203.000 kubikmeter varmt vand fra 70.000 kvadratmeter solfangere skal levere 45 procent af varmebehovet hos 2.000 fjernvarmekunder i Vojens
Med et solvarmeanlæg på 70.000 kvadratmeter og et nedgravet varmtvandslager på 203.000 kubikmeter lægger Vojens Fjernvarme sig frem i førerfeltet, hvad angår størrelsen af solvarmeanlæg i Danmark – og dermed også i verden.
Varmelageret har en overflade på 23.500 kvadratmeter og en omkreds på 610 meter samt et tværmål på 200 meter.
Lageret ’oplades’ fra april til midt september, hvor vand på 80-90 grader pumpes ind i toppen af lageret. Dog må man i perioder med lav solindstråling pumpe vand med lavere temperatur ind i midten af lageret. I september er lageret helt varmet op med 80-90 grader næsten helt til toppen og 40-60 grader i bunden. Sideløbende med opladningen af lageret dækker solvarmeanlægget også det løbende varmebehov til fjernvarmenettet.
Fra midt september starter afladning af lageret ved at veksle vand fra toppen af lageret med returvand fra fjernvarmenettet, så vandet i damvarmelageret nedkøles til 40-45 grader
Returvandet pumpes ind i bunden af lageret og trykker dermed det varme vand op.
De første måneder kan vandet fra damvarmelageret pumpes direkte ud til forbrugerne. Efter et par måneders afladning er det tid til at supplere med værkets kedler og motor på naturgas.
I november-januar produceres der højere temperatur med naturgasenhederne, end der er behov for på fjernvarmenettet, og den lavere temperatur fra damvarmelageret blandes i. I løbet af januar er damvarmelageret så helt afkølet til 40-45 grader. (kopieret fra en artikel i Ingeniøren)Vi gik en tur ud til de gamle grusgrave for at se det store vandhul, men alt var hegnet ind, og der var adgang forbudt hele vejen rundt, der var desværre ingen steder hvor jeg kunne komme op på jordvolden der omkranser hullet med de ca 200 millioner liter vand. Hullet er ved at blive fyldt med vand, næste step er at lægge et 70 cm låg på og begynde at udnytte investeringen.
På vej tilbage til mine forældre kom vi forbi min gamle folkeskole, hvor jeg d. 12. august 1964 startede i 1. klasse samtidig med at den nybyggede skole åbnede med 5-6 lærere og 6 klasser (2 x første, anden og tredje klasse) Da jeg forlod skolen 10 år senere var skolen udbygget til 3 fulde spor fra første til tiende og 3. real, som det hed dengang. Den store skolegård ligner stort set sig selv.. :-)
Det er dybt imponerende - wow - så flot af fjernvarmeværket i Vojens at bygge verdens største solvarmeanlæg.
SvarSletJeg er også ret imponeret over ambitionsniveauet for det lille fjernvarmeværk, det er visionært og godt gået.
SletJa det lyder som meget vand, det er også derfor jeg gerne ville ha været op og se ned i vandhullet.. men desværre var det ikke muligt.
SvarSletJeg tror også vi kan nå længere end vi er nu, men det kræver meget plads. Ingen vil jo bo op og ned af en vindmøllepark.. og det forstår jeg så godt.
Holddaop! Jeg savner bare en enkelt oplysning, for jeg forstår størrelsesforholdet så meget bedre, hvis jeg får det antal husstande, et eller andet kan forsyne.
SvarSletI går, fx, hørte jeg, at en stor vindmølle forsynede 650 husstande med el. Det er meget for en enkelt mølle, synes jeg, og dette solvarmeanlæg kan nok præstere et noget større tal.
203.000 kubikmeter varmt vand fra 70.000 kvadratmeter solfangere skal levere 45 procent af varmebehovet hos 2.000 fjernvarmekunder i Vojens.. skriver de på hjemmesiden.. :-)
SletJeg tror man vil takke nej til de store vindmøller, de larmer, skygger og fylder utrolig meget.
Jeg opdaterede lige indlægget med overskriften, du har jo ret i at det giver mere mening med antal husstande og hvor mange der kan fødes med sådan et anlæg.
