rapporten forslag til hvordan vi kan forbedre økonomien i den tredje alder, blot ved at ændre på hvornår vi tager de forskellige pensionsordninger i brug.
Vi havde et møde i går med en rådgiver fra selskabet, han gennemgik rapporten og forklarede og fortalte.. HOLDDAOP hvor var det et godt møde. Rådgiveren evnede, at forklare det hele, så vi begge forstod det, han forsøgte ikke på noget tidspunkt at sælge os noget eller, at få os til at samle alt hos hans selskab. Det var ren uvildig rådgivning, baseret på helt faktuelle tal. At det så også viste sig, at vi kan få pæn stor nettogevinst, ved at vente med udbetalingen på nogle pensioner, er jo en yderst behagelig ekstragevinst.
Vi har begge fået både overblik og ro i maven, og selv om jeg vælger tidligst mulig efterløn, ser økonomien fornuftigt ud, og hvis vi ellers fortsætter med, at opføre os rimelig fornuftigt, burde kælderværelset ikke komme i spil.
Der er ingen sammenhæng mellem billeder og tekst, jeg synes bare der skal billeder med, så jeg har valgt lidt blandede bolsjer fra vores just overståede ferie.
En senioranalyse er en rigtig god idé til at få overblik. Og så er det skønt, at I blev glædelig overrasket og ikke behøver at kigge på kælderværelser ;)
SvarSletJeg vidste slet ikke sådanne analyser eksisterede, Men jeg er blevet klogere og roligere.. Og det er fedt. :-)
SletHvem kender ikke det med at have indbetalt i mange år, men alligevel ikke at vide, hvordan pensionisttilværelsen vil se ud. Jeg prøver ind i mellem at forstå min pensionsordning, men jeg har ærlig talt opgivet. Jeg kunne også bruge en senioranalyse for at få ro i maven i stedet for bare at gå og håbe på, at det vil gå godt.
SvarSletJeg har også flere gange forsøgt at forstå det, men det er aldrig lykkedes for mig.
SletPrøv at undersøge om dit pensionsselskab tilbyder sådan en analyse. Det koster jo intet at spørge.. :-)
Det lyder som en rigtig god ide med sådan en analyse. Det må være skønt at være opdateret på hvordan situationen ser ud for jer :)
SvarSletVi synes også det var et godt tilbud, og resultatet har givet ro, det er dejligt.
SletDet er godt at have fået overblik. Det overblik har velsagtens vist at det hele nok skal gå og at I alligevel ikke kan nå at bruge de penge I har og får. Hvis det er sådan, er det jo godt at vide det. Og ellers er det også godt at vide det.
SvarSletJa uanset resultatet er det altid godt at have en fornemmelse af hvilken vej det går. Vi klager ikke.
SletLyder da skønt for jer.....jeg er helt sikker på (uden nogen som helst analyse) at jeg bare skal holde maximalt et par år efter pensionsalder ;-)
SvarSletDu skal ski da holde mange år Annette.. Se bare på din seje mor.. :-)
SletDet er så utrolig vigtigt at få ro på, og junglen er så ufremkommelig, at der må sagkyndige på banen.
SvarSletJeg blev også overrasket over, at det havde så meget at sige, hvornår man begynder at 'spise' af de forskellige pensioner - rækkefølgen er temmelig vigtig, men det fandt I så også ud af :-)
Det er virkelig en jungle med alle de forskellige former for pensioner, man har erhvervet sig gennem årene.
SletJa vi fandt også ud af, at rækkefølgen og tidspunktet for udbetalingen er meget afgørende.. Det anede vi ikke. :-)
Dejligt at få styr på tallene, og skønne billeder fra jeres ferie. Knus ;-D
SvarSletJa det var godt at få et overblik.. Tak skal du have.. :-)
SletJeg tror det er vigtigt at vide hvad der er at gøre med, når pensionensalderen bliver en realitet. Det er jo møg kedeligt at leve af grød grød og atter grød.
SvarSletOg I kan se frem til noget mere lækkert end grød i mange variationer! :0)
Der er mange år til jeg er pensionsklar, men hvor er det svært at finde ud af, hvordan jeg (vi) er stillet. Men der er forhåbentlig også en god rådgiver til os til den tid :0)
Jeg har også altid tænkt, at der er længe til den tid, men med Hasses pension lige om hjærnet, så bliver set pludselig ret aktuelt. :-)
SletGod ide med sådan en analyse. Jeg bliver fuldstændig døv og synger la-la-la-la, hvis nogen begynder at tale om pension til mig, så jeg ved ikke, om jeg er nødt til at vinde i lotto for ikke at sidde og spise fedtemadder i et fugtigt kælderværelse. Det var på en måde lidt i orden at have det sådan som yngre, men nu burde jeg nok se anderledes på det. Det er bare så gabende kedsommeligt. Zzz. Synes faktisk, mange af dine billeder er temmeligt sigende til teksten. Noget med uoverskuelighed, en lille strøm, der burde være større, ren ruin og så - heldigvis - noget med blå himmel og smukke bygninger. Hvis billederne ikke er valgt med vilje, må din underbevidsthed have gjort det for dig :-)
SvarSletHehe.. Jeg har også været vil-døv i mange år, men nu det blevet ret aktuelt for os. Med en mand på pension og kun en fornuftig indtægt, er det godt at vide, at det alligevel kan hænge sammen de næste mange år. :-)
Slet..og tak for kommentaren om billederne, jeg kan godt se din pointe.. Min underbevidsthed har åbenbart arbejdet for mig. :-)
SletDa jeg så det igennem med billederne på, tænkte jeg, at der måske alligevel var sammenhæng, i forhold til at jeg forbandet nødigt vil undvære at kunne tage den slags billeder, også når jeg bliver pensionist engang. :-)