20. januar 2016

Kirkevandring i København..

Den årlige økumeniske kirkevandring i København løb af stablen i går aftes, og jeg deltog sammen med et par kollegaer. Det er 62. gang, der er kirkevandring i København. I mange år var det meget småt med deltagelsen, men de sidste år er deltagerantallet eksploderet. Sidste år var deltagerantallet ca. 700, så mange mennesker kan der slet ikke være i nogle af de mindre kirker man besøger. Derfor havde de i år, delt os op i 4 hold der gik 4 forskellige ruter efter hver vores korsbærer.

Hvad betyder Økumenisk?

Begrebet "økumenisk" er et ord, der hører hjemme i kristendommen. I dag bruges det om den bevægelse og det samarbejde og de samtaler, der findes mellem forskellige kristne kirkesamfund, som går ud på at arbejde med den kristne kirkes enhed eller gensidige forståelse, der omfatter alle kirker i verden. På dansk oversættes ordet "økumenisk" ofte til mellemkirkelig. Ordet har rod i et græsk ord, der betyder "den beboede verden".

IMG_7021Selve vandringen er en lang gudstjeneste, alle starter i Skt. Pauls kirke – en almindelig dansk folkekirke med Kathrine Lilleør som sognepræst. Hver kirke afvilker en del af gudstjenesten på deres måde. IMG_7024IMG_7026Vi var kommet på det gule hold, og vores næste kirke var Jerusalemskirken, en lille  metodistkirke, hvor vi kunne være 2 hold, når øverste etage også var i brug. Her blev den sidste salme “Gud dit folk er vandringsfolket” akompagneret af et 4-mands orkester. Det er ikke en salme jeg genkendte, men den var let og frisk og nem at synge.

IMG_7029IMG_7027IMG_7033Fra metodistkirken fortsatte vi til Skt. Aleksander Nevskij, den russisk-ortodokse kirke i København. Det var det mest anderledes jeg oplevede. Her var der ingen fællessang, alle stod op i kirkerummet, hvor et stort pyntet juletræ optog en del af den begrænsede plads, præsten kom frem fra et aflukket rum forrest og gennemførte hele seancen messende, med et lille kor der svarede ham– også messende. Han sluttede med at gå rundt og pjaske vand på os, hvorefter han igen trak sig tilbage til rummet og lukkede dørene.

IMG_7034Næste stop på vores rute var Sct. Ansgar Kirke – Den romersk-katolske domkirke i København. Her blev vi flere gange indhyllet i røgelse, en ung gut sang psalme 145 og menigheden sang med på omkvædet..(spørg ikke hvad psalme 145 er.. ) Også en meget anderledes oplevelse end den jeg kender fra folkekirken.

IMG_7036Afslutningen foregik i Svenska Gustafskyrkan v. Østerport. Her samledes alle 4 hold igen, og prædikenen blev afholdt her, ikke af en præst fra den svenske kirke, men af en katolsk sognepræst fra Act. Ansgar Kirke. Kirkevandringen sluttede med at alle sang Dejlig er jorden, det var så smukt at høre så mange mennesker synge en af mine yndlingssalmer.

Alt i alt var det en stor og positiv oplevelse at deltage i den Københavnske kirkevandring, det er gratis, man skal ikke tilmelde sig på forhånd, man møder såmænd bare op og er med. Det er super spændende at se nogle af de mange kirker der ligger her midt i vores hovedstad, og det er mindst lige så spændende at se hvordan andre trosretninger afholder deres gudstjenester. Hele seancen varede godt 3 timer.

16 kommentarer:

  1. Hvor lyder det til at have været spændende og oplevelsesrigt. Jerusalemskirken er den kirke, som Charlotte, hvis blog(tro, håb og kærlighed) jeg følger , og hendes mand af og til prædiker i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og når jeg kigger nærmere på billede nr 2, så er det Charlottes mand, der står ved alteret :-)

      Slet
    2. Det var det også Lene, hvis du kan få det til at passe ind i planerne, skulle du prøve at være med. Det er vist ca på samme tidspunkt hvert år, altså ca uge 3 i januar - en tirsdag. Det er noget med at vandringen ligger i starten af bedeugen, tror jeg nok.
      Sjovt at det lige er ham der var på i Metodistkirken.

      Slet
    3. Hvor hyggeligt, at vi har været på kirkevandring sammen! Salme 145 er fra Bibelen, Davids Salmer. At synge eller veksellæse Davids Salmer kendes i de fleste kirketraditioner.

      Slet
    4. Ja det var hyggeligt, måske fulgtes vi også ad, uden at vide det. :-)
      Ok og tak, jeg kender ikke så meget til kirketraditioner, dejligt at blive klogere.

      Slet
  2. Tak for den spændende kirkelige rundtur. Mon vi er ved at revitalisere kristendommen her i landet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Jørgen, jeg ved det ikke, men det er da ikke utænkeligt at kristendommen får mere opmærksomhed sammen med at nogle mener vi presses af andre religioner.

      Slet
  3. Ih, hvor flot - selvom jeg ikke er religiøs elsker jeg at besøge kirker og klostre på rejser. Så meget skønhed og historie.

    - Anne www.venterpaavin.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke, jeg går nu også altid ind i kirker alle vegne, hvis de er åbne.. :-)

      Slet
  4. Jeg har godt hørt om fænomenet økumenisk kirkevandring, og din beretning fik mig til at prøve at huske at se efter til næste år. Især ville jeg gerne opleve den russiske kirke indefra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anita fra vandrelauget var der også, vi hilste på hende undervejs.. :-)
      Den russiske kirke er virkelig anderledes end det vi kender, jeg kunne godt tænke mig at komme på en rundvisning derinde engang, og få forklaret lidt om deres måde at afvikle gudstjenester på.
      Det var ikke alle 4 hold som var i den russiske kirke, jeg tror halvdelen var der de to andre hold var i den engelske kirke, hvor vi ikke var.

      Slet
  5. Ej, hvor spændende! Jeg tager næppe til København alene for at tage på kirkevandring, men er alligevel lidt nysgerrig: Har man selv indflydelse på, hvilke kirker man besøger? Som Conny ville jeg synes, det især kunne være interessant at se den russiske kirke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var først på et hold der ikke skulle i den russiske, men så valgte vi et andet hold, det var ikke noget problem, men man skal vist bare selv være opmærksom på hvilke kirker de forskellige hold er i.

      Slet
  6. Det var det virkelig også, vi snakkede også om at deltage igen.. :-)
    Det er så skønt når rigtig mange mennesker synger sammen i kirken, jeg er vild med den lyd. :-)

    SvarSlet
  7. Det lyder ... interessant ... og nok ikke noget, jeg umiddelbart havde forestillet mig, at du ville deltage i.
    På den anden side ved jeg jo godt, at du kan lide at se kirker indefra :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe.. jeg skal altid ind i kirker hvis det er muligt, og jeg er altid interesseret i noget der er anderledes end det jeg kender.. Og så "solgte" vores søde guide fra vandrelauget kirkevandringen rigtig godt.. :-)

      Slet