SletVi har set det, der var Danmarks og verdens største - i Marstal. Men det var kun på ca. det halve. Det syntes vi var stort. Det blev overgået af Saudi Arabien. Nu får Danmark titlen tilbage.
SvarSletDet er ikke mange skoler fra dengang, der stadig er liv i. Sådan er det i hvert fald her.
Det er stort, men mon ikke det snart bliver slået igen et eller andet sted i verden. :-)
SletSkolen er stadig i brug som folkeskole, dog med en lidt anden konstruktion end da jeg gik der. Nu er den lagt sammen med den anden folkeskole i byen. 0-6 årgang på min gamle skole og 7-10 årgang på den "gamle" skole i den anden ende af byen.
Det er noget af et "batteri" - imponerende. På cementfabrikken, hvor jeg arbejder, går overskudsvarme til fjernvarme. Til et morgenmøde sagde den nye chef (just hjemvendt fra Malaysia): "Uha, er her ikke koldt?" hvorpå en kollega svarede: "Jo, det er fordi, vi sælger varmen".
SvarSletDet er smart at man samarbejder om varmeprodukton, I kommer af med varmen og andre får glæde af den.. Men I burde måske beholde lidt af det selv.. :-)
SletSmart med den investering - og tak for turen rundt. Som det tydeligt ses, når man står på et jernbanespor og kigger, bliver det smallere og smallere og smallere og ...
SvarSletJa det smart, velbekomme og tak for følgeskabet.
SletDet er et sjovt synsbedrag at kigge på jernbanespor. :-)
Det er godt nok stort... osse selvom du ikke som det er så moderne omregner fladerne til fodboldbaner, nedlagte rundetårne og hvad ved jeg :-)
SvarSletForetrækker personligt solcelleanlæg (bare ikke på naboens hus!) frem for vindmøller da det er nemmere at gemme af vejen og siger underlige lyde...
Jeg vil også hellere være nabo til solceller end til vindmøller, selv om jeg bestemt ikke synes solceller pynter på tagene rundt omkring.
SletVi har set nogle af de gigantiske solcelle-marker i Tyskland, men det her er åbenbart endnu større. Hvor stort vandhullet vil/skal være, kan man jo regne lidt på. Hvis det er dybt nok, behøver det jo ikke at have et særlig stort overfladeareal. Jeg foretrækker også solceller fremfor vindmøller. Omend de ikke pynter - og man virkelig kan undre sig over, at det tilsyneladende ikke er muligt at gøre dem lidt pænere.
SvarSletNej pynter gør de bestemt ikke, men de er ret effektive, vi kender flere der har fået lagt solcellepaneler på deres tag, og de er rigtig glade for det rent økonomisk.
SletVi har også selv. Og de vender, så vi ikke kan se dem :-) Nu har vi mørke tegl, så det er ikke så slemt endda, men på røde tegl og forsøgt indpasset mellem veluxvinduer og diverse kviste kan det godt blive lidt rodet.
SletVi overvejede også at få etableret solvarmeanlæg i Bymarken, men vi vidste vi skulle sælge indenfor en ret overskuelig fremtid, så vi valgte at undlade at tage investeringen. Der er helt sikkert forskel på hvordan det passer ind i taget og hvor meget det ses.
SletKan det passe at de ligger ud til motorvejen, for så tror jeg at jeg har set dem i sommers? Og heroppe har vi lige gjort indsigelser mod 16 stk. 150 meter høje vindmøller 1200 meter fra os!
SvarSletNej motorvejen er ikke så tæt på så man kan se dem derfra, der må være andre af den slags solcelle-marker i Sønderjylland. :-)
SletUha det lyder ikke godt med alle de høje vindmøller, der er jo meget fladt land omkring jer, så dem kan I da ikke undgå at få i synsfeltet. Til gengæld tror jeg, at jeres jord er alt for frugtbar til at blive brugt som mark for solceller, så der er nok væsentlig mere energi at hente i nogle store vindmøller, og vind har I jo rigeligt af, som jeg husker det fra mine år deroppe. :-)