Kirkevandring i København..

Den årlige økumeniske kirkevandring i København løb af stablen i går aftes, og jeg deltog sammen med et par kollegaer. Det er 62. gang, der er kirkevandring i København. I mange år var det meget småt med deltagelsen, men de sidste år er deltagerantallet eksploderet. Sidste år var deltagerantallet ca. 700, så mange mennesker kan der slet ikke være i nogle af de mindre kirker man besøger. Derfor havde de i år, delt os op i 4 hold der gik 4 forskellige ruter efter hver vores korsbærer.

Hvad betyder Økumenisk?

Begrebet "økumenisk" er et ord, der hører hjemme i kristendommen. I dag bruges det om den bevægelse og det samarbejde og de samtaler, der findes mellem forskellige kristne kirkesamfund, som går ud på at arbejde med den kristne kirkes enhed eller gensidige forståelse, der omfatter alle kirker i verden. På dansk oversættes ordet "økumenisk" ofte til mellemkirkelig. Ordet har rod i et græsk ord, der betyder "den beboede verden".

Selve vandringen er en lang gudstjeneste, alle starter i Skt. Pauls kirke – en almindelig dansk folkekirke med Kathrine Lilleør som sognepræst. Hver kirke afvilker en del af gudstjenesten på deres måde. Vi var kommet på det gule hold, og vores næste kirke var Jerusalemskirken, en lille  metodistkirke, hvor vi kunne være 2 hold, når øverste etage også var i brug. Her blev den sidste salme “Gud dit folk er vandringsfolket” akompagneret af et 4-mands orkester. Det er ikke en salme jeg genkendte, men den var let og frisk og nem at synge.

Fra metodistkirken fortsatte vi til Skt. Aleksander Nevskij, den russisk-ortodokse kirke i København. Det var det mest anderledes jeg oplevede. Her var der ingen fællessang, alle stod op i kirkerummet, hvor et stort pyntet juletræ optog en del af den begrænsede plads, præsten kom frem fra et aflukket rum forrest og gennemførte hele seancen messende, med et lille kor der svarede ham– også messende. Han sluttede med at gå rundt og pjaske vand på os, hvorefter han igen trak sig tilbage til rummet og lukkede dørene.

Næste stop på vores rute var Sct. Ansgar Kirke – Den romersk-katolske domkirke i København. Her blev vi flere gange indhyllet i røgelse, en ung gut sang psalme 145 og menigheden sang med på omkvædet..(spørg ikke hvad psalme 145 er.. ) Også en meget anderledes oplevelse end den jeg kender fra folkekirken.

Afslutningen foregik i Svenska Gustafskyrkan v. Østerport. Her samledes alle 4 hold igen, og prædikenen blev afholdt her, ikke af en præst fra den svenske kirke, men af en katolsk sognepræst fra Act. Ansgar Kirke. Kirkevandringen sluttede med at alle sang Dejlig er jorden, det var så smukt at høre så mange mennesker synge en af mine yndlingssalmer.

Alt i alt var det en stor og positiv oplevelse at deltage i den Københavnske kirkevandring, det er gratis, man skal ikke tilmelde sig på forhånd, man møder såmænd bare op og er med. Det er super spændende at se nogle af de mange kirker der ligger her midt i vores hovedstad, og det er mindst lige så spændende at se hvordan andre trosretninger afholder deres gudstjenester. Hele seancen varede godt 3 timer.